Del

Bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar

Erhvervsskolernes standardvedtægt § 8, stk. 2, fastlægger, at: "Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for institutionens økonomiske forpligtelser. For bestyrelsens medlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler".

Det er domstolene, der træffer afgørelse omkring et erstatningskrav, og som i givet fald dømmer det enkelte bestyrelsesmedlem til at betale erstatning. En eventuel dom vil bygge på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvilket man også kan udlede af nedenstående afgørelser.

Dom til betaling af erstatning for bestyrelsesmedlemmerne kræver meget kort fortalt blandt andet, at der foreligger et tab, som man på forsætlig (vidende) eller uagtsom måde har forårsaget ved handling eller undladelse i sit hverv som bestyrelsesmedlem. Ligeledes skal der være årsagssammenhæng (kausalitet) mellem det uagtsomme (eller forsætlige) forhold og tabet, og tabet skal være en påregnelig (adækvat) følge af dette forhold.

Ved afgørelsen vurderes det, om den pågældende har optrådt, som det fornuftigvis kan kræves i den pågældende situation. Almindeligt erstatningsansvar er således principielt udelukket, hvis man har handlet med "sund fornuft".

Afgørende vil være:

  • om bestyrelsen har sikret sig, at der er fastlagt hensigtsmæssige rutiner på relevante områder, og at reglerne på områderne overholdes,

  • om bestyrelsens medlemmer har forholdt sig rimeligt til de sager, de får forelagt,

  • om bestyrelsens medlemmer i øvrigt har udvist en almindelig årvågen deltagelse i bestyrelsens arbejde.

Det betyder med andre ord, at bestyrelsens medlemmer skal sikre sig, at man har modtaget de oplysninger og informationer, der er nødvendige for, at man fuldt ud og kvalificeret kan forholde sig til de opgaver, som bestyrelsen er pålagt, samt drøfte aktuelle sager og have tilstrækkeligt grundlag for at kunne træffe en konkret beslutning.

Endvidere skal bestyrelsesmedlemmerne sikre sig, at referater af bestyrelsesmøderne er præcise og overens­stemmende, ligesom at drøftelser og beslutninger er korrekt gengivet og dokumenteret i det omfang, der skønnes nødvendigt.

Bestyrelsesmedlemmerne kan få anført deres uenighed med bestyrelsens beslutninger i protokollen. Dette gælder også om beslutninger, der er truffet under pågældendes fravær.

Herved kan der muligvis være ansvarsfritagelse for de bestyrelsesmedlemmer, som klart har modsat sig en handling eller undladelse, som senere viser sig at være ansvarspådragende.

Et erstatningsansvar kommer således kun på tale, såfremt en bestyrelse har handlet forsætlig eller groft uagtsomt eller helt uden for den handleramme, som vedtægterne angiver, eller i en for øvrigt bebrejdelsesværdig måde, der ikke er i overensstemmelse med den normale ansvarlighed og udøvelse af bestyrelsesarbejde.

Eksempler på sager, der omhandler erstatningsansvar

U 2006/2637H: Bestyrelsesmedlemmer i AOF i Århus var ikke erstatningsansvarlige for kreditorers tab ved organisationens fortsatte drift forud for dets konkurs. Ansvaret for bestyrelsesmedlemmer i en organisation af en størrelse og med en aktivitet og omsætning som den i sagen foreliggende måtte imidlertid som udgangspunkt bedømmes på samme måde som ansvaret for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende virksomheder. Det betyder, at argumenter som at hvervet er ulønnet og, at man ikke har nogen erfaring med bestyrelsesarbejde, ikke nødvendigvis har afgørende vægt.

I den konkrete sag blev bestyrelsen ikke gjort erstatningsansvarlig for tabsgivende drift, da Højesteret vurderede, at bestyrelsen havde ledet AOF-afdelingen efter bedste evne, og forsøgt at undgå en konkurs.

U 1998/1137H: Medlemmerne af en bestyrelse for en professionel fodboldklub ansås erstatningsansvarlig over for boet for kreditorernes tab ved klubbens fortsatte drift, idet bestyrelsen burde have indset, at en videreførelse af klubben ikke var mulig uden yderligere tab.

I den konkrete sag fandt Højesteret, at bestyrelsens medlemmer havde pådraget sig erstatningsansvar ved uforsvarligt at have fortsat driften, uagtet at årsregnskabet havde udvist et underskud og tab af hele egenkapitalen.  

Undervisningsministeriet rejste i 2004 erstatningssag mod en tidligere bestyrelse og daglige ledelse for en erhvervsskole for det tab, skolen havde lidt som følge af mangelfuld budget- og økonomistyring, tilsidesættelse af gældende regler om løn- og ansættelsesvilkår og visse beslutninger om større investeringer.

Sagen blev afgjort ved et uden-om-retligt forlig. Rigsrevisionen fandt det tilfredsstillende, at den principielle sag om bestyrelsesmedlemmers ansvar blev afsluttet med, at bestyrelsen indvilgede i at yde erstatning. Den tidligere direktør blev fundet skyldig i mandatsvig af særlig grov beskaffenhed, og der blev ligeledes rejst erstatningskrav mod direktøren.

Bestyrelsens ansvar vurderes som nævnt efter dansk rets almindelige regler om erstatning. En sådan bedømmelse indebærer en konkret vurdering af, om ledelsen (her forstået som bestyrelse og direktør) har handlet uagtsomt, dvs. om ledelsens medlemmer ved deres handlinger eller undladelser har forsømt at udvise en forsvarlig adfærd ved varetagelsen af deres hverv. Vurderingen af ledelsens adfærd skal foretages i forhold til de enkelte medlemmers individuelle handlinger og undladelser.

Et erstatningsansvar forudsætter endvidere, at skadevolders culpøse handling eller undladelse er årsagen til det af skadelidte lidte tab. Pålægges der et ansvar, vil bestyrelsens medlemmer hæfte både individuelt og solidarisk.

Denne vejledning omhandler ikke strafansvar.

Vil du vide mere?

foto af Thomas Kurz Ankersen
Thomas Kurz Ankersen - Chefkonsulent - jura og organisation
  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K