Del

Erhvervsuddannelser (EUD)

Erhvervsuddannelsesloven indeholder de overordnede bestemmelser for uddannelserne, som tidligere blev kaldt lærlinge-, efg- eller grundlæggende teknikeruddannelser.  

Loven fastlægger kompetencer for Undervisningsministeriet, Rådet for Erhvervsrettet Uddannelse, de faglige udvalg, de lokale uddannelsesudvalg og skolerne.  

Målene for uddannelserne opstilles centralt for at sikre samme erhvervskompetence, uanset hvor i landet uddannelserne har fundet sted. Undervisningsplanerne udarbejdes derimod lokalt af skolerne i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. Ansvaret for undervisningsplanerne ligger dermed hos skolens bestyrelse.  

En erhvervsuddannelse er en vekseluddannelse, der skifter mellem perioder i skole og perioder i praktik. Indholdet i uddannelserne tilpasses til stadighed udviklingen i samfundet i et tæt samarbejde mellem Undervisningsministeriet, skolerne og organisationerne på arbejdsmarkedet (faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg). Emner som for eksempel informationsteknologi, personlige kvalifikationer og internationalisering får derfor større og større betydning også i erhvervsuddannelserne.  

Formål
Formålet med erhvervsuddannelserne er

  • at sikre arbejdsmarkedet en tilgang af kvalificerede faglærte medarbejdere,
  • at give primært unge (og sekundært voksne) en uddannelsesmulighed,
  • at give adgang og inspirere til videre uddannelse og
  • at bidrage til elevernes personlige og sociale udvikling.


Erhvervsskolerne leverer skoleundervisning, og praktikken foregår i godkendte virksomheder, der tegner uddannelsesaftaler med eleverne. Desuden er der mulighed for skolepraktik for elever, der ikke kan opnå en uddannelsesaftale med en virksomhed, og som i øvrigt opfylder en række betingelser herfor.

Erhvervsuddannelserne tager udgangspunkt i, at elever fra 9. klasse har adgang til uddannelserne. Der er fastsat forskellige reguleringer af adgangen, som vedrører de elever, som ikke har en uddannelsesaftale.  

Struktur i to dele - grundforløb og hovedforløb
Uddannelserne består efter reformen (i år 2000) af et grundforløb, som er den indledende del af uddannelsen, og et hovedforløb, som udgør den resterende del af uddannelsen.  

Grundforløbene er skolebaserede og afsluttes med udstedelse af et bevis for det gennemførte grundforløb. Beviset angiver de fag og niveauer, som eleven har gennemført, og er grundlaget for optagelse i hovedforløbet.

Grundforløbene til erhvervsuddannelserne er grupperet i erhvervsfaglige fællesindgange, der benævnes:

  • Bil, fly og andre transportmidler
  • Bygge og anlæg
  • Bygnings- og brugerservice
  • Dyr, planter og natur
  • Krop og stil
  • Mad til mennesker
  • Medieproduktion
  • Produktion og udvikling
  • Strøm, styring og IT
  • Sundhed, omsorg og pædagogik
  • Transport og logistik
  • Merkantil


Grundforløbet varer på kontorområdet typisk 2 år og på butiksområdet et til to år, mens grundforløbet på de tekniske erhvervsuddannelser typisk varer et halvt år.  

En uddannelses hovedforløb henføres af Undervisningsministeriet til en eller flere fællesindgange.   

Undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke institutioner der kan udbyde de enkelte fællesindgange og hovedforløb.  

Hovedforløbet består af såvel skole- som praktikuddannelse og forudsætter, at eleven indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed eller optages i skolepraktik. Hovedforløbet begynder med en praktikperiode.

Uddannelsesaftaler skal være indgået før begyndelsen af praktikuddannelsen. De kan i øvrigt indgås før eller under et grundforløb. Arbejdsgiveren betaler løn til eleven fra ikrafttrædelsesdatoen for uddannelsesaftalen  -  også under skoleophold. Elever, der påbegynder uddannelsen på skole, modtager SU, hvis de er berettiget til det (specielt fyldt 18 år).  

Elever i grundforløb
Vi har indhentet kortfattede beskrivelser af 2 elevers forhold på grunduddannelsen. Læs her om Trine og Jens.  

Erhvervsuddannelsesreformen
Reformen i 2000 fastsatte den ovenfor skitserede struktur for erhvervsuddannelserne. Men der var også tale om en reform af uddannelsernes pædagogiske grundlag.  

Den pædagogiske debat fokuserer i disse år på elevernes læring. Dette hænger sammen med en erkendelse af, at undervisning (det, lærerne gør) ikke nødvendigvis er lig med læring (det, eleverne gerne skulle have ud af det).

Skoledelen af uddannelserne udgør på kontor- og butiksområdet typisk lidt over halvdelen af den samlede uddannelsestid, mens skoledelen af de tekniske erhvervsuddannelser typisk udgør ca. en tredjedel.  

Elever, der ønsker mindre skole, har mulighed for at genneføre uddannelse i ny mesterlære eller som en individuel erhvervsuddannelse. De enkelte skoler kan vejlede herom.      

Praktik i udlandet
Det er muligt at tage en del af sin erhvervsuddannelse i udlandet. Læs mere her.      

Yderligere information

På nettet findes en hjemmeside www.eud-info.dk, som særligt henvender sig til de unge. Den indeholder et væld af oplysninger om erhvervsuddannelserne.  

Undervisningsministeriet har udgivet en række online-publikationer om erhvervsuddannelser, som kan hentes via denne liste: 

Vil du vide mere?

foto af Bodil  Hoier
Bodil Hoier - Uddannelseskonsulent for eud
  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K