Del

Skolen for klinikassistenter og tandplejere KU

Uddannelsesleder Conni Parsner fra Skolen for Tanklinikassistenter ved Københavns Universitet fortæller:

- Vores skole er kendetegnet ved at være en specialskole, fordi vi kun har én uddannelse og ligger på Københavns Universitetet sammen med tandlægeuddannelsen, og det er jo lidt anderledes end de andre erhvervsuddannelser.

- Det at have uddannelsen sammen med tandlægeuddannelsen gør, at vi kan give eleverne mulighed for at være en del af det team, som de kommer til at arbejde i efter uddannelsen. Det giver os også mulighed for at vise eleverne nogle ting, som man ikke ville kunne på en teknisk skole – fordi vi har rigtige patienter, og det giver kvalitet i den uddannelse vores elever får.

- Uddannelsen er kendetegnet ved at have et overtal af kvinder – der er et par enkelte mænd en gang imellem, men ellers er det et kvindefag. Det er piger, der gerne vil arbejde med mennesker. Det er i hvert fald det de udtrykker, når de vælger uddannelsen.

 

 

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K