Del

Dagens historie fra virkeligheden

Som bekendt er dele af erhvervsskolernes aktiviteter på vej til genåbning, men hovedparten er jo fortsat lukket ned.  Så der er fortsat behov for at holde humøret og læringen oppe hos elever, kursister og lærere hjemmefra. Derfor vil Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier også i den kommende tid fortælle de gode historier om, hvad der foregår et sted i landet. I dag er historien fra Bornholm.

På Bornholm laver eleverne tv-køkken
Underviserne på MAD-linjen på Campus Bornholm gav deres elever en sjov og anderledes opgave før påske op til en weekend. De fik nemlig til opgave at lave deres eget ”hjemme TV-køkken”. Kort og godt bestod opgaven i, at lave en video på maks. 7 minutter, hvor de skulle præsentere og beskrive en valgfri ret. I videoen skulle de vise forskellige tilberedningsmetoder og beskrive den sensoriske oplevelse, retten gav. Udover at øve sig i basal køkkenteknik, var formidling en stor del af opgaven og uden tvivl den største udfordring for eleverne. 
 
Rigtig mange af eleverne fandt opgaven grænseoverskridende. Det er ikke altid let at høre og se sig selv på video, og at have styr på gryder, potter og pander, samtidig med at tale og forklare, er lettere sagt end gjort. Resultatet blev dog ret imponerende og kan let beskrives som en stor succes. Der blev uden tvivl lagt masser af god energi i opgaven. Og som de kunne ses på de færdige videoer, er der måske også gemt en fremtidig TV-kok i nogle af eleverne. 

Ugen efter fik et andet hold kokkeelever til opgave at lave deres egne opskrifter og dokumentere med procesbilleder undervejs. 

Her er linket fra Campus Bornholm – den ligger på vores egen YouTube kanal

 

  • Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K