Del

Sundhed og mad nok til alle

– Et samarbejde om FN’s verdensmål mellem HTX, HF og folkeskolen i Silkeborg

- På College360 har FN’s verdensmål givet os en ny platform til at samarbejde med de lokale folkeskoler. Vores HTX-elever har samarbejdet med HF- og folkeskoleelever om at finde mulige løsningsforslag til at dække fødevarebehovet hos verdens voksende befolkning, der potentielt topper på 11 mia. mennesker.

- Undervisningen tog udgangspunkt i verdensmål 2,3 og 12. Eleverne undersøgte bl.a. alternative kilder til fødevarer og herunder hvilke næringsbehov insekter og tang kan dække. Forløbene er udviklet med en innovativ-teknologisk vinkel, men havde ligeledes til formål at styrke elevernes formidlingsevner og tværfaglige kompetencer.

Til at kvalificere det faglige indhold inviterede vi seniorforsker, Annette Bruhn fra Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, til at holde et oplæg om dyrkning af tang i Danmark.

Vi kan varmt anbefale at bruge FN’s verdensmål som anledning til at starte et samarbejde med de lokale folkeskoler.

/Peter Grønlykke, Rektor, College360

Læs mere om FN's verdensmål på College360

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K