Del

Verdensmål hos Plus Pack

Camilla Haustrup Hermansen, Director of Business Development & Marketing

I Plus Pack arbejder vi hver dag med at udvikle bæredygtige emballageløsninger til mad og måltider. Vi har kunder i hele verden og oplever en voksende efterspørgsel på nemme emballageløsninger i bæredygtige materialer.  

Vi oplever, at verdensmålene på mange måder sætter en ny og større ramme om vores arbejde med bæredygtighed. Vores fokus på FN’s Verdensmål nr. 12 – Bæredygtigt forbrug og produktion - åbner døre for nye forretningsmuligheder og bredere partnerskaber med nye, spændende samarbejdspartnere, både virksomheder, institutioner og NGO’er.  

Innovation og bæredygtighed er strategiske fokusområder for os og udviklingsarbejdet sker typisk i tæt samarbejde med kunder, leverandører og slutbrugere eller forbrugere. Vi ønsker at sikre, at fremtidens emballage både beskytter fødevarer, forhindrer madspild og kan genanvendes efter brug. Det kræver et bredt samarbejde på tværs af hele systemet og et fælles sigte mod en cirkulær økonomi.  

”På den ene side ønsker vi at levere emballageløsninger, som forbrugerne efterspørger. På den anden side kan emballage generere en masse affald, som ingen af os ønsker. Plus Pack vil gerne løse dette dilemma på en bæredygtig måde ved at sikre emballage, som både beskytter mad, minimerer brug af ressourcer og kan genanvendes – igen og igen”.  

Se mere om verdensmål hos Plus Pack´s her 

 

 

  • Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K