Nyhedsbrev fra Danske Erhvervsskoler
 
 
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne
 
 
 
 

Bestyrelserne | November 2016

 
 
 
 

Vi skal tættere på hf

Gymnasiereformen giver adgang til hf fra 9. klasse og lægger op til en professions-orientering af hf. Begge dele, tror jeg, vil styrke søgningen til hf. Politikerne siger, det ikke er meningen, men jeg tror, det bliver resultatet.
Hf er et fint uddannelsestilbud, men det er skidt, hvis det går ud over søgningen til eux eller erhvervsuddannelserne i almindelighed.
Erhvervsskolerne bør reagere på dette ved at komme tættere på hf-eleverne. Det kan vi komme ved at gå i tættere samarbejde med hf-udbyderne og/eller ved selv at søge om hf-udbudsret.  
Det skal skolerne, fordi vi har et godt tilbud. Både fordi vi har en praksisforankret didaktik, der egner sig til den typiske hf-elev; og fordi erhvervsuddannelserne er en oplagt mulighed, for dem der falder fra hf og for den færdige hf-elev, der undervejs har set, hvor spændende en erhvervsuddannelse vil være for netop dem.
God jul og godt nytår.

Lars Goldschmidt,
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne

Finanslov 2017 faldt på plads

Omprioriteringsbidrag og investeringsloft bliver en udfordring for erhvervsskolerne.

Finansloven for 2017 er netop vedtaget. I den politiske aftale fastholdes omprioriteringsbidraget i uddannelsessektoren. Selv om erhvervsuddannelserne får 150 mio. kr. retur, skal disse uddannelser fortsat undvære 118 mio. kr. næste år sammenlignet med 2016.


Læs DEG's pressemeddelelse.
Læs DEG's notat om FL 2017.

Digitalisering på erhvervsskolerne

Et vigtigt indsatsområde for DEG-B er øget digitalisering på erhvervsuddannelserne.

DEG arbejder derfor på at få udarbejdet en guide til bestyrelserne om digitaliseringsstrategi. Herunder specifikt hvad bestyrelsens rolle er, og hvordan bestyrelsen kan understøtte og prioritere processer og økonomi. Guiden forventes klar i starten af det nye år. 


Kontakt venligst konsulent Anne Wieth-Knudsen, hvis der er spørgsmål

Tillykke til Jyndbjerg Møbelsnedkeri, der blev Årets Læreplads 2016

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har netop kåret Årets Læreplads 2016. Kåringen fandt sted i København, hvor de tre nominerede blev fejret med taler, bobler i glassene og en lille frokost.

De to andenpladser gik til Cabinplant i Haarby på Fyn og Thermo Fisher Scientific i Roskilde. 


Læs DEG's pressemeddelelse

Drengene roser deres lærepladser

359 elever har indstillet deres læreplads i konkurrencen om at blive kåret som Årets Læreplads 2016. Af dem var 201 drenge, og 158 var piger. Drengene er altså flittigst til at rose og fremhæve fordelene ved netop deres læreplads.

Drengene er klart i overtal, når det kommer til at fremhæve deres lærepladser. Det overrasker måske, men afspejler den virkelighed, at flere drenge end piger vælger en erhvervsuddannelse.


Læs DEG's nyhedsbrev "Spot på Uddannelse"

Lovforslaget til de gymnasiale uddannelser og følgelovforslaget er nu fremsat og 1. behandlet

Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling har nu fremsat lovforslag om de gymnasiale uddannelser (L58 – pdf) og følgelovforslaget (L59 – pdf) med forventet vedtagelse ultimo december 2016. 1. behandling af lovforslaget og følgelovforslaget var d. 14. november 2016, hvor de blev behandlet samlet. Lovforslaget for de gymnasiale uddannelser er blevet justeret på baggrund af modtagne høringssvar.


Læs mere  her og se notat om fremlovforslag for uddybning.

Dimensionering

Med trepartsaftalen skal der udarbejdes en ny model for blandt andet fordelsuddannelser, bonusordninger og dimensionering.

Grundlaget for modellen er på plads og er offentliggjort på ministeriets hjemmeside.
Notatet beskriver blandt andet, hvilke modeller der nu bruges i forhold til at beregne fordelsuddannelser og dimensionering.


Læs mere

Grundfortællingen om erhvervsuddannelserne – en fælles dagsorden

DEG's kommunikationsnetværk igangsatte i foråret et arbejde med at skabe en fælles grundfortælling for erhvervsuddannelserne.

Formålet er at blive bedre til at fortælle den gode historie, der forhåbentligt vil tiltrække flere elever til EUD.


Læs mere her

PIU-priser til Aarhus og København

48 erhvervsuddannelseselever deltog i år i konkurrencen om at blive udvalgt som årets Praktik i Udlandet-historie på skrift eller film.

Vinderen af årets historie blev automekanikerelev Jens Søndergaard fra Aarhus Tech, som havde været i Grønland. Vinderen af årets film blev møbelsnedkerelev Mia Filtenborg Borggaard fra Next Uddannelse København, som havde været i Japan.


Læs vinderhistorierne her.

Se vinderfilmene her.

Generalforsamling og Årsmøde 2017

Glæd dig til generalforsamling i DEG-B og Årsmøde 2017. Der stilles skarpt på ledelse.

Generalforsamlingen ligger som vanligt om formiddagen før åbningen af Årsmødet, som begynder den 3. maj 2017. Årsmødet strækker sig fra den 3.- 4. maj 2017. Begge møder afholdes i Aalborg Kongres og Kultur Center. Tilmelding til arrangementerne åbner på DEG's hjemmeside til marts.


 
 
 
 
 
 
 

Arrangementer

26.-28.1. 2017: DM i Skills

 
 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev