Del

Nyt fra økonomi

Konference den 29. november 2016

Konference for økonomi- og administrationschefer på erhvervsskolerne blev afholdt den 29. november i København. På mødet deltog bl.a. kontorchef i UVM, Martin Larsen, som orienterede om Finanslov 2017 og herunder de kommende investeringsrammer på selvejeområdet. Investeringsrammerne træder først i kraft i 2018, idet der skal ændres i institutionslovgivningen, for at UVM har hjemmel til at sætte investeringsrammer.

På konferencen informerede STIL skolerne om den nye databeskyttelsesforordning. På DEG’s hjemmeside ligger der materiale fra tidligere afholdt temadag om forordningen, som STIL også henviste til. Desuden var budskabet, at skolerne er langt, hvis de er compliant med den eksisterende persondatalovgivning og sikkerhedsbekendtgørelse.

Eftermiddagen stod i markedsåbningens tegn, hvor STIL deltog med en orientering om den økonomimodel, som der vil være for køb af nye systemer, samt fremlagde den seneste tidsplan for projektet.

Dagen blev afsluttet med en orientering om foreningens arbejde med at hjælpe skolerne. I den forbindelse blev spørgeskemaundersøgelsen om status for valg af nyt system præsenteret. I alt 58 medlemsskoler har deltaget i undersøgelsen, og heraf svarede 14 skoler, at de har besluttet sig for et system. De resterende afventer bl.a. et system, som kan understøtte samtlige uddannelser på erhvervsskolerne.

Efterfølgende var der en drøftelse af, hvordan foreningen bedst mulig kan målrette det fremadrettede arbejde med at understøtte skolerne i overgangen til et nyt system. Materiale fra mødet vil blive sendt til deltagerne snarest.

 

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K