Del

360 grader prisen 2019 – Konkurrence for unge idémagere

Som et nyt element i 2019 omfatter prisen også unge med en god idé, der endnu ikke er kommercialiseret.

For tredje år i træk uddeles 360 grader prisen, som sætter fokus på danske virksomheder og start-ups, der opererer i krydsfeltet mellem digitalisering, innovation og nye forretningsmodeller fx ved hjælp af FN’s Verdensmål. Som noget nyt i 2019 omfatter prisen også unge med en god idé, der endnu ikke er kommercialiseret.

360 graders prisen er et samarbejde mellem Dansk Erhverv, Green Network, Dansk Initiativ for Etisk Handel og Erhvervsstyrelsen. Konkurrencen består af tre pitches i kategorierne ’startup’, ’etableret virksomhed’ og ’græsrod’. Den bedste indenfor hver kategori præmieres hver med et beløb på 10.000 kr. og et skræddersyet advisory- og investormøde. 

Sådan deltager de unge 
Har I elever på fx hhx, htx, eud eller eux, der arbejder med en innovativ virksomhed, eller en god idé, der kan fremme en bæredygtig samfundsudvikling i eller udenfor Danmark? Så er det nu du kan opfordre dem til at sende deres ide og få mulighed for at pitche live foran en jury og et publikum. 

Deadline for ansøgninger 1. august 2019. Den 12. august 2019 offentliggøres de 9 finalister, der skal pitche deres idéer foran en jury og et publikum ved kåringen af 360 graders prisen i Børsen den 10. september 2019. 

Læs mere om nomineringen og upload ideerne her
  
Tilmeld dig som publikum her

  • Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K