Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne
 
 
 
 

DEG | september 2019

 
 
 
 

Finanslovsforslag med flere lyspunkter

Regeringen har i denne uge præsenteret sit finanslovsforslag for 2020, der er god læsning for os i erhvervsskolerne og -gymnasierne.
For det første kan vi se frem til, at omprioriteringsbidraget, der år for år har udhulet skolernes økonomi, fra næste år er afskaffet på alle ungdomsuddannelserne. Det er noget, vi sammen med andre gode kræfter har kæmpet hårdt for i flere år, så derfor er vi også meget tilfredse med, at regeringen har lyttet.
Vi kan også glæde os over, at kvalitetspuljen på ca. 168 mio. kr. årligt er forlænget med fire år. Dermed kan erhvervsskolerne til og med 2023 få gavn af puljepengene, der går til vigtige indsatser, som bl.a. er med til at fastholde eleverne og styrke uddannelserne.
Men selvom der set med vores briller er flere lyspunkter i finanslovsudspillet, så må vi også konstatere, at træerne ikke vokser ind i himlen.
For på trods af at regeringen gentagne gange har meldt ud, at undervisnings- og uddannelsesområdet skal prioriteres, så er der ikke afsat nye penge. Det er ellers nødvendigt, hvis vi også i fremtiden skal kunne tilbyde attraktive uddannelser af høj kvalitet.
Vi kan derfor håbe, at de partier, som snart skal i gang med at forhandle med regeringen, vil insistere på, at der skal investeres i vores uddannelser. Og at de først forlader Finansministeriet, når der er øremærket ekstra penge til undervisning og uddannelse på næste års finanslov.

Kim Simonsen og Ole Heinager
Formænd for henholdsvis Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne

 

 

 
 
 
 
 
 

Finanslovsforslag 2020

Så kom det længe ventede finanslovsforslag fra Regeringen

Som allerede fremlagt af regeringen den 25. september fjernes omprioriteringsbidraget nu på hele uddannelsesområdet, dvs. også AMU, TAMU og de erhvervsgymnasiale uddannelser. Derudover gives erhvervsuddannelserne en kvalitetspulje på 168 mio. kr. årligt i 2020-2023.

DEG har som sædvanligt udarbejdet er teknikernotat og vil derudover løbende supplere med diverse analyser.


Læs mere her

 

 

Den merkantile grundfortælling

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier tog i foråret 2019 initiativ til et samarbejde mellem de erhvervsskoler, der udbyder de merkantile ungdomsuddannelser, og HK, Dansk Erhverv og Dansk Industri for at tydeliggøre uddannelserne over for beslutningstagerne. 23 skoler gik ind i projektet, og der er nu formuleret en fælles grundfortælling udarbejdet i samarbejde med kommunikationsfirmaet Advice. Hensigten er, at interessenterne med grundfortællingen har et fælles udgangspunkt, når man skal diskutere udviklingen af uddannelserne og dermed stå stærkt over for politikere og embedsmænd.


Læs kernefortællingen her

 

 

Danmarksmestrene i DM i Teknologi og Erhvervscase 2019 er kåret

Fire htx-drenge fra Hansenberg og hhx-holdet fra Tietgen blev kåret som Danmarksmestre i Teknologi og Erhvervscase på Børsen.

Finalen i DM i Teknologi og Erhvervscase 2019 var en festdag på Børsen hos Dansk Erhverv. Rektorer, gæster fra erhvervslivet, dommere og ikke mindst Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, hyldede de 10 dygtige finalisthold, der alle præsenterede unikke forretningsidéer og teknologiske opfindelser for dommerkomitéen.
Konkurrencen var hård og der var spænding til det sidste, men vinderne blev altså htx-holdet fra Hansenberg, der har opfundet et justerbart cykelstyr, der kan tages af og drejes; og hhx-holdet fra Tietgen, der har udviklet et nyt og spændende kundeprogram for Brøchner Hotels. Stort tillykke til de nye Danmarksmestre.


Læs mere her

 

 

Årets læreplads skudt i gang

Nu er der åbnet for indstillinger til Årets læreplads 2019.

Denne gang kan elever og lærlinge indstille til to forskellige priser som hhv. Årets Læreplads og den nye Årets innovative Læreplads. Den sidste er et samarbejde med Fonden for Entreprenørskab og her indgår et projekt. Sidste frist for indstilling er 1. november 2019.


Læs mere om begge priser på aaretslaereplads.dk.

 

 

Færre voksne optages på erhvervsuddannelsernes grundforløb

På tre ud af fire hovedområder er der siden erhvervsuddannelsesreformen i 2015 sket et fald i tilgangen af voksne til grundforløbet på erhvervsuddannelserne.

Antallet af voksne, der gennemfører grundforløbet, er dog steget, fordi en større andel gennemfører. Det viser et notat fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).


Læs mere

 

 

Lukning af EASY-A udskudt

Børne- og Undervisningsministeriet har vurderet, at skolerne samlet set vil få en bedre og mere sikker implementering, samtidigt med at fremdriften på overgangen fastholdes, hvis lukningen af EASY-A udskydes til den 31. juli 2020.


Læs mere her

 

 

 

Jobopslag: Afdelingsleder til Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Københavns Professionshøjskole søger ny afdelingsleder til Nationalt Center for Erhvervspædagogik.


Se stillingsopslaget her

 

 

Forhandlingskursus for bestyrelsesformænd og næstformænd

I forbindelse med OK18 blev der ingået to nye chefaftaler for selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets og Undervisningsministeriets område.

På den baggrund indbyder Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier nu bestyrelesformænd og næstformænd til et kursus i forhandlingsteknik for løn og ansættelsesforhold torsdag den 7. november 2019 på Aarhus Tech.


Læs mere her
Tilmeld dig her

 

 

Ny og spændende overbygning i detailuddannelsen

Retail Manager er en ny mulighed i detailuddannelsen. Den henvender sig til elever, som gerne vil dygtiggøre sig inden for retail og som stiler efter et lederjob i detailhandlen.

Retail Manager udvikler bl.a. lederkompetencer til jobs som Souschef, assisterende butikschef, teamkoordinator eller områdeleder i butik.


Læs mere

 

 

17 verdensmål og én fortælling om erhvervsskolerne

Hvordan kan de danske erhvervsskoler bidrage til grøn omstilling og mere lighed og derved understøtte FN’s verdensmål?

Sådan spurgte Head of UNESCO-UNEVOC, Mr. Shaymal Majumdar, de fremmødte i Bonn. Det kræver nemlig internationalt samarbejde, hvis vi skal løse verdens største udfordringer. Sammen med Den Danske UNESCO-Kommission og Børne- og Undervisningsministeriet var Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier på besøg hos UNESCO-UNEVOC i Bonn.


Læs mere her

 

 

Konference: Forebyggelse af digital mobning

Forum100% afholder konference om Forebyggelse af digital mobning den 28. november 2019.

Konferencens omdrejningspunkt er forebyggelse af digital mobning i relation til ungdomsuddannelserne. Oplægsholdere vil byde ind med forskellige perspektiver på, hvordan digital mobning kommer til udtryk, hvordan den finder sted, samt hvilke indsatser, der kan være med til at forebygge og understøtte unge til øget trivsel, så de bliver bedre i stand til at gennemføre deres ungdomsuddannelse.


Læs mere om konferencen her

 

 

Stor tilfredshed med droppede besparelser

I Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er der stor tilfredshed med, at regeringen lægger op til at afskaffe omprioriteringsbidraget på undervisnings- og uddannelsesområdet og vil forlænge kvalitetspuljen på 168 mio. kr. til erhvervsskolerne.


Læs mere her

 

 

Årstemakonference for hhx og htx-rektorer

24.-25. september var over 100 hhx- og htx-rektorer samlet til årstemakonference i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. Temaet var trivsel, som blev adresseret på flere forskellige måder.


Læs mere om arrangementet her

 

 

Den Digitale Erhvervsskole 7.0

Årets konference sætter fokus på, hvordan erhvervsskoler kommer fra digitale intentioner til ny uddannelsespraksis. 

Konferencen holdes den 7. oktober 2019 i Odense Congres Center.


Læs mere.

 

 

DEG økonomichefkonference 2019

Årets økonomichefkonference afholdes den 30.-31. oktober i København.

DEG-L afholder økonomichefkonference den 30.-31. oktober, hvor der foruden oplæg og orienteringer fra Undervisningsministeriet vil være fokus på regeringens arbejde med eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet.


Tilmelding og læs mere

 

 

 
 
 
LinkedInTwitterFacebookEmail
 
 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev