Del

Årsmøde 2018

Næsten 600 engagerede deltagere fra hele erhvervsskolesektoren deltog i DEGs Årsmøde 2018 på Nyborg Strand.
Mette Frederiksen formand for Socialdemokraterne, holdt åbningstalen for en fyldt sal med næsten 600 deltagere, og hun gik lige til biddet: 

- En to-procents besparelse hvert eneste år på alle vores uddannelser ikke alene er kortsigtet. Det er tudetosset. Og det er det selvfølgelig ikke mindst i de dele af uddannelsesystemet, hvor vi har behov for, at flere unge går hen, sagde Mette Frederiksen i åbningstalen. 

Workshops om alt fra 10. klasse til det digitale arbejdsmarked
Eftermiddagen på dag 1 bestod af ikke mindre en 16 forskellige workshops, hvor alle deltagere fik nye input, debatterede og reflekterede over alt lige fra gymnasistrategi, samarbejder med grundskolen til, hvad gør vi efter veucentrene? og robotter og virtual reality.

Se slides fra de mange workshops her

Dag 2 blev indledt med tre større oplæg med titlerne: Hvilket digitalt arbejdsmarked uddanner vi til?, Global dannelse og Organisering og styring af ungdomsuddannelserne.

Efter en formiddagspause med tid til kaffe og netværk, afluttedes årsmødet med en spændende debat under temaet: "Hvordan ser de ideellle ungdosmsuddannelser ud? I debatten deltog blandt andre undervisningsminister Merete Riisager. Hun sagde blandt andet:

- Vi skal have respekt for den faglige kerne og dyb viden. Den skal vi passe på, men der skal også være plads til leg, imperfektionen og muligheden for at ta' chancer.

Lars Kunov, direktør og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, afrundede årsmødet og takkede for alle aktiv deltagelse.

Se Årsmødethæftet her

 

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K