Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne
 
 
 
 

Lederne | august 2018

 
 
 
 

Omprioriteringsbidraget fastholdes

Som ventet er omprioriteringsbidraget fastholdt i forslag til finanslov 2019. Det betyder, at erhvervsskolerne igen får færre penge at drive ungdomsuddannelser for. Regeringen har også meldt ud, at man midt i september vil lancere et nyt eud-udspil, der skal få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.
Vi må derfor håbe, at politikerne lytter til os, og at udspillet indeholder mærkbare initiativer, som vil få aktiviteten til at stige - og ikke mindst midler til finansieringen. Vi kæmper videre.

Ole Heinager, 
formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

 

 

 
 
 
 
 
 

Forslag til Finanslov 2019

Forslag til finanslov 2019 blev fremlagt den 30. august 2018

Læs mere om konsekvenserne af finanslovsforslaget, se teknikernotatet og pressemeddelelsen.


Læs FOKUS

 

 

Regionale møder er i gang

Det første af i alt fem regionale møder blev holdt på CELF i Nykøbing F. den 29. august, hvor formand Ole Heinager og næstformand Michael Kaas-Andersen mødtes med lederne på skolerne.

Temaer på mødet var dels de regionale udfordringer, dels DEG-L’s pejlemærkepapir, som der var stor opbakning til.


Læs mere

 

 

Ny guide: Hvordan udmønter ledelsen, bestyrelsens digitaliseringsstrategi?

DEG er nu klar med den varslede guide til ledelserne om digitaliseringsstrategi med titlen Hvordan udmønter ledelsen, bestyrelsens digitaliseringsstrategi?

Guiden spiller sammen med guiden til bestyrelserne Kort og Godt om Digitaliseringsstrategi. Foreningen arbejder aktivt med digitalisering på såvel bestyrelses- som ledelsesniveau.


Se guiden: Hvordan udmønter ledelsen, bestyrelsens digitaliseringsstrategi?
Læs mere om de forskellige digitaliseringsindsatser her

 

 

DEG-L bestyrelsesseminar

DEG-Ls bestyrelse afholdt sit årlige bestyrelsesseminar 20.-21. august.

Der var både drøftelse af aktuelle problemstillinger og teambuildingsøvelser, som kunne ryste den nye bestyrelse godt sammen. Bestyrelsen besluttede sig også for, at temaet for Udsynsforums kommende arbejde skal være FN’s verdensmål. Udsynsforum vil stadig have fokus på at videreudvikling på det forrige tema om fremtidens kompetencer.

 

 

Bestyrelseskursus for elevrepræsentanter 2018

Dansk Studerendes Andelsselskab afholder bestyrelseskursus for elevrepræsentanter den 5. november 2018 i København.

Et kursus målrettet elever, hvor der er rum og plads til at stille spørgsmål.


Læs mere og tilmeld dig her:
Beskrivelse og tilmelding for medlemmer af EEO
Beskrivelse og tilmelding for dig, der ikke er medlem af EEO

 

 

Analyse skal afdække erfaringer med digitalisering af VEU

EVA har på vegne af Styrelsen for It og Læring netop igangsat en analyse af erfaringer med digitalisering af VEU med fokus på anvendelse af læringsplatforme, e-læring og blended learning.

Formålet med analysen er at afdække de pædagogiske og indholdsmæssige aspekter af, hvornår og hvordan digitale forløb fungerer godt og mindre godt.
I den forbindelse bliver der sendt et spørgeskema ud blandt alle udbydere af VEU. Spørgeskemaet udsendes slutningen af september. DEG opfordrer alle  til at besvare spørgeskemaet, så undersøgelse bliver så repræsentativ som muligt. På forhånd tak 

 

 

Udbredelse af helhedslæring på erhvervsskolerne

Vi skal ha’ helhedstænkningen til at brede sig i inden for erhvervsuddannelserne. Kom til præsentationsseminar den 2. oktober 2018.

Derfor søsætter BvB i samarbejde med Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier et nyt projekt om helhedslæring på erhvervsskolerne.


Læs mere

 

 

Få indblik i elevernes syn på digitalisering i årets elevtrivselsmåling

Det er snart tid til at gennemføre den årlige elevtrivselsmålinger på erhvervsuddannelserne.

I år er det for første gang muligt at anvende det nye tillægsmodul om digitalisering, som gør det muligt at følge elevernes oplevelse af digitalisering i undervisningen.


Læs mere

 

 

Mentortilbud til udsatte unge kvinder

PIFT er et mentortilbud til sårbare, unge kvinder. Målet er at motivere og fastholde kvinderne i job eller uddannelse, og resultaterne er gode.

PIFT tilbyder nu erhvervsskolerne at indgå samarbejder om at fastholde psykisk sårbare kvinder i uddannelse.
- Vi har gode erfaringer med samarbejder med kommuner og jobcentre, men vil nu også meget gerne indgå samarbejder direkte med erhvervsskolerne, så vi kan få hjulpet flest mulige unge kvinder, siger Julie Lykke Nielsen, projektkoordinator i PIFT.


Læs mere

 

 

Mød DEG på Uddannelsernes folkemøde

Uddannelsernes folkemøde i Nørre Nissum sætter i år fokus køn og uddannelse.

DEG står bag en workshop om kønsopdelte faglige miljøer i erhvervsuddannelserne. Workshoppen stiller skarpt på konsekvenserne af, at nogle erhvervsuddannelser har en skæv kønsfordeling – og hvordan vi kan udfordre opfattelsen af ”mandefag” og ”kvindefag”. Herudover deltager Nina Olsen i en samtalesalon om rum og rammer, der udfordrer kønssterotype valg af ungdomsuddannelser.


Læs mere

 

 

Sorømøde 2018: Ind i naturen

Formand for DEG-L Ole Heinager og vicedirektør Nina Olsen, DEG deltog i dette års Sorø-møde, hvor temaet var ind i naturen.

På mødet var der fokus på, hvor vigtigt det er, at børn og unge får en naturvidenskabelig forståelse med sig fra grundskolen, over i ungdomsuddannelserne og ind i de videregående uddannelser. Erhvervsuddannelserne var bl.a. repræsenteret ved kok Rasmus Munk ejer af restauranten Alchemist, som fortalte om, hvordan han bruger naturvidenskaben i sit daglige arbejde.

 

 

Ditbarnsfremtid udfordrer forældres syn på erhvervsuddannelser

Det er stadig aktuelt at udfordre forældres holdninger til erhvervsuddannelserne.

Ogfortsat vigtigt, at få endnu flere forældre til at interessere sig for erhvervsuddannelserne. Mange forældre tror, at alt det, som hører det gode studiemiljø til, findes i langt højere grad på gymnasierne end på erhvervsskolerne. Det prøver kampagnen DitBarnsfremtid at ændre på - og skolerne kan være med.


Læs mere

 

 

Dækkeservietter giver brancher overblik over lærlinge

Ny oplysningskampagne fra DI giver 11 brancher et overblik over de typer af lærlinge og elever, der kan være særligt relevante for hver branche.

Overblikket for de enkelte brancher fylder et stykke A3 papir og kan downloades for de enkelte brancher her: Lærlinge til brancher


Læs mere

 

 

Den Digitale Erhvervsskole 6.0 - Undervisningsforløb

Konferencen afholdes den 8. oktober i Odense Kongres Center.

Konference Den Digitale Erhvervsskole 6.0 sætter i år fokus på undervisningsforløb. På konferencen vil bl.a. EVA præsentere resultaterne af en ny undersøgelse om brug af data i erhvervsuddannelserne og der vil blive drøftet kvalitet i fjernundervisningsforløb. Konferencen afholdes den 8. oktober i Odense Kongres Center.


Læs mere og tilmeld jer her

 

 

Konference for økonomi- og administrationschefer den 29. oktober - bemærk ny dato

Den 29. oktober afholder DEG-L’s økonomiudvalg konference for økonomi-, administrations- og it-chefer.

Konferencen finder sted på Scandic Kolding, og programmet vil bl.a. byde på orienteringer og oplæg fra UVM samt nyt om ferielov. Derudover vil der være inspiration at hente fra Syddansk Erhvervsskoler, som arbejder med big data i administrationen.


Læs mere og tilmeld jer her.

 

 

Global Company Training Konference

Konefrencen er den 21. november 2018 kl. 10.00 - 15.30 i Odense

Sæt kryds i kalenderen og deltag i konferencen, der bl.a. vil handle om, hvordan uddannelsesinstitutioner kan bidrage til at styrke virksomhederne i den globalekonkurrence, og gøre medarbejderne klar til fremtidens arbejdsmarked?


Læs mere

 

 

NEIS-konference 2018 – ”Vi sætter strøm til NEIS”

Fonden for Entreprenørskab inviterer til NEIS-konference med overnatning og forplejning den 22. og 23. oktober 2018

Der er stort fokus på STEM-kompetencer i uddannelsesverden. På årets NEIS-konference sættes der fokus på - og diskuteres STEM-kompetencer inden for Entreprenørskab. 
NEIS er et netværk for undervisere i entreprenørskab og innovation.


Læs mere

 

 

 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev