Del

Unge viser vej

Movia har udarbejdet et læringsforløb om unge og mobilitet. Målet er, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

Undersøgelser viser, at transporten til uddannelse – særligt i landområderne er en barriere og en årsag til frafald. Movia har derfor udviklet et læringsforløb, hvor unge får viden om mobilitet og bliver inspireret til selv at udvikle gode, lokale og innovative mobilitetsløsninger.

”Vi håber, mange skoler vil sætte transport og mobilitet på skemaet. Ofte er det overraskende små ting, der kan gøre den store forskel for den enkelte elev. Det kan både være på skolen, ved stoppestedet eller i køreplanen” siger Anette Enemark, der er mobilitetschef i Movia.

Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med fem skoler og testet på en todages ”mobilitets-camp”, der blev afholdt sidste år sammen med skolerne. Materialet kan bruges i den daglige undervisning, som ½ dages workshop fx ved studiestart eller som en del af et længere innovationsforløb.

Movia har udviklet Unge viser vej i samarbejde med Holbæk Kommune, Odsherred Kommune, Danske regioner, uddannelsesstederne EUC Nordvestsjælland, Holbæk 10. klassecenter, Odsherred Gymnasium, Slotshavens Gymnasium og Stenhus Gymnasium, og med støtte fra Region Sjælland.

 

Det endelige undervisningsforløb er tilgængeligt her:
https://www.moviatrafik.dk/om-os/videncenter-movia/mobilitet/mobilitet-og-ungdomsuddannelser/laeringsforloeb-unge-viser-vej

 

Se mobilitetsvideo her:
https://www.youtube.com/watch?v=ciq5pPOpyYg

For yderliger information kontakt venligst Anette Enemark på aen@remove-this.moviatrafik.dk

 

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K