Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne
 
 
 
 

Lederne | maj 2018

 
 
 
 

Debat om fremtidens uddannelser

Debatten, om hvordan vi fremtidssikrer vores uddannelsessystem, breder sig lige nu som ringe i vandet, og DEG-L har også bud på, hvorfor debatten er vigtig. I vores øjne er målet, at vi sikrer et ungdomsuddannelsessystem, der bedst muligt klæder de unge fagligt og menneskeligt på til en omskiftelig og uforudsigelig fremtid og ditto arbejdsmarked. Tidspunktet er efter vores mening endnu ikke til at lægge konkrete modeller for et nyt ungdomsuddannelsessystem på bordet. Lad os her og nu holde fokus på formålet med at foretage forandringer og bygge videre på det, der virker i ungdomsuddannelserne i dag.

Ole Heinager, 
formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

 

 

 
 
 
 
 
 

DEG på Folkemødet på Bornholm

Torsdag den 14. juni kl. 13.00 går debatterne løs på Grønbechs hotel, hvor DEG er værter.

DEG deltager som vanligt i en lang række debatter om vores uddannelser på Folkemødet i Allinge på Bornholm. Det foregår i år fra den 14.-17. juni. Som noget nyt i år har vi valgt at leje Grønbechs hotel, som ligger midt i byen, hele torsdag eftermiddag, hvor Folkemødet starter.
Eftermiddagen vil indeholde forskellige uddannelseselementer, hvor omdrejningspunktet er tre debatter om hhv. digitalisering i ungdomsuddannelserne i samarbejde med Danske Gymnasier, motivation til voksen- og efteruddannelse i samarbejde med Uddannelsesforbundet og hvordan FN’s verdensmål indgår som en del af ungdomsuddannelserne i samarbejde med Operation Dagsværk og Next Uddannelse København.


Læs om debatterne her

 

 

Ny formand i i DEG-B

Kim Simonsen er netop udpeget som ny formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne

"Erhvervsskolerne skal være kongelige hofleverandører i uddannet arbejdskraft til dansk erhvervsliv – og det skal vi være i tæt samarbejde med andre og gennem partnerskaber", siger Kim Simonsen


Læs interview med Kim Simonsen

 

 

Efterskoler vejleder unge til erhvervsuddannelserne

Landets efterskoler arbejder målrettet med at vise de unge, hvad erhvervsskolerne har at byde på, så flere unge får øjnene op for en erhvervsuddannelse.

Efterskoleforeningen har lavet en undersøgelse blandt landets 244 efterskoler om deres arbejde med overgangen fra 10. klasse til erhvervsuddannelserne og udgivet en pjece om samme.


Læs mere her og download pjecen

 

 

Projekt: Certificering af e-læringsforløb

En række medlemsskoler er sammen med Det nationale Videncenter for e-læring og DEG i gang med at se på mulighederne for at oprette en certificeringsordning for e-læringsforløb.

Certificering af e-læringsforløb har til formål at gøre det gennemskueligt for potentielle deltagere, hvad de melder sig til. Dette sikres ved en konsistent og velfunderet begrundelse for de didaktiske valg, der er foretaget ved tilrettelæggelse af forløbet/kurset.
Den 16. maj blev der på IBC afholdt det andet møde i rækken, inden projektet går i gang efteråret 2018.


Ønsker man at vide mere eller deltage i projektet, kontakt venligst Michael Lund-Larsen fra Det nationale Videncenter for e-læring.
 

 

 

Privatlivspolitik i DEG

I Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er vi som dataansvarlig forpligtet til at beskytte de oplysninger, vi har om dig.

Personoplysninger er oplysninger om dig eller oplysninger, der kan bruges til at identificere dig. Det kan eksempelvis være navn, adresse, telefonnummer, e-mail, fotos, film eller cpr.nr.


Læs mere om håndtering af personoplysninger her

 

 

GDPR – nu kom den

​​​​​​​Den 25. maj trådte den ny EU-persondataforordning i kraft.

DEG har lagt forskelligt inspirationsmateriale op på DEG’s website. Bl.a. kan I læse om dataansvar for fællesstatslige it-systemer. Derudover kan det altid anbefales at følge med på Datatilsynets hjemmeside om EU's databeskyttelsesreform.


Læs mere

 

 

Udvalgsformænd og -kvinder på plads

På det seneste bestyrelsesmøde i DEG-L udpegede man personerne til formandsposterne for DEG-L's udvalg.


Se hvem der bestrider hvilke udvalgsposter her

 

 

Nyt udvekslingsprogram mellem Frankrig og Danmark for hhx og stx

Danmark og Frankrig har underskrevet en aftale, som skal styrke det sproglige og uddannelsesmæssige samarbejde mellem de to lande.

Aftalen er et led i regeringens sprogstrategi, og vil gælde for gymnasielever i skoleåret 2018/2019. Udvekslingsprogrammet giver mulighed for støtte til at gennemføre korte ophold af ca. 10 dages varighed eller længerevarende ophold af 3-4 ugers varighed. Skoler, der er interesseret i at deltage skal ansøge om deltagelse, hvorefter der udvælges 20 skoler til programmet.


Læs mere her

 

 

Find europæiske samarbejdspartnere på eTwining-seminar

eTwinning er en gratis platform for lærere og elever til at netværke, udvikle samarbejdsprojekter og udveksle idéer på tværs af skoler i Europa.

Organisationen bag eTwinning arrangerer et seminar med fokus på samarbejdsprojekter på EUD-området.  


Læs mere

 

 

Temadag for lærerne

Arrangementet er den 20. august 2018 og foregår i Odense.

Uddannelsesforbundet tilbyder en temadag til lærere under titlen: "Kend dig selv som lærer og udnyt dit potentiale endnu bedre".


Læs mere her

 

 

 
 
 

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier  -  Ny Vestergade 17, 2. sal  -  1471 København K
Tlf.: 333 77 888

 
 
Frameld nyhedsbrev