Del

Kort og godt om kvalitetsmål i de gymnasiale uddannelser

Erhvervsskolernes bestyrelser har en central rolle, når erhvervsgymnasierne arbejder med kvalitetsudvikling og de uddannelsespolitiske mål på det gymnasiale område.

DEG-B har udarbejdet en guide, til skolernes bestyrelsesmedlemmer, der skal ruste bestyrelsesmedlemmerne til at gå i dialog om udvikling af skolens kvalitet på baggrund af data.

Alle institutioner, der udbyder gymnasiale uddannelser er forpligtet til at arbejde med at opfylde de uddannelsespolitiske mål og sikre en høj kvalitet. Det er eksempelvis et mål, at en større andel af studenterne skal overgå til en videregående uddannelse samt at elevtrivslen skal styrkes.

Det kræver data at følge skolens udvikling og de indsamles lokalt via erhvervsskolens kvalitetssystem. Erhvervsskolens kvalitetssystem er et redskab som ledelse og bestyrelse kan anvende til at til at følge skolens udvikling og sikre, at skolens lever op til målene. Kvalitetsdata skal imidlertid analyseres og drøftes, før de kan anvendes til lokal skoleudvikling. Den nye guide om kvalitetsmål på det gymnasiale område, skal ruste erhvervsskolernes bestyrelser til at analysere og anvende data i bestyrelsesarbejdet.

Læs Kort og Godt her

  • Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K