Del

Nyt fra VEU

Ny hotline til råd om efteruddannelse
I trepartaftalen 2017 blev det besluttet, at der skal etableres én national platform, eller én indgang, der samler alle typer af offentlige VEU-tilbud. Portalen, Voksenuddannelse.dk, er nu lanceret i en første udgave.
Samtidig har ministeriet lanceret eVejledning, der er den institutionsuafhængige vejledning, der skal vejlede virksomheder og elever/kursister om uddannelse, efteruddannelse og jobmuligheder. Bag eVejledningen eller den nye hotline til information om efter- videreuddannelse sidder mere end 30 vejledere.  eVejledningen har åben dag, aften og weekend.
Se mere om den nye hotline her på www.evejledning.dk 

Webinarer om én indgang til VEU
Undervisningsministeriet afholder løbende webinarer om initiativerne under Én indgang til VEU-systemet. De er målrettet ansatte i jobcentre, A-kasser, fagforeninger og uddannelsessteder, der udbyder voksenuddannelse.
Der er planlagt Webinars for uddannelsesinstitutioner, se datoerne her:
https://www.voksenuddannelse.dk/nyhedsbrev-og-webinars

AUB har overtaget udbetaling af VEU-godtgørelse
Vedhæftet vejledning og nyhedsbrev sendes på vegne af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), som har overtaget udbetalingen af VEU-godtgørelse og tilskud til befordring til kursister og arbejdsgivere.
AUB står også for refusion af kost og logi-udbetalinger for VEU-kurser til uddannelsesstederne. For yderligere information henvises til AUB.
Læs vejledning
Læs nyhedsbrev

 

Webinarer om AUB-administrationen
Der er foreløbigt planlagt fire webinarer om de nye regler og den nye administration af VEU-godtgørelsen. Webinarerne er målrettet ansatte på uddannelsessteder med VEU-udbud, der har brug for at kende de nye regler for at kunne hjælpe virksomheder og kursister.
I kan se datoer og tilmelde jer på nedenstående link:

https://uvmdk.adobeconnect.com/admin/show-event-catalog?folder-id=3536174458

 

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K