Del

På TEC er der stor efterspørgsel på certifikatkurser, der giver adgang til at håndtere varmepumper. 

Opkvalificering er nøglen til grøn omstilling

Løbende kompetenceudvikling og opkvalificering af faglærte er afgørende for den grønne omstilling.


Der er bred enighed om, at der er brug for nye kompetencer og ekspertiser, hvis den grønne omstilling skal speedes op, - og her bliver VVS-energispecialisterne og el-installatørerne nogle af klimaheltene. De gør en konkret og markant positiv forskel i Co2 regnskabet med deres indsats og viden om fremtidens energiformer. 

Ny viden og opkvalificering af både faglærte og ufaglærte er afgørende vigtig for den grønne omstilling. Og lysten til at blive opkvalificeret mærkes tydeligt blandt andet på TEC Gladsaxe, hvor der er stor efterspørgsel på AMU-kurser inden for VVS og Køleteknik. 

Kan knapt følge med efterspørgslen
Jan Pedersen er uddannelsesleder på TEC-Gladsaxe VVS og Køleteknik, og de oplever så stor efterspørgsel på deres AMU-kurser, at de knapt kan følge med.
- Som det er nu, kan vi næsten ikke følge med. Vi mærker tydeligt, at markedet for miljøkurser er for opadgående, og der er stor interesse for efteruddannelse inden for kurser omkring VE (vedvarende energi). -Det er klart, man er ved at få øjnene op for, at opkvalificering er nøglen til den grønne omstilling, siger Jan Pedersen. Så hos TEC- Gladsaxe løber man stærkt for at følge med.

- Det er rigtig positivt, at der er efterspørgsel på AMU-kurserne, og vi lægger os i selen for at følge med og udvikler hele tiden nye kursustilbud. Men helt lavpraktisk, er vi pressede ift. at skaffe kvalificerede lærere, lokaler og udstyr, forklarer Jan Pedersen.

Firmaerne vil gerne 
Når mestre og ansatte er på kurser, fortæller de, at efteruddannelse bidrager til at udvikle forretningerne fra salg, installering og servicering af konventionelle energiformer til de mere energirigtige.

- Tilskudsordninger og nye krav til servicering af varmepumper gjorde det hurtigt klart for os, at det var nødvendigt med at få et certifikat inden for området, siger ejer af Bøgevang Varme og Blik ApS, Niels Blem.
Mester blev derfor tilmeldt AMU-kursus KMO kat. II kølekursus i 2020 på TEC-Gladsaxe.

Efteruddannelse er fremtiden
Underviser Gert Hansen, TEC Gladsaxe, er ikke et sekund i tvivl om, at fremtiden tilhører dem, der vil uddanne sig godt inden for dette område. Men arbejdet med kølemidler rummer en miljørisiko og nye lovkrav omkring håndteringen er baggrunden for det nye certifikat-kursus.

- Uddannelsen er forholdsvis ny og fokuserer bl.a. på sikre korrekte arbejdsmetoder, som er særligt væsentligt, når man arbejder med kølemidler, fejlfinding og optimering varmepumper og energianlæg. Man skal vide hvad man med at gøre, når man arbejder med kølemidler. Og det er helt sikker medvirkende til , at der er stor efterspørgsel på vores AMU-kurser særligt KMO kat. II kurser, der netop giver adgang til at man installerer varmepumper og håndtere kølemidler, siger Gert Hansen.
 

  • Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K