Del

En lærling skal komme til tiden

Mængden af ordrer og elevernes lyst til at lære er afgørende faktorer for, at virksomhederne ansætter lærlinge og elever. Og så skal de være mødestabile, fremgår det af analyse gennemført af DEG blandt 4.000 virksomheder.

Der skal være arbejdsopgaver nok, og så skal kollegerne kunne regne med, at eleven eller lærlingen både møder op og viser initiativ, ellers vil mange virksomheder ikke påtage sig et uddannelsesansvar. En del arbejdsgivere afstår fra at ansætte, fordi de har oplevet, at tidligere lærlinge ikke kunne leve op til de grundlæggende forudsætninger. Den gode elev eller lærling er nemlig mødestabil, samarbejdsvillig og arbejdsom. Og efter virksomhedernes mening er det egenskaber, eleverne skal have lært hjemmefra og i grundskolen. 

”Hvis han bare kommer om morgenen, når vi andre møder ind, så skal jeg nok lære ham at svejse og bruge en rørtang. Men hvis han ikke engang kommer, når vi andre står og venter på ham, så bliver han aldrig VVS’er. Han skal gerne være bedre i næste uge, end han var i sidste uge,” som en af deltagerne siger i en netop gennemført undersøgelse.

Undersøgelsen er gennemført af Syddansk Erhvervsskole på vegne af 32 erhvervsskoler og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, og den er et supplement til en stor analyse af de voksne, der starter på en erhvervsuddannelse i 2020. Der blev sendt spørgeskema ud til 52.000 virksomheder, som kunne have elever eller lærlinge og 4.095 af dem svarede. Knap 70 pct. af besvarelserne kom fra firmaer med under 9 ansatte. 

Det er særligt tankevækkende, at 42 pct. af de virksomheder, som kunne have en elev eller lærling, ikke har det, fordi de enten synes, at det er for besværligt og tidskrævende, eller at de ikke har kunnet få en lærling, der efter deres mening har ovenstående egenskaber.
Gennemgående er virksomhederne meget optagede af det rigtige match, så de foretrækker, at eleverne møder personligt op med deres ansøgning. Det betyder også, at de vil ansætte, hvis den rigtige kommer, også selv om de ikke har søgt. Det kan være en udfordring for de elever, der foretrækker at søge via portaler og sociale medier, men det kan altså være en forudsætning for at få en praktikplads.

Og den rigtige elev eller lærling har ifølge arbejdsgiverne både lyst til at lære og til at arbejde. Det betyder, at eleven skal tage initiativ og være nysgerrig og ikke stille sig op i hjørnet med sin mobiltelefon og vente på, at andre sætter dem i gang. Til gengæld forventer arbejdsgiverne ikke, at eleverne har styr på alt det faglige, det skal de nok selv lære dem. 

Kort beslutningshorisont
Men det er svært at operere med langtidsplanlægning, når det drejer sig om koblingen mellem lærepladser og lærlinge og elever. For både virksomheder og eleverne træffer ifølge analysen først deres beslutninger i sidste øjeblik. Eleverne vælger erhvervsuddannelse kort før uddannelsesstart, mens virksomhederne først beslutter sig for ansættelsen umiddelbart før lærling eller elev skal starte.

Det giver udfordringer, også for erhvervsskolerne, som gerne vil hjælpe eleverne til at skaffe en praktikplads. Og virksomhederne lægger stor vægt på samarbejdet med erhvervsskolen og ikke mindst lærerne, som efter deres mening spiller en vigtig rolle både i forhold til match mellem elev og virksomhed og i det løbende samarbejde under hovedforløbet. 

I den forbindelse savner en del virksomheder, at skolen er mere opmærksomme på virksomhedernes behov for tilbagemeldinger og informationer. Det gælder også overblik over elevens samlede uddannelsesforløb, og hvornår eleven har skoleperioder i løbet af sin uddannelse. 

”Jeg har svært ved at passe det ind i min butik. Når min elev skal på skole lige midt i vores udsalg, så er det altså svært at få det til at hænge sammen”, siger en af virksomhederne i analysen.


Læs hovedrapporten inkl. et indledende resume
Læs bilagsrapport inkl. tabeller her

  • Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K