Del
 | Pressemeddelelse

De tre nominerede til Årets Læreplads 2018 er valgt

Foto: Årets Læreplads 2017 blev Meny Aalborgs slagterafdeling.

Bageri, hospital og el-installatør er de tre nominerede til at blive Årets Læreplads 2018. Konkurrencen arrangeres af Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, som offentliggøres den 15. november.

Elever og lærlinge bakker fortsat op bag konkurrencen om at netop deres uddannelsessted bliver Årets Læreplads. Knap 300 havde valgt at indstille lærepladsen inden tidsfristen, og blandt dem har 21 erhvervsskoler over hele Danmark valgt deres kandidat til den nationale konkurrence.

Priskomiteen i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier har så valgt tre lærepladser, som er indstillet til den endelige kåring den 15. november i København.

De tre nominerede er:

  • Odense Universitetshospital, indstillet af lægesekretæreleverne Jane Hansen, Marlene Larsen, Marcella Wiemann, Christine Madsen, Annemette Lund og Stine Hougaard, som tager skoleperioderne på hovedforløbet på Tietgen i Odense
  • El-installatør Herluf Jørgensen A/S i Padborg, indstillet af elektrikerlærling Andreas Soll, som tager skoleperioderne på hovedforløbet på EUC Syd i Sønderborg
  • Haals bageri i Gistrup, indstillet af bagerlærling Siri Pallesen, som tager skoleperioderne på hovedforløbet på Tech College i Aalborg.

De tre erhvervsskoler har fået direkte besked om priskomiteens indstilling, og de informerer virksomhederne. Yderligere oplysninger om de tre lærepladser fås via skolerne.

Yderligere information om Årets Læreplads-konkurrencen kan findes på www.aaretslaereplads.dk og ved henvendelse til pressechef Dorte Skovgaard Wihre, mobil 30524550.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K