Del
 | Pressemeddelelse

Det er afgørende, at vi får et bevillingssystem, der er agilt overfor samfundsmæssige forandringer!

Det er vores helt klare ambition for en reform af bevillingssystemet på ungdomsuddannelsesområdet. Vi har brug for et bevillingssystem, der er mere robust, støtter op om de politiske målsætninger og som imødekommer de strukturelle udfordringer, som landets ungdomsuddannelsesinstitutioner står overfor. 

Den 29. september afholdt Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier i samarbejde med Danske Regioner og Danske Gymnasier en konference om fremtidens ungdomsuddannelser. Både aktører fra sektoren og politikere var mødt op for at debattere udfordringerne på uddannelsesområdet samt hvilke løsninger der kunne iværksættes for at sikre gode uddannelsesudbud bredt i hele landet. 

DEG’s bestyrelser (DEG-L og DEG-B) har i fællesskab udarbejdet fem pejlemærker, der skal understøtte et fremtidigt bevillingssystem, der er robust overfor samfundsmæssige forandringer og kan understøtte de uddannelsespolitiske målsætninger. Pejlemærkerne tager afsæt i gennemarbejdede faktaark og analyser af det nuværende taxameter- og tilskudssystem, og skal at bidrage til at skabe en nuanceret dialog om fremtidens bevillingssystem og de udfordringer det skal løse. 

”Det er afgørende, at vi får et bevillingssystem, der er agilt overfor samfundsmæssige forandringer” – Lars Kunov, Direktør hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

For det første skal bevillingssystemet være enkelt og gennemsigtet. Bevillingssystemet består i dag af mange taxametre, takster og tilskud, der afspejlende skiftende politiske prioriteringer. Hvilket har resulteret i, at man i dag har et bevillingssystem, der langt fra er er enkelt og gennemskueligt. Vi foreslår, at antallet af takster og tilskud nedbringes samt at den aktivitetsuafhængige andel af bevillingssystemet hæves, så skolerne bliver mere robuste overfor aktivitetsudsving og kan imødekomme ønsket om et bredt geografisk dækkende uddannelsestilbud. 

For det andet skal bevillingssystemet kunne adressere strukturelle problematikker. Det er nødvendigt at bevillingssystemet fortsat imødekommer strukturelle problematikker, der konstant påvirker vilkårene for at drive uddannelse. I dag imødekommer omfordelingstaxametrene og -tilskuddene enkeltstående strukturelle problematikker, men kan i deres kombination komme til at virke modsigende. Størstedelen af de intuitioner, der i dag får udkantstilskud, modtager også socialt taxameter, men samtidig har de i overvejende grad et reduceret bygningstaxameter.

For det tredje bør grundtilskuddet være udbudsbestemt frem for institutionsbestemt. Den overvejende grund til fusioner igennem tiden har vist sig at være opretholdelsen af lukningstruet uddannelsesudbud. Bortfald af grundtilskud ikke bør være en barriere for dette.

For det fjerde bør de politiske målsætninger forankres i ministeriets faglige tilsyn fremfor i bevillingssystemet. Bevillingssystemet som vi kender det i dag er med tiden blevet pålagt incitamentsstrukturer til at imødekomme politiske målsætninger. Men det er uhensigtsmæssigt at imødekomme politiske målsætninger gennem en økonomisk incitamentsstruktur, da elevernes tav og undervisernes faglige stolthed er en central faktor og bør spille en større rolle end økonomiske incitamenter. Derfor bør målsætningerne i stedet forankres i ministeriets faglige tilsyn, således institutionerne mere målrettet kan arbejde for bedre uddannelsestilbud. 

For det femte bør sammenlignelige uddannelser ligestilles økonomisk. I dag er der uforklarlige taxameterforskelle mellem de gymnasiale uddannelser. Der ydes i dag incitamentstaxameter for gennemførelsen af specifikke A-niveaus fag på én gymnasial uddannelse og ikke på en anden, til trods for at de samme specifikke fag. Samtidig findes der også økonomiske uligheder i udkantstilskuddet mellem de erhvervsgymnasiale og de almengymnasiale uddannelser. Vi foreslår, at der foretages et taksteftersyn, hvor man tager højde for bl.a. den teknologiske udvikling, der har fået udgifterne til at vokse til fx laboratorier. Taxameterbevillingerne bør afspejle de omkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af uddannelserne. 

Vi håber, at politikerne vil lytte til og medtage vores forslag til, hvordan vi i fremtiden skaber et bevillingssystem, der kan gøre bevillingssystemet mere agilt, enkelt og ikke mindst gennemsigtigt.

For at læse mere om vores pejlemærker, faktaark eller nogle af de analyser, der er udarbejdet, kan I kigge her: deg.dk/aktuelt/fokus/et-bevillingssystem-der-understoetter-fremtidens-institutionslandskab/

For yderligere information kan Benjamin Frank Rosenberg Jensen, analyse- og økonomikonsulent kontaktes på: 20 57 45 68 eller brj@deg.dk 

 


  • Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K