Del
 | Pressemeddelelse

FGU-finansiering sender skuffende signal

Det er ganske uforståeligt, at politikerne vælger at tage penge fra ungdoms- og voksenuddannelser for at finansiere FGU-reformen, mener Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier. Signalet får erhvervsskolerne til at tvivle på, om politikerne reelt mener det, når de siger, at flere skal vælge erhvervsuddannelser og voksen- og efteruddannelse.

Politikerne sender modsatrettede signaler til uddannelsesinstitutionerne, når de vælger at finansiere den nye forberedende grunduddannelse, FGU, med 52,5 mio.kr. fra ungdoms- og voksenuddannelse i 2019 og tilsvarende beløb i de efterfølgende tre år. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er meget skuffede over den manglende sammenhæng mellem de politiske mål for både erhvervsuddannelser og AMU og den politiske aftale i FGU-aftalekredsen i sidste uge.

"Jeg bliver oprigtig ærgerlig og skuffet, når politikerne vælger at finansiere et nyt uddannelsesområde med penge fra områder, de ellers har udnævnt som vigtige indsatsområder. Vi gør netop nu en stor indsats for, at erhvervsskolerne sætter AMU på den strategiske dagsorden for at understøtte trepartsaftalen, ligesom arbejdet med at tiltrække flere til erhvervsuddannelserne fylder rigtig meget på skolerne. Så virker det ganske uforståeligt, at man tvinger skolerne til at spare på den indsats," siger Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers direktør, Lars Kunov.

I stedet kunne politikerne have hentet FGU-finansieringen i de 650 mio.kr., som regeringen valgte at nedjustere eud-budgettet med på dette års finanslov, foreslår Lars Kunov. Budgetreguleringen for 2018 skyldtes, at forventningen var et fortsat fald i aktiviteten på erhvervsuddannelserne. Efter erhvervsskolernes mening burde man have fastholdt pengene til at styrke de erhvervsrettede uddannelser, men de blev helt fjernet fra uddannelsesområdet.

"Det havde da været naturligt, at man brugte nogle af de 650 mio.kr. til at finansiere FGU fremfor at fjerne midler fra aktiviteter, der har en afgørende betydning for at få mere faglært arbejdskraft til gavn for virksomhederne," tilføjer Lars Kunov.

I den politiske aftale har man valgt at nedjustere taxametrene til fjernundervisning på både erhvervsuddannelser, almene voksenuddannelser og AMU på trods af, at fjernundervisning eller virtuel undervisning er et indsatsområde for at få flere til at vælge uddannelse til. Digitale løsninger gør det nemt for folk at tage uddannelse, når det passer dem. Men uddannelsesudbyderne har brug for at investere i udvikling af nye undervisningsmaterialer og kommunikationsformer i forhold til traditionel skolebaseret undervisning.

Af de 52,5 mio.kr til FGU henter politikerne 22 mio.kr. fra de penge, ungdoms- og voksenuddannelserne skal bruge på aktiviteter, der har til formål at fremme kendskabet og tiltrække nye elever/kursister - 6 mio.kr. af dem kommer fra erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser.

"Det er en forudsætning for at tiltrække flere elever og kursister, at skolerne kan oplyse dem om to gymnasiale uddannelser, 105 erhvervsuddannelser og ca. 3000 AMU-kurser, så der ligger en stor oplysningsopgave,” mener Lars Kunov og tilføjer, at information om AMU-kurserne ovenikøbet er lovpligtig.

 


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K