Del
 | Pressemeddelelse

DM i Skills skudt i gang

Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini var både glad og stolt over at være blandt talerne ved åbningsceremonien. Hun understregede, vigtigheden af, at de unge konkurrencedeltagere er de mest fantastiske ambassadører for deres fag:

- I vil de kommende dage vise det ypperste af, hvad godt håndværk kan. Og jeg ved, I har knoklet og øvet, og det er så utrolig vigtigt for os alle sammen, at I her viser, hvad jeres håndværk kan. I vil blive begloet og beundret. ”Go for it” og vis, at det er for fedt at gå håndværkervejen, sagde Christine Antorini.

Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef fra DI, ønskede alle deltagere tillykke med, at de havde kvalificeret sig til DM i Skills og fremhævede i sin tale, at det er vigtigt, at man forsat arbejder på at forbedre og udvikle erhvervsuddannelserne:

- Vi skal i fremtiden have uddannet endnu flere dygtige faglærte - flere af jeres slags - og derfor er det også så vigtigt, at vi fejrer jer alle her i dag. I har vist, og vil vise de kommende dage, at det kan betale sig at gøre sig umage. Rigtig meget held og lykke til jer alle og ”take care out there”.

DM i arbejdsmiljø
Godt håndværk hænger tæt sammen med godt arbejdsmiljø. Derfor afholdes der sideløbende med DM i Skills også DM i Arbejdsmiljø i Odense Congress Center. Deltagerne kommer fra de 16 konkurrerende bygge- og anlægsfag.

 

Billeder af fra mesterskabet og af vinderne kan frit hentes på www.flickr.com/skillsdenmark  - senest fra søndag den 29. januar. Fotograf er Kasper Kamuk.

 

Flere oplysninger om DM i Skills findes på www.skillsdenmark.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Annika Yderstræde, m: 51 94 70 02 - e: ay@danskeerhvervsskoler.dk, eller projektleder Ulla Groth, m: 40 87 33 74 - e: ug@remove-this.danskeerhvervsskoler.dk


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K