Elevfordeling: Vi holder skarpt øje med hhx og htx

Af Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne og Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne 

Efter flere års tilløb under forskellige ministre indgik regeringen og en række aftalepartier torsdag 10. juni en aftale om fordeling af gymnasieelever, som har til hensigt at sikre en balanceret elevsammensætning og sikre gymnasierne i udkantsområder i forhold tilfaldende elevtal. Dette gøres blandt andet ved kapacitetsstyring, elevfordeling på baggrund af forældrenes indtægt og afskaffelse af ventelister. 

Modellen må ikke betyde færre elever på hhx og htx

Erhvervsgymnasierne hhx og htx er som noget nyt kommet med i fordelingsmodellen. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) havde foretrukket, at hhx og htx fortsat stod uden for, da de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser ikke lider under de samme udfordringer, som nogle almene gymnasier med en skæv elevsammensætning og faldende elevtal i udkantsområderne.

”Når det er sagt, er det værd at bemærke, at politikerne har lyttet til vores bekymringer og har prioriteret hhx og htx i aftalen ved at give uddannelserne en vis forrang i form af en mindre overkapacitet. Det tolker vi som, at regeringen og aftalepartierne ikke ønsker, at modellen reducerer antallet af elever, som vælger hhx og htx”, siger Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne. 

”Eleverne på hhx og htx vælger aktivt de erhvervsrettede gymnasier til pga. deres stærke profiler. Det skal vi fortsat understøtte, fordi vi har brug for dygtige htx’ere til bl.a. at udtænke nye klimaløsninger og entreprenante hhx’ere til at få dem ud på markedet. Derfor vil vi holde skarpt øje med, hvordan elevtilslutningen til hhx og htx ser ud efter den første fordelingsrunde.”  

Kapacitetsstyring

Som noget nyt er det regionerne, der efter en overgangsperiode vil skulle fastsætte kapaciteten på de forskellige gymnasiale afdelinger. Erhvervsgymnasiernes kapacitet har tidligere været op til den enkelte skoles bestyrelse. Om dette udtaler Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne:

”Dette er naturligvis et indgreb i selvejet på erhvervsgymnasierne, som bestyrelserne ikke nødvendigvis synes er en god idé. Vi mener i højere grad, at det er taxametersystemet og institutionslovgivningen, som skaber en uhensigtsmæssig konkurrence om eleverne, end det er selvejet. Det er positivt, at vejen nu er banet for, at politikerne skal drøfte fremtidens taxametersystem og institutionslovgivning til efteråret. Her håber vi på en åben proces, hvor interessenterne inddrages til at kvalificere politikernes idéer”.

”Regionerne får nu en ny opgave med at fastsætte kapaciteten ud fra de søgemønstre, som ses i dag. Vi sætter vores lid til, at regionerne vil varetage opgaven med kapacitetsfastsættelse med respekt for det særegne ved de erhvervsgymnasiale uddannelser, og med blik for ønsket om, at også flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse.”

Elevernes frie valg 

Det har været magtpåliggende for DEG i drøftelserne om elevfordeling, at elevernes frie valg respekteres. I følge aftaleteksten vil fordelingsmodellen sikre netop dette og DEG håber, at det også viser sig i implementeringen af modellen. I følge Ole Heinager er det bestemt positivt, at eleverne ikke bindes til en klynge eller låses til et geografisk område, men kan søge frit over hele landet.

”Efter grundskolen har mange unge brug for luftforandring. Derfor søger nogle mod andre byer for at gå i gymnasiet. Det skal de fortsat have lov til. Hhx og htx udbydes desuden ikke så mange steder i landet som stx, og derfor er det rigtig vigtigt, at man som ung ikke automatisk låses til et geografisk område og begrænses af uddannelsesmulighederne der”, udtaler Ole Heinager. 

”Aftalen er et digert værk. Der er mange detaljer og beregningerne hviler på et meget usikkert grundlag. Om modellen faktisk vil understøtte hhx og htx-elevers frie valg er svært helt at afgøre. Så det vil vi følge tæt.”

Kvalitet frem for alt

I aftalen beskrives der, hvordan der kan iværksættes genopretningsplaner for gymnasier, som gang på gang fravælges af eleverne.

”Vi vil være meget opmærksomme på, hvordan man sætter ind med genopretningsplaner for nødlidende almene gymnasier. Vi kan ikke tilslutte os, hvis sådanne planer betyder, at hhx eller htx flyttes til almene gymnasier for at give kunstigt åndedrag til et ikke-eksisterende elevgrundlag. Her bør man i stedet opfordre mindre almene gymnasier, som ligger dør om dør i områder med faldende elevtal, til at slå sig sammen”, siger Lars Goldschmidt. 

”Det erhvervsrettede fundament på erhvervsgymnasierne, som hhx og htx hviler på i form af bl.a. undervisernes erhvervserfaring, de tætte virksomhedssamarbejder og den anvendelsesorienterede læringsform må ikke sættes over styr.” 

Man skal ikke fodre hunden med egen hale

I aftalen lægges der pejlemærker ud for de forhandlinger, som politikerne skal i gang med til efteråret om taxametersystemet og institutionslovgivningen. Flere af pejlemærkerne kan DEG nikke genkendende til, da de harmonerer med de ønsker, som DEG selv har for fremtiden, bl.a. fokus på balancen mellem aktivitetsafhængige midler og grundtilskud, ligestilling af midler til de gymnasiale uddannelser samt færre og mere gennemskuelige takster.

”Vi bliver nødt til at tale om pengene. Hvis man ønsker kvalitet i uddannelsessystemet, så skal man ikke lægge fra land med en omprioritering af midlerne blandt skolerne. Man kan ikke bare flytte fra de store til de små og så står alle lige. Erhvervsgymnasierne er del af erhvervsskolerne, som ofte har rigtigt mange små uddannelser med få elever. Så begynder man at flytte fra store erhvervsskoler til mindre skoler, så tager man reelt set penge fra erhvervsuddannelserne. Og i en tid, hvor alle skriger på faglært arbejdskraft, vil det være meget uhensigtsmæssigt. Der må derfor findes ”nye” penge”, slutter Ole Heinager.