Del
 | Nyhed

Enhedsgymnasiet indsnævrer de unges valgmuligheder

Af Poul Søe Jeppesen, formand for Danske Erhvervsskolers gymnasieudvalg

 

Debatten om ordentlig vejledning til ungdomsuddannelserne får i Altinget rektorforeningens formand, Jens Boe Nielsen, til at argumentere for enhedsgymnasiet. Formålet med at samle alle gymnasieretninger et sted skulle efter hans mening være at give de unge adgang til ”det attraktive studiemiljø på stx-skolerne.” Endnu større betydning har det da, hvad samfundet, virksomhederne og eleverne har brug for. Tanken med tre ligeværdige gymnasiale retninger er at give valgmuligheder, og med sit forslag vil Jens Boe tilsyneladende gå den anden vej. Han vil indsnævre i stedet for at nuancere. Det kan da aldrig være i hverken de unges eller samfundets interesse.                           

Siden gymnasiereformen i 2005 har hhx, stx og htx udviklet sig hver for sig og skabt deres egne selvstændige profiler, så de fremstår som attraktive alternativer for de unge. På htx har man satset på teknologi og naturvidenskab, mens hhx udover kontakt til erhvervslivet prioriterer den internationale og interkulturelle kompetence og det globale udsyn højt.

Hhx og htx er studieforberedende ungdomsuddannelser på lige fod med stx, og 67 procent af de erhvervsgymnasiale studenter er i gang med en uddannelse – også lange videregående - 15 måneder efter studentereksamen. Det gælder kun 53 procent af studenterne fra det almene gymnasium. Altså kan der på ingen måde sættes spørgsmålstegn ved hhx og htx’ evne til at få de unge videre i uddannelsessystemet, så de er ikke bare ”i princippet” adgangsgivende til de videregående uddannelser, som Jens Boe formulerer det. De er adgangsgivende på lige fod med stx.

Men derudover får eleverne på hhx og htx også en moderne gymnasieuddannelse, der har tæt kontakt til erhvervslivet og derfor prioriterer praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning baseret på autentiske cases, virksomhedsbesøg og gæstelærere fra virksomhederne, som skaber undervisning med en anden pædagogisk tilgang. Den tiltrækker nogle andre unge end dem, man på forhånd ville forvente valgte gymnasiet – også kaldet mønsterbrydere. Mange elever vælger – på handelsgymnasiet i Aalborg er det omkring halvdelen – innovation/iværksætteri, og eleverne får dermed et fundament til efterfølgende at bidrage til at skabe vækst i samfundet. Og det er jo det, virksomhederne og samfundet efterspørger. Så vores elever får altså begge dele – en gymnasieuddannelse, der både er studieforberedende og målrettet en karriere i erhvervslivet. Og alt det vil ikke kunne tilbydes med blot en toning af en studieretning på et enhedsgymnasium.

Når der er behov for mere vejledning om ungdomsuddannelserne, skyldes det, at de unge efter vores mening ikke bliver ordentligt informeret om, at der findes tre ligeværdige gymnasieretninger, og her har vi på ungdomsuddannelserne også et ansvar. Ifølge en nylig undersøgelse fra Danske Erhvervsskoler har knap 40 pct. af de unge ikke overvejet et alternativ til den ungdomsuddannelse, de har valgt, mens 32 pct. ikke føler, at vejlederne har udfordret dem på deres studievalg. Det skyldes naturligvis ikke ond vilje hos vejlederne, men vi må alle medvirke til, at alle elever skal have mulighed for at vælge ungdomsuddannelse på et oplyst grundlag og blive udfordret på deres valg.  

 


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K