Del
 | Pressemeddelelse

Erhvervsakademierne skal prioriteres i udmøntningen af globaliseringsmidlerne

Erhvervsakademiernes uddannelser har været en stor succes siden deres start 1. januar 2009, men hvis succesen skal fortsætte er det vigtigt at det økonomiske niveau som minimum fastholdes og meget gerne forbedres i årene fremover, mener organisationen Danske Erhvervsskoler - Lederne.

Dansk Erhvervsskoler – Lederne peger på en række konkrete indsatser, der skal finansieres via globaliseringsmidlerne hvis ikke de skal bortfalde på grund af manglende økonomi.

Vækstlag
Der er på erhvervsakademierne i 2009 etableret en række nye overbygningsuddannelser på bachelor/diplomniveau, og flere vil komme til i 2010. De nye uddannelser fordrer et stort udviklingsarbejde parallelt med de første gennemløb, ligesom de stiller krav om en specifik kompetenceudvikling af de pågældende undervisere. Danske Erhvervsskoler - Lederne foreslår derfor, at vækstlagspuljen videreføres.

Kompetenceudvikling af undervisere
Der er et stadig større efterslæb på den løbende kompetenceudvikling af erhvervsakademiernes undervisere. Udhulningen af de ordinære taxametre samt bortfaldet af flerårsaftalemidler har betydet, at mange tiltag på dette område har måttet stilles i bero. Dette forhold er i 2009 yderligere skærpet af det forhold, at puljen til kompetenceudvikling på FL 2009 ikke er udmøntet og muligvis trækkes tilbage. Danske Erhvervsskoler - Lederne foreslår derfor, at kompetenceudviklingspuljen forøges og videreføres.

Uddannelseskvalitet
De ny krav til erhvervsakademiernes uddannelser i form af akkreditering, større praksistilknytning, international harmonisering m.v. samt de kvalitative indsatskrav i udviklingskontrakterne med Undervisningsministeriet, fordrer en resursekrævende udviklingsindsats og en stadig mere omfattende kvalitetssikring og – dokumentation. Danske Erhvervsskoler - Lederne foreslår derfor, kvalitetspuljen videreføres og forøges.

Videncenterfunktioner
Erhvervsakademierne er ved lov forpligtet til at varetage videncenterfunktioner i tilknytning til deres respektive kompetenceområder. Dette er der ikke taget højde for i de ordinære undervisningstaxametre. De allerede etablerede videncentre er overvejende forankret i professionshøjskolerne og deres puljemidler allerede forbrugt. Danske Erhvervsskoler – Lederne foreslår derfor, at der indføres et videncentertaxameter på linje med undervisningstaxametre samt gives en ny pulje til etablering af videncentre fortrinsvis forankret i erhvervsakademier.

Videregående deltidsuddannelser
Det er påvist, at den høje deltagerbetaling på erhvervsakademiernes deltids akademi- og diplomuddannelser er en barriere for såvel at få flere unge i gang med en videregående uddannelse som at få ny viden ud i især de mindre virksomheder. Deltagerbetalingen steg væsentligt, da man for år tilbage reducerede disse uddannelsers taxametre for i stedet at anvende midlerne til dannelse at videncentre på overvejende professionshøjskoler. På deltidsuddannelserne gives der i dag desuden kun et reduceret bygningstaxameter og intet administrationstaxameter, på trods af, at disse uddannelser fordrer samme faciliteter, som fuldtidsuddannelser, og desuden er væsentligt mere administrationstunge. Danske Erhvervsskoler - Lederne foreslår derfor, at disse uddannelsers samlede taxametergrundlag får en markant forøgelse.

Globalisering
Større internationale tiltag i form af nye internationale uddannelser, parallelforløb med udenlandske uddannelsesinstitutioner, systemeksport af danske uddannelser til udlandet m.fl., fordrer store investeringer fra erhvervsakademiernes side. Danske Erhvervsskoler - Lederneforeslår derfor, at der afsættes væsentlige puljemidler til internationale tiltag, som kan ansøges til specifikke projekter.

”Erhvervsakademiernes uddannelser er en fantastisk succes. Ansøgningstallene viser med al tydelighed, at der er stor interesse for de uddannelser, vi har på erhvervsakademierne. Det er meget positivt. Det samme kan siges om videnscentrene som også er en stor succes. De er på kort tid blevet en hjørnesten i akademiernes samarbejde med erhvervslivet og professionshøjskolerne, og vil også i fremtiden være nøglen til et frugtbart og udbytterigt samarbejde. Nu trænger vi til at konsolidere en række af de positive tiltag, ligesom et nødvendigt kompetenceløft af vores undervisere m.m. er påkrævet. Hvis vi skal nå regeringens mål om at 50 % skal have en videregående uddannelse, er vi nødt til at investere i de relevante uddannelsestiltag og her er akademierne altså en af grundpillerne hvis målet skal nås”, siger Ingo Østerskov Rektor på KEA – Københavns Erhvervsakademi og formand for erhvervsakademiudvalget i Danske Erhvervsskoler – Lederne.

Erhvervsakademierne er en helt ny uddannelseskonstruktion, der udspringer af de danske er­hvervs­skoler. Erhvervsakademierne etableredes den 1. januar 2009 med det formål at forbedre regeringens uddannelsesmål om, at 50 % af en ungdomsårgang skal tage en videregående uddannelse. Erhvervs­akademierne udbyder primært akademiuddannelser, korte videregående, tekniske og merkantile ud­dan­nelser, og akademierne uddanner overvejende til det private arbejdsmarked. Flere af akade­mierne udbyder uddannelser på bachelorniveau. Der findes ti erhvervsakademier i Danmark.  


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K