Del
 | Nyhed

Erhvervsskolerne arbejder fokuseret med verdensmålene

Tirsdag den 3. november afholdt DEG online seminar for Erhvervsskolenetværket for FN’s verdensmål. Formålet med seminaret var at skabe en god videndeling mellem skolerne med henblik på at give hinanden konkrete inputs til, hvordan man kan gøre bæredygtighed og klima mere konkret i undervisningen og blandt eleverne.

31 engagerede erhvervsskoler 
I alt deltog 31 erhvervsskoler som engageret og livligt delte deres erfaringer om, hvordan elever og undervisere bliver gjort til aktive medspillere i arbejdet med at udfolde verdensmålene i praksis på skolerne. Seminaret handlede desuden om, hvordan vi sikrer os, at eleverne tager det bæredygtige mindset til sig med videre ud på arbejdsmarkedet og i samfundet. 

”Tak til alle erhvervsskoler, som tager arbejdet med bæredygtighed og verdensmålene dybt seriøst. Det handler om meget mere end grøn omstilling og bæredygtig drift og derfor er det afgørende, at skolerne kan dele deres tanker og initiativer med hinanden, så vi sammen bliver klogere på, hvordan vi kan bidrage til et bedre og mere bæredygtigt samfund”, siger Stine Sund Hald, chefkonsulent i DEG. 

Den bæredygtige erhvervsskole som plakat
På seminaret blev en ny plakat under overskriften ”den bæredygtige erhvervsskole”, præsenteret. Plakaten illustrerer skolernes tilgang til arbejdet med verdensmålene og er blevet tilsendt alle skoler i netværket, så de kan anvende den målrettet i deres arbejde med den bæredygtige dagsorden.
 
Læs mere om hvordan erhvervsskolerne bidrager til målene gennem undervisning og den måde der drives skole på vores hjemmeside her.
 


  • Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K