Del
 | Pressemeddelelse

Fortsat ulighed i uddannelsessystemet

Danske Erhvervsskoler kan konstatere, at det erhvervsfaglige område fortsat må lide under den nye regering. Unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, kan se frem til uddannelser af dårligere kvalitet og den katastrofale nedgang i voksen- og efteruddannelsesaktiviteten må forventes at fortsætte.

”Regeringen ønsker mere og bedre uddannelse, men dette gælder åbenbart ikke for de erhvervsfaglige unge og de kortuddannede voksne. Det er skuffende at se, at der fortsat er store uligheder i det danske uddannelsessystem”, siger formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne Peter Amstrup.

Erhvervsskolernes økonomi er i dag så presset, at det kommer til at gå ud over kvaliteten i uddannelserne. Samtidig pålægges erhvervsskolerne stort set alene at skulle løfte den politiske målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

”Vi er skam glade for, at flere unge nu kan komme på efterskole og på universitetet med SU i lommen, men hvis Danmark skal have en chance i den globale økonomi, er det afgørende, at vi arbejder for igen at få verdens bedste erhvervsuddannelser. Det er i mødet mellem viden, forskning og teknik, at de nye ideer opstår. Derfor har vi ikke råd til at spare det faglige ben væk”, udtaler Peter Amstrup.


AMU bløder   
50 % færre ledige kommer i dag på AMU-kursus. Dette skyldes især VK-regeringens prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse, der har udelukket ledige fra kurser indenfor transport og svejsning. Samtidig er nedgangen på 30 % blandt lønmodtagerne, hvilket er forårsaget af de aktivitetsdæmpende foranstaltninger i Genopretningspakken fra 2010.
                           
”På grund af den faldende AMU-aktivitet tænker mange erhvervsskoler på at lukke aktiviteter. De fyrer lærere og går med svære overvejelser om, hvorvidt de er nødt til at nedlægge nogle af de udstyrskrævende faciliteter. Det betyder, at erhvervslivet kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft, når virksomhederne igen begynder at efterspørge medarbejdere”, siger Peter Amstrup.


Ingen praktikpladsgaranti
Regeringsgrundlaget varslede en skærpelse af uddannelsesgarantien. Regeringen ville sikre praktikpladser, så alle unge kan afslutte deres erhvervsuddannelse. I forslag til finanslov fastholder regeringen den nuværende særlige praktikpladsindsats og tilfører yderligere 1.500 skolepraktikpladser i 2012.


Det er et skridt i den rigtige retning, men stadig langt fra den praktikpladsgaranti, som regeringen har stillet de unge i udsigt. Det er ærgerligt, at uligheden også her fortsat er udtalt. Ingen forældre ville sende deres barn i gymnasiet, hvis der kun var sikkerhed for, at hun kunne gennemføre 2. g. Så kan vi vel heller ikke forvente, at forældrene og de unge vil gøre dette på erhvervsuddannelsesområdet. Vi har ikke brug for konstante lappeløsninger på praktikområdet. De unge skal have en reel uddannelsesgaranti, så de er sikre på, at kunne gøre deres uddannelse færdig. Det kræver, at vi ser på nye modeller for at skabe tilstrækkeligt med praktikpladser.,” siger Peter Amstrup, der dog hilser regeringens forslag om praktikpladscentre på erhvervsskolerne velkommen.

 


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K