Del
 | Nyhed

Fremgang i praktikpladser, men praktikpladskøen vokser stadig

 

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser at antallet af praktikpladser er steget med 19 pct. i perioden 1. januar til 30. juni 2010 i forhold til samme periode sidste år. Alligevel er antallet af praktikpladssøgende elever steget til 9.114, hvilket er det højeste antal i år. Det er 43 procent flere end sidste år. Ved udgangen af juni var 4.262 elever i skolepraktik, hvilket er en stigning på 1.887 elever eller 79 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.  

Alle slags praktikpladsaftaler i fremgang
En nærmere gennemgang af tallene viser, at der er fremgang for alle typer aftaler sammenlignet med samme periode sidste år. Antallet af nyindgåede ordinære aftaler er steget med 15 procent, ny mesterlære-aftalerne med 18 procent og de korte uddannelsesaftaler med 97 procent. Statistikken viser desuden, at flere er i skolepraktik.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K