Del
 | Nyhed

Høringssvar: Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love

Uddannelsesplanen
Danske Erhvervsskoler – Lederne finder forslaget om at arbejde systematisk med elevernes uddannelsesplan i grundskolens afgangsklasser for positivt. Det er afgørende, at eleverne gives et godt grundlag for at foretage deres valg af ungdomsuddannelse. Et grundlag som både giver eleven en selvforståelse af egne kompetencer og en indsigt i de forskellige uddannelsesmuligheder og et efterfølgende arbejdsliv.

Et væsentligt element i grundskoleelevernes uddannelsesvalg er at de via íntroduktions- og brobygningskurser oplever miljøet og forventningerne på ungdomsuddannelserne. Erhvervsskolernes mulighed for en kvalificeret planlægning og afvikling af disse kurser forudsætter en vis grad af standardisering af tilbuddet til grundskoleeleverne. Kommunerne, UU’erne og ungdomsuddannelsesinstitutionerne forventes som hidtil at prioritere et koordineret tilbud til eleverne, men nu tilpasset lokale forhold.

DE-L henstiller at brobygningsforløb for de erhvervsgymnasiale uddannelser udgør 1 uge på lige fod med de almen gymnasiale uddannelser. Danske Erhvervsskoler - Lederne finder det vigtigt at der i vejledningsindsatsen sættes fokus på eleverne med et særligt behov. 

Danske Erhvervsskoler - Lederne er bekymrede for at den øgede vægt på e-vejledningen betyder at de unge ikke udfordres i deres uddannelsesvalg. Hvis målsætningen er, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse er en sådan udfordring af stor betydning. Det er tvivlsomt om et e-vejledningssystem, der har sine styrker primært indenfor informationssøgningen, vil give den udfordring.  
Uddannelsesparathed
Danske Erhvervsskoler - Lederne anser det for et meget positivt tiltag, at elevernes parathed til en erhvervsuddannelse skal vurderes.

Vi anser det for et fremskridt, at de elever, der påbegynder et grundforløb er vurderet parate – dels fordi det vil fremme skolernes arbejde med fastholde de der optages og dels fordi selv vurderingsprocessen vil give mulighed for en bedre tilrettelæggelse for de elever der i grundforløbet måtte have behov for en IT-rygsæk, mentor el. lign.

Vurderingen skal forankres i UU, da det er kommunen, der kan tilbyde eleverne et alternativ kompetenceudviklingsforløb, med henblik på at blive parat. Disse forløb kan evt. udvikles og gennemføres i samarbejde med erhvervsskolerne. Det er af stor betydning at kommunerne gives muligheder for også at tilbyde eleverne forløb målrettet udvikling af deres personlige og sociale kompetencer, idet disse ofte er årsag til frafald på erhvervsuddannelserne.

Det er af stor betydning at uddannelsesparathed vurderes i en tæt dialog mellem UU, erhvervsskolen og eleven/forældre. Vurdering af uddannelsesparathed skal ske i forhold til den ønskede erhvervsuddannelse. Som minimum skal det ske i forhold til grundforløbsindgangen. Uddannelsesparatheden skal vurderes ud fra faglige, personlige og sociale faktorer samt motivation for at begynde en uddannelse. Uddannelsesparathedsfaktorerne er meget forskellige fra erhvervsuddannelse til erhvervsuddannelse og fra indgang til indgang. Det er vigtigt for den unges mulighed for succes og gennemførelse på grundforløbet, at der tages højde for uddannelsernes forskellighed i vurderingen af uddannelsesparathed.  

Danske Erhvervsskoler - Lederne er bekymret for at vurderingen i praksis bliver forvaltet som et kryds i en rubrik. En nuanceret vurdering er af stor betydning for de unge, der ikke vurderes uddannelsesparate, da vurderingen danner grundlag for de initiativer, der skal sættes i gang for at gøre den uge uddannelsesparat. For de unge hvor der har været tvivl om uddannelsesparathed, men hvor de alligevel optages på en erhvervsuddannelse er en nuanceret vurdering ligeledes af stor betydning, da erhvervsskolen på baggrund af denne fra første dag grundforløbet, vil kunne iværksætte de nødvendige foranstaltninger.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K