Del
 | Pressemeddelelse

Kvalitet og viden om erhvervsuddannelser bør styre nye tiltag

Erhvervsskolerne er positive overfor regeringens planer om at afbureaukratisere, men opfordrer politikerne til at være varsomme med at sprede uddannelserne yderligere.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, DEG, hilser regeringens udspil om afbureaukratisering velkommen. Det er positivt, at man bl.a. vil fjerne de meget omfattende handleplaner for øget gennemførelse, som skolerne i dag skal levere. Der er desværre også en del administrativt bøvl, som ikke fjernes, så der er rum for at fortsætte afbureaukratiseringen. En hjørnesten i regeringens udspil er, at almene gymnasier, der ligger i en kommune uden udbud af erhvervsuddannelser, kan søge om at udbyde eud, eux, hhx og htx.

Ligesom regeringen og mange andre er DEG optaget af, hvordan vi sikrer et bredt geografisk udbud af uddannelser af høj kvalitet. Men udbredelsen må ikke ske på bekostning af kernefagligheden i erhvervsuddannelserne. Hvis man spreder uddannelserne yderligere, er der en stor risiko for, at de øvrige udbud i området udhules. Det kan føre til, at kvaliteten bliver for lav og økonomien så svag, at der senere vil være behov for ny økonomisk støtte, som formentlig vil hentes fra andre i sektoren.

"Skal vi fastholde udbuddet i de tyndere befolkede områder, skal der skabes konkurrencedygtige ungemiljøer og uddannelser med fokus på kernefaglighed. Hvis ikke det sker, så er det kun tvang, der forhindrer de unge i at søge mod de store byer,” siger Lars Kunov, direktør for DEG.

Det vil i praksis være meget få steder, hvor der i dag ikke er et erhvervsrettet udbud inden for en rimelig afstand og det er ofte i områder, hvor antallet af unge falder på grund af demografien. Så effekten vil være meget begrænset både i forhold til at opretholde gode uddannelsesudbud i hele landet og at få flere den erhvervsrettede vej.

"Der er i stedet behov for et mere gennemgribende arbejde med at afdække behovene og styrke mulighederne for at skabe faglige, pædagogiske og økonomiske bæredygtige udbudssteder, som kan levere uddannelser i en tilstrækkelig kvalitet nu og i fremtiden. Man kan fx undersøge, hvordan man fra politisk side både økonomisk og lovgivningsmæssigt kan understøtte campusdannelser, som allerede er sket flere steder, senest på Bornholm," tilføjer Lars Kunov.

DEG synes også godt om regeringens forslag om at etablere 25 friinstitutioner på ungdomsuddannelsesområdet. Det kan være relevant at afprøve nye afviklingsformer af eksisterende uddannelser, men på erhvervsuddannelserne har det afgørende betydning, at arbejdsmarkedets parter, som er aftagerne af uddannelserne, bevarer ejerskabet, da de kender arbejdsmarkedets behov. Derfor skal nye tiltag efter DEG’s mening ske i tæt og forpligtende samarbejde med parterne, både når det gælder uddannelsernes gennemførelse og sammensætning af bestyrelserne på skolerne.

 

 


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K