Del
 | Debatindlæg

Lad sparede midler blive på erhvervsskolerne

Dagbladet Børsen havde 4. september 2018 denne leder - og nedenunder står DEG's svar.

KÆRE ERHVERVSSKOLER – TAL JER SELV OP, IKKE NED

BØRSEN MENER 4.9.2018
Af Niels Lunde
Vi har brug for vores erhvervsskoler, og mere end nogensinde. De små og mellemstore virksomheder - rygraden i dansk erhvervsliv - har hårdt brug for kvalificeret faglært arbejdskraft.

Så meget desto mere trist er det at se disse dages opgivende klagesang over det såkaldte omprioriteringsbidrag, hvor erhvervsskolerne skal præstere en årlig besparelse på 2 pct. Det er en misforståelse at gøre omprioriteringsbidraget til skurken. Det er en naturlig forventning hos enhver ejer, uanset om denne er privat eller offentlig, at en ledelse løbende gør sin virksomhed eller institution mere effektiv. Det giver ejeren handlefrihed til at prioritere sine kræfter. 

Diskussionen udstiller ikke kun en mangel på forståelse for dette ledelsesmæssige vilkår, den skygger også for den virkelige udfordring. Der kan være god grund til at investere mere i erhvervsskolerne, også mere end det, der hentes ind fra omprioriteringsbidraget, men det afgørende er, at respekten for erhvervsskolerne skal styrkes, og det kræver noget andet end skattekroner.

Erhvervsskolereformen fra 2015 var et skridt i den rigtige retning, men hvis man vil tænke ambitiøst, bør man dreje på de store håndtag. Her er fem forslag:

•    Et højere pædagogisk niveau. Erhvervsskolerne bør blive bedre til at skabe stærke pædagogiske miljøer og også til at løfte den enkelte lærers pædagogiske niveau, efter at han eller hun er blevet ansat. Det skal være et fagligt attraktivt sted at arbejde for lærere.
•    Tættere samarbejde. Allerede i dag eksperimenteres der med en fælles geografisk placering af gymnasier og erhvervsskoler, men næste skridt bør være indholdsmæssigt. Dyrk muligheden for, at eleverne får en dobbeltkompetence. Gå videre med idéen i EUX, hvor man kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen.
•    Mere praktisk rettet udskoling i folkeskolen. Dette er allerede i gang, men løft ambitionsniveauet, og gør det konsekvent. Lad for eksempel matematik pege mere mod den tekniske verden, for eksempel elektrikerfaget, frem for kun mod den teoretiske verden.
•    Gør det enkelt. Erhvervsuddannelserne udgør et uhyre komplekst system, som er svært at overskue for elever og forældre. Det bør forenkles.
•    Læg pres på DA og LO. Arbejdsmarkedets parter har stor indflydelse på erhvervsuddannelserne, men deres talentmasse er begrænset, når det gælder om at tage en lederrolle i udviklingen af de enkelte erhvervsskoler. Enten bør DA og LO opkvalificere deres repræsentanter, eller man kan overveje at løsne parternes indflydelse. Også i de faglige udvalg.

Vi har alle en interesse i, at vores erhvervsuddannelser bliver styrket. Det kræver først og fremmest, at de, der har det daglige ledelsesansvar, holder op med at klage. Lad være med at tale jer selv ned, sådan som Danmarks Lærerforening har gjort det med folkeskolen i årevis. Tal jer selv op.

Tænk, hvilket løft landets efterskoler har fået. For et årti eller to siden havde efterskolerne lav prestige, i dag er det omvendt. Det kan lade sig gøre, også med erhvervsskolerne, men ansvaret ligger først og fremmest hos jer selv. Vis selvtillid, tænk nyt, fortæl om de ting, der lykkes. Tal jer selv op.


SVAR FRA DANSKE ERHVERVSSKOLER OG –GYMNASIER
LAD SPAREDE MIDLER BLIVE HOS ERHVERVSSKOLERNE

BØRSEN 10.9.2018
Af Lars Kunov, direktør, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
DEBAT - Mellem de kontante linjer i Børsens leder 5. september læser vi også, at Niels Lunde bakker op om erhvervsskolernes arbejde og betydning. Han mener dog også, at vi brokker os, fordi vi er kritiske overfor, at regeringen nu for fjerde år i træk vil spare 2 pct. på vores taxametertilskud.

Men at vores kritik skulle være udtryk for, at ledelser og bestyrelser på skolerne ikke er ansvarlige og ikke arbejder for en effektiv skoledrift må bero på en misforståelse. Og vores resultater dokumenterer det modsatte. F.eks. har erhvervsskolesektoren siden 2000 været igennem 53 fusioner, som har involveret mere end 112 skoler. På Lolland-Falster er seks institutioner f.eks. blevet til én.

Jeg er helt enig i de temaer, Børsen fremhæver som afgørende for fortsat succes, og vi er da også i fuld gang med at arbejde med dem. Men ligesom en privat virksomhed har erhvervsskolerne brug for, at deres ejer forstår nødvendigheden af at investere i udvikling.

Erhvervsskolerne vil nemlig udvikling og fornyelse. Ledelser og bestyrelser arbejder på at skabe agile institutioner, og de er i fuld gang med at etablere nye videnscentre inden for f.eks. robotteknologi, velfærdsteknologi og digital handel. Der er gang i den digitale omstilling, som skal give bedre administration og uddannelser for færre ressourcer. 

Skolerne brænder også udvikling af pædagogikken, hvor den nye teknologi bliver integreret i de stærke pædagogiske traditioner på vores uddannelser. Og de vil gerne styrke det tætte samarbejde med virksomhederne yderligere.

Politisk og økonomisk opbakning

Men det kræver, at politikerne bakker op, også i penge. Lad skolerne selv få glæde af de effektiviserede midler, som i dag forsvinder ned i Finansministeriets umættelige kasse. Og brug nogle af de knap 650 mio. kr., som man "sparer" pga. den manglende aktivitet på erhvervsuddannelserne, til investering i udvikling.

Jeg håber, Børsen også vil medvirke til at fortælle de gode historier om erhvervsskolerne og deres uddannelser - der er nemlig nok af dem.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K