Del
 | Debatindlæg

Lærerformands generaliseringer om selvejet er voldsomt misvisende

Af Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, og Lars Goldschmidt, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne

Gymnasielærernes formand, Tomas Kepler, kom i Altinget 8. marts med en bandbulle imod selvejet på gymnasierne.

For ikke at usandheder bliver til fakta, når blot de gentages tilstrækkeligt ofte, føler vi os endnu en gang nødsaget til at forsvare selvejet og synliggøre, at de udfordringer - som vi er enige om er i uddannelsessystemet - ikke skyldes selvejet, men i langt højere grad taxameter- og bevillingssystemet og institutionsstrukturen.

Kerneleverancen er det vigtigste
Kepler påstår, at selvejet er skyld i, at gymnasierne drives som privatejede virksomheder med negative konsekvenser for elever, lærere og samfundet, fordi ”bestyrelser og ledere udelukkende fokuserer på at konsolidere skolerne økonomisk med ønsket om fremgang og vækst”. 

I vores verden SKAL bestyrelser og ledelser arbejde for at sikre en sund økonomi og et elevgrundlag, som kan understøtte faglig og social kvalitet. Men ligesom i alle andre virksomheder, så kommer ledelse og bestyrelse ikke langt, hvis det er det eneste fokus. Kvalitet i kerneleverancen er naturligvis det vigtigste – ellers mister man både medarbejdere og kunder. Og på gymnasierne er kerneleverancen god uddannelse.

Unge vælger ikke med hovedet underarmen
Hvad mener Kepler ellers, at selvejet er skyld i? Ja ikke så lidt, kan man konstatere. 

For det første medfører selvejet iflg. Kepler, at unge vælger gymnasier i større byer frem for det lokale gymnasium. De unge sigter mod det mest populære gymnasium fremfor at forholde sig til skolernes uddannelsesprofil. De tager tilsyneladende hovedet under armen og lader sig forblænde af glitrende reklamer.

Kunne de unges valg måske skyldes noget andet? Kunne det tænkes, at de følger en generel urbanisering? At de som 16-årige gerne vil gå i skole i en anden by, end hvor de har gået i grundskolen? At de faktisk kigger på skolernes uddannelsesprofil og aktivt vælger et andet gymnasium til?

Selvejende bestyrelser fastholder lokale udbud
Selvejets glubske kannibalisering fører iflg. Kepler til affolkede landområder, hvor kun de svageste elever er tilbage. Gymnasierne i disse områder er derfor nødsaget til at bruge mange midler på tilsvarende glitrende reklamer for at tiltrække de unges opmærksomhed.

Vi er bevidste om den demografiske udvikling med færre unge til landets mange gymnasier. Det gør ondt. Vi skal naturligvis sikre os, at alle – uanset hvor de bor – har adgang til uddannelsestilbud af høj kvalitet. Det gør vi, efter vores mening, ikke ved at annullere selvejet og busse eleverne rundt i en fordelingsmaskine, men ved at se på samarbejder, byskoler, campusmodeller, mindre aktivitetsafhængighed i økonomien og bedre understøttelse af lokale uddannelsesudbud. 

Der er igennem de sidste 10 år blevet færre erhvervsskoler, men antallet af udbudssteder er steget. Det skyldes, at selvejende bestyrelser og ledelser har besluttet at fastholde udbud lokalt – også der, hvor det økonomisk er en dårlig forretning, men hvor der er behov for uddannelser.

Det er noget vås, at selvejet fratager lysten til samarbejde
Lærerformanden mener også, at selvejet bærer ansvaret for, at elever med anden etnisk baggrund end dansk, klumper sig sammen.

Det er naturligvis et problem, hvis det fundamentalt ændrer kulturen på en skole og afholder nogle fra at vælge disse gymnasier. Det kan vi ikke tillade. Men den udfordring løser vi heller ikke ved at fjerne selvejet. Til gengæld skal ledelserne styrkes i at kunne imødegå de kulturelle dråbedannelser, før de udvikler sig til ekskluderende polariseringer.  

Kepler udråber selvejet til Public Enemy nr. 1, der får ledelser og bestyrelser til at dyrke konkurrencen og fratage dem lysten til samarbejde. Undskyld, men det er altså noget vås. Der er ganske rigtigt uhensigtsmæssigheder i bevillingssystemet, som kan fratage nogle skoler incitamentet til at samarbejde, men det er ikke selvstyrets skyld. 

Lærerformand laver voldsomt misvisende generaliseringer
Vi finder det meget beklageligt, at lærernes formand tegner et dystopisk billede af Joakim von And-ledelser, som sidder på hver deres pengetank og ikke vil dele med nogen. Ligesom alle gymnasielærere ikke er lektor Blomme, så er dette generaliserende billede voldsomt misvisende. 

Kepler mener, at alle problemer løses ved, at politikerne laver et fordelingsmaskineri, som alle elever proppes ind i, og mens politikerne er i gang, skal de slet og ret annullere selvejet. Javel. Men hvad skal så komme i stedet? Amterne eksisterer ikke mere, så er det regionerne, der skal drive skolerne? Staten? 

Hvis afskaffelse af selvejet var det quick fix, der skulle til, så hellere end gerne. Men problemerne er mere komplekse. Derfor haster det også med fokus på fremtidens taxameter- og bevillingssystem og institutionsstruktur. Det kommer i hale på politikernes drøftelser om elevfordeling, og alene af den grund har vi brug for, at ministeren får samlet partierne inden sommerferien og får landet en aftale, så vi alle kan komme videre med fokus på kerneleverancen: God uddannelse.

 

 

 


  • Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K