Del
 | Nyhed

Med fokus på fremtiden

 

Voksen- og efteruddannelse (VEU)
VEU er fortsat et stort indsatsområde for foreningen. Det har desværre vist sig, at de tal, som VEU-Rådet fik præsenteret, da de skulle fastlægge VEU-geografierne og VEU-centrene ikke var retvisende. Rådet blev oplyst om det antal årselever, som den enkelte skole havde haft gennem 2008. Hvad Rådet ikke blev fortalt var, at elever, der var ført igennem på en lånt godkendelse, blev tillagt den udlånende skole. Det giver ikke et retmæssigt billede af aktiviteten rundt om i landet, og det er uheldigt, når Rådet vælger at lægge VEU-centrene på den skole i området, som på papiret havde den største aktivitet. Samtidig gøres tallene op i årselever, hvilket ikke tilgodeser de mest aktive skoler, der gennemfører rigtig mange korte forløb, og dermed i realiteten udviser en meget høj fleksibilitet i forhold til virksomhedernes behov. Systemet belønner i stedet dem, der kører lange forudsigelige forløb.

- Det problematiske er, at disse tælleprincipper også er gældende i fremtiden. Dette kan betyde, at det bliver meget svært for skoler, som ikke allerede har en godkendelse, at få én på længere sigt, og at de godkendte skoler på et tidspunkt bliver tilbageholdende med at udlåne godkendelser. Så får vi en uhensigtsmæssig centralisering af udbuddene, der hverken gavner virksomheder, skoler, medarbejdere eller udkants-Danmark!, siger Peter Amstrup.

Danske Erhvervsskoler - Lederne har konfronteret Undervisningsministeriet med tallene og har præsenteret problemstillingerne for arbejdsmarkedets parter. Foreningen forventer en positiv udvikling.

Hhx/htx
De erhvervsgymnasiale uddannelser står højt på foreningens dagsorden for det kommende år. GYM-udvalget og ressourcepersonerne har fastlagt fem strategiske indsatsområder for hhx og htx, som foreningen vil bruge som fundament for videre arbejde med den politiske promovering af de erhvervsgymnasiale uddannelser. Præcis som vi gjorde i efteråret 2009 med de fem EUD-punkter og som førte til det gode resultat ved globaliseringsforhandlingerne.

Foreningen har på det seneste kørt en massiv presseindsats for at synliggøre de erhvervsgymnasiale uddannelser, og vi er i aktiv dialog med både ministeriet og parterne.

- Specielt i forhold til fremtidens udbud af hhx og htx, skal foreningen være meget på mærkerne. Efter erhvervsskolerne i årevis har fået besked på, at vi bare kunne fusionere for at optimere økonomi og mulighederne for at udlægge uddannelser i befolkningstynde områder – hvilket vi så har gjort -, så kommer det almene gymnasium og udkants-Danmark pludselig på dagsordnen, fordi en række gymnasierektorer med 3-400 årselever nu kan se, at de som selvejende kan have vanskeligt ved at overleve. En af redningsplankerne skulle så være, at det almene gymnasium kan få lov til at udbyde hhx og htx. Den udvikling vil foreningen ikke være med til. Det er altafgørende, at der holdes fast i den særlige pædagogik og læringsform, der gør, at så mange unge mennesker bevidst vælger hhx eller htx frem for stx, siger Peter Amstrup.

Danske Erhvervsskoler – Lederne frygter at hvis hhx og htx bliver reduceret til studieretninger på det almene gymnasium, vil vi opleve et frafald og fravalg af dimensioner på de tekniske og merkantile gymnasiale uddannelser. Vi vil gerne have, at de unge skal kunne tage en uddannelse i udkants-Danmark, men vi mener ikke, at der er behov for en institution for at kunne løfte denne opgave. Uddannelsesudbud i ydreområderne er det vi går efter, og så hvis politikerne er så optaget af, at unge i udkants-Danmark skal have en uddannelse, burde de måske overveje at sprede nogle EUD-grundløb ud over landet frem for at holde liv i det lokale gymnasium. Hvorfor ikke lade gymnasierne fusionere og så i stedet få etableret nogle ordentlige busforbindelser til ydre-områderne? Det er betydeligt billigere end at opretholde mange institutioner. Og oven i købet til glæde for flere. Det budskab tror jeg godt, at vi kan sælge i tider, hvor staten fattes penge i uset grad.

Erhvervsakademierne
Vores nye Undervisningsminister havde ikke siddet længe på posten, før hun udtalte, at det nok er en god idé at få akademierne over i professionshøjskolerne så hurtigt som muligt. Det kan foreningen ikke lade gå upåtalt hen. Erhvervsakademierne er erhvervslivets uddannelsesinstitutioner og det er altafgørende, at akademierne bevarer denne uddannelsesmæssige nære tilknytning til erhvervsuddannelserne. Men det er vigtigt, at erhvervsakademierne og de bagvedliggende erhvervsskoler ser udviklingen i øjnene og laver en målrettet indsats for, hvordan akademierne kan fastholdes som selvstændig uddannelsessektor i fremtiden. Foreningen er i dialog med arbejdsmarkedets parter om den senest udvikling og afventer et udspil herfra.

Erhvervsuddannelserne
Der er især to helt store udfordringer for det næste år og ja, flere år ud i fremtiden. Den ene er udviklingen af vekseluddannelsessystemet. Både af hensyn til fremtidens mangel på kvalificeret arbejdskraft, af hensyn til de unge og af hensyn til nationaløkonomien har Danmark ikke råd til, at vekseluddannelsessystemet ikke fungerer.

- Skolerne og arbejdsmarkedets parter hævder, at det er os, der er tættest på praksis, og dermed os, der kan levere løsningerne. Det bør det også være. Ellers tvinger vi politikerne til at reagere og kan dermed risikere at få løsningsforslag, der ikke harmonerer med den virkelige verden, siger Peter Amstrup.

Derfor er det nu også meget presserende, at foreningen sammen med arbejdsmarkedets parter finder nye løsninger uden at smide barnet ud med badevandet. DE-L har udviklet fem punkter, som vi mener, kan generere den fornødne modernisering af vekseluddannelsessystemet, heriblandt identificeringen af konkrete praktikmål og skolekontrakter. Modellen er forelagt og godkendt af direktørgruppen og er nu sendt til Folketingets uddannelsesudvalg, ministeren og alle de interessenter, vi kunne komme i tanke om. Jeg har på en praktikpladshøring for nylig sat 1. oktober som deadline for en samlet løsning. Det er selvfølgelig lige så arbitrært valgt som de sædvanlige politiske mål, men skal blot accentuere at nu, skal der ske noget. Foreningen vil fortsat lægge pres på.

Den anden udfordring er digitalisering af erhvervsskolerne.

- Den typiske debat om kvalitet i undervisningen tager sit udgangspunkt i antallet af elever i klasserne. Personligt synes jeg, at den debat er den rene falliterklæring. Den tager i mine øjne udgangspunkt i en undervisningssituation, hvor læreren står ved tavlen og docerer. Helt ærligt – har vi ikke bevæget os et pædagogisk skridt videre, siden Sokrates sad med sine elever rundt om sig og docerede? Er forskellen kun, at nu sidder eleverne på stole frem for at ligge på jorden?, siger Peter Amstrup.

Den undervisning som erhvervsskolerne leverer – både på EUD og de erhvervsgymnasiale uddannelser – er altså noget mere avanceret end det. Men det betyder ikke, at vi ikke skal udvikle os yderligere. De elektroniske midler er nu nået et stade og et prisniveau, hvor vi for alvor kan gøre et kvantespring i forhold til at trække disse medier med deres mange muligheder ind i undervisningen. Skal vi undervisningsdifferentierer i forhold til den meget blandende elevgruppe, vi har, så er it et redskab, vi ikke kan komme uden om.

Foreningen er derfor i gang med at lægge grundstenen for projektet ”Den digitale erhvervsskole 2015”. Det betyder ikke, at alle erhvervsskoler skal være fuldt digitaliseret om fem år, men projektet vil forsøge at skabe gennemskuelighed i de mange digitaliseringsmuligheder, der er, samt skubbe en bevægelse i gang, som skal hjælpe erhvervsskolerne til at blive proaktive og gå forrest i forhold til digitalisering.

Kvalitetsmål
Projektet om den digitale erhvervsskole kan sammenlignes med de kvalitetsmål, som foreningens kvalitets-udvalg har defineret på henholdsvis input, output og outcome på erhvervsuddannelserne. Foreningen har prøvet at lave vores egne målsætninger i forhold til de globaliseringsmidler, vi blev tildelt i efteråret. Målene kan sammenlignes med 95 % målsætningen – det er mål, som sektoren samlet set arbejder efter, og det er parametre, der kan vise en overordnet sektorudvikling. Men det er ikke et redskab til at straffe den enkelte skole, hvis den ikke når målene.

- Nogle af målene ligger uden for erhvervsskolernes regi, f.eks. i forhold til det input vi får fra folkeskolen. Men med input-målet i hånden kan erhvervsskolerne med rette sige, at leverer folkeskolerne ikke det påkrævede input, så er forudsætningerne for, at erhvervsskolerne levere kvalitet i såvel output som outcome kraftig minimeret. På den måde kan vi med erhvervsskolernes målsætninger også lægge et pres på denne uddannelsesparathed, de unge skal besidde, inden de starter på en ungdomsuddannelse hos os, siger Peter Amstrup.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K