Del
 | Pressemeddelelse

Ministerudvalg er tiltrængt initiativ

Danske Erhvervsskoler hilser regeringens seneste initiativ om at nedsætte et bredt ministerudvalg, der skal sikre, at 95 procent af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse, velkomment.  
Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler er meget tilfreds med, at man vil komme med et bredt forslag, der omhandler alle ungdomsuddannelser:

- Det er positiv, at Christine Antorini nu sætter sig sammen med hele 6 andre ministre og vil arbejde på at komme med et sammenhængende forslag på hele ungdomsuddannelsesområdet. Det er vi meget tilfredse med.
Ungdomsuddannelserne står med store udfordringer i disse år blandt andet i jagten på at opfylde 95 procent målsætningen, men også ønsket om højere kvalitet, mindre frafald og mere fair taxametre på uddannelserne er områder, vi forventer, ministerudvalget vil kigge nærmere på, siger Lars Kunov.

Danske Erhvervsskoler ser frem til kunne komme med indspil til processen.

Venlig hilsen
Lars Kunov
Direktør i Danske Erhvervsskoler

Ønskes der yderligere oplysninger i forbindelse med denne pressemeddelelse, er man velkommen til at henvende sig til Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler på tlf. 333 77 887, eller mobil: 2072 0321.




  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K