Har du en dygtig kollega, der i særlig grad har fortjent at modtage Undervisningsprisen i 2014 – når årets tema er it og didaktik?
I år stiller vi skarpt på den moderne håndværkers læring - og årets tema er it og didaktik. Undervisningsprisen gives derfor til en underviser, der på fornem vis har evnet at inddrage it med et didaktisk perspektiv i undervisningen, herunder en underviser, der:
• kan udnytte it kreativt til mange forskellige læringsmæssige formål
• kan skabe innovative læringsforløb med varierede læringsformer • inddrager eleverne i undervisningen, således at de er aktive lærende
• anvender it til differentiering på forskellige måder
Indstilling: Hver erhvervsskole kan via skolens ledelse og tillidsrepræsentanten i fællesskab sende én motiveret indstilling til Undervisningsprisen senest den 15. okt. til PRAXIS på mail: mck@ praxis.dk.
Prisen: Undervisningsprisen er et rejselegat på 30.000 kr. der uddeles den 14.-15. nov. på Uddannelsesforbundets kongres i Kbh.
Dommerkomité: Lars Kunov, Danske Erhvervsskoler; Birgitte Johansen, Uddannelsesforbundet; Thomas Skytte, PRAXIS.