Del
 | Nyhed

Selvejet er ingen hellig ko

Af Annika Yderstræde

- Det er en illusion at forestille sig, at vi laver et selvkørende uddannelsessystem, hvor politikerne ikke blander sig, lød det fra Marianne Jelved, der dog samtidig slog fast, at det er vigtigt at bevare selvejet og partstyret.
Uddannelsesordføreren fra Det Radikale Venstre var en ud af ni oplægsholdere, der var inviteret af Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne til toplederkonferencen den 5. maj med emnerne den nye selvejelov, den fremtidige institutionsstruktur og godt bestyrelsesarbejde var på dagsordenen. 

De uddannelsespolitiske mål er rammen, konstaterede Marianne Jelved fra talerstolen i Nationalmuseets festsal, mens hun kiggede ud over de godt 130 repræsentanter fra ledelser og bestyrelser. Det vigtigste uddannelsespolitiske mål er velkendt: 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Et af midlerne til målet kan blandt andet være at sikre uddannelsessteder i de tyndt befolkede områder af landet. Og i den forbindelse, fortalte Mariane Jelved, er Det Radikale Venstre sammen med tre andre oppositionspartier i gang med at forberede et forslag til en taxameterreform. De ser blandt andet på, om det kunne være en ide at hæve grundtilskuddet, så skolerne bliver mindre sårbare over for forandringer.

Frisører vs. lektorer

Tre af oplægsholderne var inviteret til at fortælle om deres erfaringer med en ny institutionsstruktur. Det var direktør Eva Hofman-Bang fra CPH West, direktør Karsten Edal fra Vestfyns Handelsgymnasium og direktør Rene van Laer fra Handelsskolen København Nord.

Eva Hofman Bang fortalte om sine oplevelser i forbindelse udviklingen af den flerfaglige byskole - som den bliver kaldt - CPH West. Den har indebåret ikke færre end fem fusioner mellem handelsskoler, tekniske skoler mellem handelsskoler og tekniske skoler, erhvervsskole og gymnasium og til sidst til det nuværende CPH West.

- Fusioner løser ikke alle udfordringer, men for os lokalt var det den rigtige løsning, konstaterede Eva Hofman-Bang og fortalte en lille anekdote om en julefrokost på skolen, hvor en af de nye udfordringer i forhold til forskellige fagkulturer var tydelig.

Frisørlærerne kom dybt nedringede og festligt sminkede og var hurtigt oppe på bordene for at feste. Modsat var lektorerne - der så ud som, de nu gør. De fortrak, ifølge direktøren fra CPH West, hurtigt over til en nærliggende og mere rolig cafe.

En anden model blev præsenteret af Karsten Edal. Hans handelsgymnasium er flyttet sammen med et alment gymnasium. Og det er, ifølge hans beretning, langt fra smertefrit. Blandt andet er det på grund af forskellige overenskomster svært at få de to lærergrupper til at samarbejde.

Til sidst i rækken af erfaringspersoner fortalte Rene van Laer om den monofaglige fusion, der er blevet til Handelsskolen København Nord.

- Der har været et kæmpe rationale i det, vi har gjort, lød det fra Rene van Laer, der fortalte, at skolen næsten har halveret sine udgifter til administration, selvom den har fået flere elever.

Og sluttede van Laer med opfodring til tilhørerne om også at se på deres institutionsstruktur:

- Jeg tror, at der er masser af penge at hente. Jeg tror ikke, at vi får flere penge på finansloven. Vi må selv finde dem.

Initiativ eller lovgivning

Sidste oplægsholder var afdelingschef Per Hansen fra Undervisningsministeriet. Han fortalte, hvad han tror, der vil ske, hvis skolerne ikke selv finder ud af at danne den rette institutionsstruktur i forhold til de uddannelsespolitiske målsætninger: Så bliver der lovgivet på området.

- Jeg tror ikke, at selvejet er så helligt, at det er hævet over de uddannelsespolitiske mål, sagde Per Hansen og opfordrede dermed skolerne til selv at tage fat.

Skolerne bør overveje navnet for denne nye type institutioner - ligesom han selv var med til at finde på navnet til professionshøjskolerne - og skolerne skal tænke over, hvordan ledelserne og bestyrelserne skal sættes sammen.

Som respons på Per Hansens kontante udmelding svarede direktør Jørn Ibsen fra Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne:

- Det skurrer lidt i vores ører, at man vil lovgive, hvis vi ikke tager strukturelt fat.

Og han fortsatte:

- Vores mål er at bevare selvejet og partstyret også i de her situationer.

 

Tjekliste for godt bestyrelsesarbejde

Der er en ny lov om selveje på vej, institutionskulturen ændrer sig, og der er et stort uddannelsespolitisk mål om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse. Alle tre aspekter er gode grunde til, at bestyrelserne bør arbejde med et kodeks for godt bestyrelsesarbejde, påpegede direktør Jørgen Ulrik Jensen fra Pluss Leadership ved toplederkonferencen den 5. maj. 

Men hvad er forudsætningerne for et godt bestyrelsesarbejde, når den nye selvejelov er en realitet? Det gav professor Steen Thomsen fra Copenhagen Business School nogle bud på.

Med udgangspunkt i Scheibyudvalgets anbefalinger for god selskabsledelse gennemgik Steen Thomsen de punkter en bestyrelse bør kunne sætte hak ved, hvis den vil gøre sit arbejde godt. Kort fortalt handler det blandt andet om, at bestyrelserne skal kende sine interessenter, have en klar strategi og sørge for at have medlemmer med relevante kompetencer. Derudover har Scheibyudvalget en række anbefalinger vedrørende bestyrelsernes kommunikation.

Pluss Leadership har udviklet et Kompetencehjul, som bestyrelserne kan bruge i afdækningen af egne kopetencer. Download Kompetencehjulet her


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K