Del
 | Nyhed

Skriftlig beretning

Indledning
Danske Erhvervsskoler – Lederne har brugt det forgange år på at opbygge netværk blandt politiske interessenter, parterne og andre organisationer. Dette har medført mange fælles initiativer med både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne. Desuden har DE-L på visse områder lavet en koordineret indsats med lærer- og elevorganisationerne. Foreningen har fungeret som dialogpartner for oppositionens uddannelsesordførere og haft bilaterale møder med partierne omkring regeringen. DE-L har en fastlagt møderække med Undervisnings-ministeriets afdelingsledere og en åben dialog med departementschefen. DE-L har haft et godt og uformelt samarbejde med Bertel Haarder, og har haft fornøjelsen af at møde den nye undervisningsminister Tina Nedergaard, som foreningen glæder sig til at samarbejde med.

DE-L arbejder kontinuerligt med at forbedre medlemskommunikationen og synligheden af foreningens interesseområder i medierne. Foreningen oplever i stigende grad henvendelser fra journalister ved aktuelle sager, og DE-L har optimeret såvel antallet af pressemeddelelser samt debat- og kronikindlæg. Desuden har DE-L udviklet en kommunikationsplan bestående af fire ben. Det drejer sig om et månedligt nyhedsbrev, den nye hjemmeside www.danskeerhvervsskoler.dk, abonnement på RSS-feeds fra de forskellige udvalgssider på hjemmesiden samt et øget samarbejde med DE-B om magasinet Erhvervsskolen.dk. Alle fire ben skal sikre, at medlemmerne får den information, der ønskes, og DE-L kan styrke skolernes interessevaretagelse.

2009 har rummet mange interessante udfordringer og succeser for DE-L. Resultatet af globaliseringsaftalen i efteråret 2009 med kvalitetsudviklingsmidlerne og en reduktion i puljeøkonomien var meget tilfredsstillende. Til gengæld ligger der nogle store udokumenterede besparelser i de mange konsulentrapporter, som sektoren bliver udsat for. DE-L har selv bidraget til effektiviseringsarbejdet ved etablering af række indkøbsfællesskaber. Arbejdet med fornyelse af selvejet, som DE-L har bidraget aktivt til, er desværre blevet udskudt. Skolernes resultat er gået fra en samlet overskudsgrad på 0,2 % i 2008 til 2 % i 2009. Dette skyldes primært en vækst i VEU, og at de unge bliver i uddannelserne. Det er dog ikke alle skoler, der har overskud, og DE-L har en vigtig opgave i at pointere, at dette overskud ikke udgør et potentielt besparelsesbeløb.

På uddannelsessiden har året været præget af arbejdet med DE-L’s fem EUD-punkter. EUD-udvalget har kæmpet med de stigende praktikpladsproblemer og har udviklet en ny skolepraktikmodel, der skal afhjælpe manglen. Fokus på fastholdelse på grundforløbet har også været stort, selvom skolernes handlingsplaner har fungeret rigtig godt. Med Ungepakke 2 fik kommunerne ansvaret for, at de unge er uddannelsesparate til erhvervsuddannelserne. Lovteksten er ikke helt som DE-L kunne ønske sig, men alle skal nu arbejde for, at udmøntningen af loven kommer til at fungere efter hensigten. Det erhvervsgymnasiale udvalg har også udviklet fem strategiske indsatsområder, som skal danne baggrund for en accelereret indsats for at styrke hhx og htx som selvstændige uddannelsesprofiler. Erhvervsakademirektorerne har ligeledes udarbejdet en strategi, der skal sikre det stærkest mulige udgangspunkt for evalueringen i 2013. AMU-reformen, etablering af VEU-centrene og VEU-digitalisering har været store arbejdsområder for VEU-udvalget, som nu vil fokusere på at styrke VEU på erhvervsskolerne.

På de tværgående områder har forsknings- og udviklingsudvalget lavet en ny struktur, der skal sikre, at projekterne tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger og strategier inden for DE-L. Internationaliserings-udvalget har brugt 2009 på at etablere sig med kommissorium og opgaveportefølje. Kvalitetsudvalget har udviklet kvalitetsmål til opfølgning på globaliserings- og kvalitetsudviklingsmidlerne og markedsføringsudvalget har primært brugt 2009 på en afviklingsplan, men har også afholdt bl.a. Årets Læreplads under stor opmærksomhed. HR-udvalget har bidraget aktiv med input til overenskomst 2011 og arbejder for at øge opmærksomheden på mulighederne i kompetencefondene.

I 2010/2011 vil DE-L bl.a. arbejde med projektet ”Den Digitale Erhvervsskole 2015”, hvor DE-L vil sikre, at omfordelingen af midlerne i Ambitiøs It-projektet går til pædagogiske it-redskaber og læringsværktøjer, der kan sikre undervisning på flere niveauer i erhvervsskolesektoren. DE-L vil desuden kigge nærmere på campus-begrebet og definere, hvad dette reelt indeholder. Foreningen vil arbejde aktivt for at sikre udbud af såvel EUD og hhx/htx i udkants-Danmark, herunder med fokus på en effektiv infrastruktur, der kan sikre, at de unge kan komme til de ønskede uddannelser. 

Skolernes økonomi og administration

  • globaliseringsmidlerne i EUD-grundforløbet blev fastholdt,
  • globaliseringsmidlerne på akademiområdet blev fastholdt,
  • der skete en forhøjelse af EUD-hovedforløbets takst,
  • den tidligere globaliseringspulje blev forhøjet med 133 mio. kr. pr. år i årene 2010-2012 i de såkaldte kvalitetsudviklingsmidler.

 

Den samlede andel af globaliseringsmidlerne til erhvervsskolerne og -akademierne blev i alt på 1,4 mia. kr. fordelt over den 3-årige globaliseringsperiode 2010-2012.


En anden af DE-L’s mærkesager blev også imødekommet, nemlig en kraftig reduktion af puljemidlerne mod en samtidig overførsel til taksterne, så den enkelte skole selv kan prioritere indsatserne. I den nye aftale er der kun tale om få og små puljer, og taksterne er tilsvarende forhøjet. Ikke mindst sagen om anvendelse af midler til EUD- og akademilærernes efteruddannelse, satte puljeøkonomiens problemer i relief og har formentlig medvirket til den kraftige reduktion.

Arbejdet med finanslov 2011 er i gang. Udgangspunktet er, at landets økonomi i øjeblikket kører med store budgetunderskud, og alle skal spare. DE-L ønsker at fokusere på, at der fortsat arbejdes for at skabe flere praktikpladser og bedre forhold for skolepraktikken. Derudover ønskes administrationen omkring 6-ugers selvvalgt undervisning på AMU overført til Undervisningsministeriet uden at det medfører en takstreduktion. Et andet fokusområde er de urealistiske besparelser, der påtænkes indarbejdet i finansloven for 2011 vedrørende bl.a. Ambitiøs it og VEU-digitalisering. Disse besparelser ønskes trukket tilbage, indtil systemerne er i drift og virker efter intentionen. Finansloven bliver fremlagt til 1. behandling ultimo august 2010. I perioden fra ultimo august til typisk medio november pågår de politiske forhandlinger.

Fornyelse af selvejet og forenkling af tilskudssystemet
I april 2009 udkom rapporten ”Selvejende institutioner – styring, regulering og effektivitet”. Rapporten lagde bl.a. op til en forenkling af taxametersystemet og fælles regler på tværs af de mange typer selvejende institutioner. Det var hensigten, at de formentlig mange ændringer i tilskudssystemet skulle indarbejdes i forslag til finanslov for 2011. Imidlertid har opgaven med bl.a. lovgivningsarbejdet vist sig mere kompleks og omfattende end forudset. Det skyldes bl.a., at mange ministerier er involverede. Resultatet er, at ændringerne udskydes til finanslov 2012.

Skolernes resultat 2009
Efter et meget ringe resultat i 2008 er erhvervsskolernes og -akademiernes økonomi blevet markant forbedret i 2009. Samlet havde skolerne i 2008 en omsætning på 11,2 mia. kr. og et ordinært overskud på 22 mio. kr. svarende til en ganske utilfredsstillende overskudsgrad på 0,2 %. I 2009 er omsætningen steget til ca. 12,5 mia. kr., og resultatet af den ordinære drift er steget til ca. 250 mio. kr. svarende til en overskudsgrad på 2 %. 2009-niveaet er tilfredsstillende og svarer for sektoren under et til en nødvendig konsolidering i relation til udvikling af skolerne. Årsagen til den markante forbedring er bl.a. en kraftig stigning på efteruddannelses-området og en øget fastholdelse på erhvervsskolernes uddannelser.

Uddannelserne                                                                                         

EUD
EUD-udvalget og ressourcepersonerne har i 2009 arbejdet intensivt og målrettet med udvalgets opgaver. Udvalget er blevet sammensat, så der er taget hensyn til geografi, faglig profil og skolernes størrelse for at sikre bredden i EUD repræsentationen. Dette har virket rigtig godt. Udvalgsmedlemmerne har fungeret som kontaktpersoner mellem indgangsnetværkene og udvalget.

På en konference i oktober 2009 præsenterede DE-L sammen med LO og DA fem redskaber til at udvikle og fastholde erhvervsuddannelserne som et attraktivt tilbud for unge og virksomheder i fremtiden. Redskaberne har fungeret som fundament for DE-L’s arbejde med EUD i 2009 og fortsat i 2010. De fem redskaber er: Uddannelsesparate unge, Grundforløb der favner alle uddannelsesparate, Tæt tilknytning til erhvervslivet, Fagligt udfordrende hovedforløb og Mulighed for videreuddannelse. I aftalen om globaliseringsmidlerne for 2010-2012 var der i høj grad blevet lyttet til de fem punkter, og mange var indskrevet i aftaleteksten.

Ellers har arbejdet i EUD-udvalget i 2009 overordnet været præget af praktikpladsproblemerne og fastholdelse på grundforløbet.

Til sammenligning med 2008 er der i 2009 sket et gennemsnitligt fald i indgåelse af nye uddannelsesaftaler på 33 %. Der er igangsat diverse kampagner, og tilskuddet til skolernes praktikpladsopsøgende arbejde er blevet øget. Skolepraktikken blev i 2009 som en midlertidig og begrænset foranstaltning sat i gear igen. EUD-udvalget og DE-L har i samspil med arbejdsmarkedets parter løbende kommenteret på de forskellige tiltag, og DE-L har bl.a. problematiseret tidsbegrænsningen, kvoteordningen og opstramningen af EMMA-kriterierne. Praktikpladstallet har tilsyneladende stabiliseret sig på ca. 25.000 indgået aftaler. Det er dog ikke godt nok. Hverken i relation til behovet for faguddannet arbejdskraft på sigt eller i forhold til 95 % målsætningen.

EUD-udvalget og DE-L har igennem 2009 arbejdet på en skolepraktikmodel, der ikke har karakter af en nødløsning, men et nødvendigt og fleksibelt instrument til at sikre en troværdig vekseluddannelse i en markedsøkonomi. Den primære model er en ordinær uddannelsesaftale, og det er DE-L’s mål, at flest mulige skal gennemføre deres uddannelse i en virksomhed. Her er skolepraktikken et godt redskab til at holde eleverne i gang og fungere som springbræt til en restaftale. Samtidig skal skolerne arbejde målrettet og dedikeret for at bruge del-aftaler, som redskab til at sammensætte uddannelsesforløb hos to eller flere virksomheder. EUD-udvalget fortsætter arbejdet i 2010.

Fastholdelse på EUD fylder stadig meget i den offentlige debat. Dette på trods af, at skolerne via handlingsplaner rent faktisk har formået at øge fastholdelsen. Hvor 21 % af de unge, som begyndte et grundforløb efter sommerferien i 2007, faldt helt ud af uddannelsessystemet, var tallet reduceret til 16 % året efter - altså en forbedring på 5 %. Desværre florerer der i offentligheden den opfattelse, at 50 % af de unge på erhvervsuddannelserne falder fra. Det er ikke rigtigt. De 50 % inkluderer også de mange unge, som laver et omvalg. Det skal være tilladt at skifte mening og vælge om, så længe den unge opnår en uddannelsesmæssig kompetence inden for en rimelig tidsperiode.

Der er sat rigtig mange gode fastholdelsesinitiativer i gang og de differentierede grundforløbspakker har været nyttige værktøjer. DE-L mener, at en del af frafaldsproblematikken handler om, at en gruppe elever fra folkeskolen ikke har de fornødne forudsætninger for at gennemføre et grundforløb. Det kan handle både om de sociale, personlige og faglige kompetencer eller deres motivation. Kommunerne er med Ungepakke 2 i efteråret 2009 blevet gjort ansvarlige for at vurdere den enkelte unges uddannelsesparathed. Såfremt vejlederne vurderer, at den unge ikke er uddannelsesparat, skal kommunen tilbyde forløb, der kan sikre, at den unge opnå de fornødne kompetencer til at starte og gennemføre en erhvervsuddannelse. Ifølge lovteksten skal den unge vurderes i forhold til erhvervsuddannelserne generelt og ikke i forhold til den ønskede uddannelse. DE-L har sammen med DA og LO gjort Undervisnings-ministeren opmærksom på, at dette er meget uhensigtsmæssigt. Lovteksten forbliver dog uændret, og det er nu erhvervsskolernes opgave i tæt samarbejde med de lokale UU’ere at implementere og udmønte denne meget vigtige opgave således, at den unge får et reelt billede af, om han eller hun kan gennemføre den ønskede uddannelse. Vejledernes vurdering af den unge skal danne baggrund for erhvervsskolernes arbejde således, at skolerne allerede fra dag 1 kan igangsætte de fornødne initiativer, der skal hjælpe den unge igennem. Det mener DE-L vil afhjælpe problemerne med tidligt frafald. Samtidig vil en uddannelsesparathedsvurdering være med til at hæve status for EUD. Implementering og udmøntning af uddannelsesparathed bliver et væsentlig indsatsområde for EUD-udvalget i 2010.

Hvordan har eleverne det i øvrigt på EUD? DE-L har i samarbejde med forskere fra CeFU igangsat forskningsprojektet ”EUD – ind i undervisningsrummet”. De første resultater er høstet og fortæller, at det faktisk går meget godt. Langt de fleste elever er glade for deres uddannelse og synes, at deres fag er spændende. EUD-udvalget forventer i den kommende tid at drage god nytte af projektets resultater.

EUD er også et tilbud til elever, der vil videre. Der er i 2009 sat initiativer i gang, der har til formål, at kunne lave påbygning på en EUD. Skolerne arbejder nu med EUX, der supplerer en EUD med fag på gymnasialt niveau. Hensigten er ikke at skabe en ny gymnasial vej, men at give eleverne studiekompetencer i forhold til videreuddannelse og/eller et karriereforløb med bredere perspektiv inden for sit fag.

Industriens Fond har indgået samarbejde med fire skoler, hvor der på udvalgte tekniske fagområder på EUD skal skabes faglige miljøer på et højere niveau. Forudsætningen for samarbejdet er, at erfaringerne skal deles med de andre erhvervsskoler, således at flere skoler kan blive ”Center of excellence” inden for bestemte fag. EUD-udvalget følger udviklingen og vil arbejde for, at uddannelserne fortsat kvalitetsudvikles herunder udviklingen af flere nye trin 3 tilbud.

Der har især fra lærerorganisationerne med opbakning fra UVM været et ønske om at opgradere den pædagogiske læreruddannelse for erhvervsskolelærerne til et diplomniveau, så den matcher de andre ungdomsuddannelser. DE-L er enige i, at det er et godt tilbud til hovedparten af erhvervsskolelærerne; det må bare ikke blive en betingelse. Det er afgørende, at skolerne kan sikre sig gode lærerkræfter med tæt tilknytning til de erhverv og fag, som eleverne skal uddannes til. Såfremt der stilles store akademiske krav til læreruddannelsen, kan konsekvensen være, at dygtige fagfolk afskæres fra lærergerningen. Det gælder generelt for EUD og i særlig grad for AMU. På den baggrund har DE-L i forbindelse med forhandlingerne om den nye PD arbejdet for, at det skal være muligt for en gruppe lærere at kunne kvalificere sig til lærer-gerningen via den videregående voksenuddannelse, men som har et omfang på et årsværk. Loven har givet den ønskede ”kattelem”, og EUD-udvalget skal i det kommende implementeringsarbejde sørge for, at den kan bruges i praksis.

Globaliseringsforliget i efteråret 2009 har omlagt en del af den kommende tre-årige finansiering fra puljer til taxametrene. Dette har DE-L arbejdet målrettet for. Det medfører dermed større selvbestemmelse til skolerne og tilsvarende mindre ministeriel styring. Men puljerne har fungeret som måleværktøjer i forhold til skolernes indsats. I stedet har DE-L i dialog med Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedets parter opstillet en række forventninger til skolernes fremtidige indsats. På baggrund af forventningsnotatet har DE-L’s kvalitets-udvalg defineret en række generelle målepunkter med udgangspunkt i ressource-regnskabet. Der er ikke tale om benchmarkingværktøjer, der skal bruges til at kontrollere den enkelte skole men parametre, der skal tydeliggøre fremdriften i skolernes indsats. Målepunkterne er ambitiøse, og der har været en del debat i EUD-kredse dels om målene, dels om foreningens rolle. Bestyrelsen mener dog, at det er nødvendigt, at skolerne selv definerer det input, output og outcome, som skolerne løbende skal måles på. Ellers risikerer skolerne, at andre fastlægger nogle mål, der ikke har hold i virkeligheden. Der arbejdes videre med kvalitetsmålene i 2010, og det er hensigten, at kvalitetsudvalget skal udvikle lignende mål for de erhvervsgymnasiale uddannelser, VEU mv.  

De erhvervsgymnasiale uddannelser

Udvalget for de erhvervsgymnasiale uddannelser har igennem 2009 indarbejdet den nye struktur for udvalgsarbejde i DE-L med ressourcepersoner. I den forbindelse har udvalget haft stor glæde af at inddrage ressourcepersonerne både i forbindelse med høringer og til udvikling af mål og strategier for det erhvervsgymnasiale område.

Udvalget og ressourcepersonerne varetager interesserne for hhx og htx, når der gives høringssvar til Undervisningsministeriet. Der er bl.a. indgivet svar til udkast til nye bekendtgørelser for hhx og htx, ændringer af lov om vejledning og udkast til lovforslag om de nye EUX forløb.

En stor del af udvalgsarbejdet er baseret på gode netværk og samarbejde med bl.a. Undervisnings-ministeriet og interessenter på gymnasieområdet. Udvalget har to repræsentanter i Rådet For De Gymnasiale uddannelser og søger indflydelse derigennem. Udvalgsmedlemmerne er derudover involveret i arbejdsgrupper omkring aktuelle emner inden for det erhvervsgymnasiale område. Arbejdsgrupperne berører både lovgivning, løsninger af problemer af praktisk karakter samt analyser af uddannelsesområdet.

Udvalget har i foråret 2010 taget initiativ til at opstarte et samarbejde med Undervisningsministeriet og UNI-C om at løse problemerne med eksamensafvikling på hhx og htx. Der er etableret en arbejdsgruppe, der skal identificere og finde løsninger på problemer med eksamenssystemerne Easy og Xprs. Der er vedtaget en arbejdsplan, og arbejdsgruppen skal finde løsninger i løbet af 2010. Der afholdes opfølgningsmøde på direktør/afdelingschef niveau i august 2010.

Den aktuelle målsætning for udvalgets arbejde er, at de faglige profiler på hhx og htx skal styrkes, bevares og synliggøres. Udvalget har derfor besluttet, at der skal foreligge en strategi for det erhvervsgymnasiale område, der kan understøtte målsætningen.

  • Tilknytning til erhvervslivet
  • Innovative uddannelser
  • Internationalisering
  • It-integration 
  • Overgang til de videregående uddannelser.  

 

De fem områder skal bruges på alle niveauer i DE-L, både politisk og på udvalgs- og skoleniveau. Områderne skal bidrage til at øge DE-L’s politiske indflydelse på området, de skal være rammesættende for udvalgets arbejde, synliggøre kvaliteterne i hhx og htx overfor medierne og beslutningstagerne samt mobilisere konkrete aktiviteter på skolerne og i DE-L.

DE-L har holdt møder med bl.a. Dansk Erhverv og DI om fokusområderne. Arbejdsmarkedets parter skal i højere grad mobiliseres i forhold til at synliggøre hhx og htx som erhvervslivets gymnasiale uddannelser, og DE-L har oplevet stor opbakning fra interessenterne.  Desuden arbejdes der for et tættere samarbejde med Danske Universiteter for at styrke de erhvervsgymnasiale uddannelsers profiler som leverandører til de videregående uddannelser. DE-L præsenterer løbende hhx/htx-strategien for de uddannelsespolitiske ordførere på Christiansborg. 

Der er blevet afholdt en strategidag for udvalgsmedlemmerne og ressourcepersonerne. På strategidagen udarbejdede deltagerne forslag til handleplaner, der kan omsætte de fem strategiske fokusområder til konkrete tiltag. Ideerne fra strategidagen bliver samlet på DE-L´s hjemmeside i et dynamisk idékatalog, hvor gode ideer løbende kan findes og opdateres. Kataloget vil både rumme ideer til aktiviteter, der kan igangsættes lokalt på skolen, i samarbejde mellem flere skoler og på foreningsniveau via DE-L.

Fremadrettet er udvalgets mål, at der skal igangsættes aktiviteter, der understøtter de fem strategiske fokusområder. Udvalget vil fortsat arbejde for at øge den politiske indflydelse og for at blive mere synlig i de nationale medier. Hhx og htx skal promoveres som brugbare redskaber til at opnå forskellige uddannelses-politiske målsætninger. Der ud over arbejder udvalget for at bevare de gode netværk og være en aktiv samarbejdspartner for ministeriet, så interesserne omkring hhx og htx varetages bedst muligt.                                                                                                       

Erhvervsakademierne og de videregående uddannelser

Udarbejdelse af en strategi for erhvervsakademierne har været en af de væsentligste opgaver for erhvervsakademiernes rektorkollegium i 2009/2010. Strategien skal sikre det stærkest mulige udgangspunkt for evalueringen af erhvervsakademierne i 2013 med udgangspunkt i følgende:

Stærke uddannelser, stærk profil og stærke venner
Der skal ske en harmonisering og forenkling af udbuddet, og alle kompetencer skal kunne opnås via både fuldtids- og deltidsuddannelse. Der skal udvikles relevante bachelor- og diplomoverbygninger på alle akademiuddannelser, og akademiernes samlede udbud skal profileres entydigt og stærkt. Desuden skal arbejdsmarkedets organisationer involveres for at skabe ejerskab til sektoren, og partnerskaber mellem akademier og professionshøjskoler skal være ligeværdige. 

Uddannelsespolitiske mål

I 2013 skal akademiernes uddannelser udgøre et stærkt, synligt, fleksibelt og sammenhængende landsdækkende uddannelsessystem. Uddannelserne skal udvikles og gennemføres i tæt samspil med erhvervene, og der skal være et stærkt slægtskab med de ungdomsuddannelser, som retter sig mod samme erhverv. Akademierne og professionshøjskolerne skal (med hver deres særlige fokus) udgøre et praksisnært alternativ til universiteterne. De uddannelsespolitiske mål kan sammenfattes under følgende overskrifter, som det fremgår af udviklingskontrakterne:

  • Høj faglig kvalitet
  • Uddannelse til flere
  • Udviklingsorienterede institutioner
  • Effektiv institutionsdrift

 

Institutionspolitiske mål
Der skal være mulighed for en selvstændig institutionssektor også efter 2015, og akademierne skal sikres en egen økonomisk bæredygtighed. Beslutninger om udlægning af produktionsapparatet bør alene bero på hensynet til uddannelserne, og akademibegrebet bør fastholdes ved eventuelle fusioner med professionshøjskoler. Endelig skal erhvervsakademierne og erhvervsskolerne udvikle en fælles stærk interesseorganisation.

Rektorkollegiet vil arbejde med overstående strategi over de næste tre år frem mod evalueringen i 2013. Strategien og de tilknyttede mål for sektoren vil blive fulgt op på systematisk vis med synliggørelse af akademiernes målopfyldelse i en årsrapport fra DE-L, som i kort form viser status på relevante områder.

I 2010 Rektorkollegiet arbejde for at etablere og fastholde klare forbindelser til erhvervsskolerne. Problemstillingen blev drøftet med direktørgruppen på direktørmødet 4. februar 2010 og umiddelbart efter sommerferien 2010 vil Rektorkollegiet afholde en workshop med EUD-udvalget og GYM-udvalget om udvikling af guidelines for brobygning.

Med udgangspunkt i strategien har rektorkollegiet desuden besluttet at sætte særlig fokus på inter-nationalisering, markedsføring og kvalitet, og på denne baggrund etableres tre tværgående netværk under rektorkollegiet. Organiseringen på akademiområdet omfatter også fortsat alle uddannelsesnetværkene. I december 2009 inviterede rektorkollegiet derfor til et fællesmøde, hvor det fremtidige aftalegrundlag for uddannelsesnetværkene blev præsenteret, og efterfølgende konstituerede de respektive netværk sig med udpegning af en formand mv.

DE-L har også indgået i en række arbejdsgrupper under Undervisningsministeriet mv. Det gælder fx arbejdet med fastlæggelse af centrale indikatorer og resultatkrav for udviklingskontrakterne, udarbejdelsen af et Code of Conduct i forbindelse med internationale studerende, justering af KOT-hæftet og udvikling af særlige kompetenceforløb for dimittender.

Det skal også nævnes, at erhvervsakademierne har haft en ganske fin vækst i ansøgningerne til erhvervsakademiuddannelserne. I 2009 søgte 8541 om optagelse mod godt 7300 i 2008, hvilket svarer til en stigning på 17 %, og siden 2004 er ansøgertallet til erhvervsakademiuddannelserne samlet set steget med mere end 30 %. Stigningen i ansøgertallene viser en stor interesse for erhvervsakademiernes uddannelser, hvilket er positivt i lyset af, at erhvervsakademierne netop er etableret for at skabe vækst og kvalitet i de erhvervsrettede videregående uddannelser.

Endelig vil arbejde for at synliggøre akademierne i mediebillede samt øge den politiske opmærksomhed på akademiernes særlige kvaliteter.

VEU - Voksen- og efteruddannelse

Udarbejdelsen og implementeringen en ny AMU reform fyldte meget i 2009. DE-L var sammen med de øvrige lederforeninger og arbejdsmarkedets parter aktiv under hele forløbet med indspil til formulering af indholdet og senere i det lovforberedende arbejde. Resultatet af reformen blev oprettelsen af 13 VEU-centre, hvoraf 8 centre i dag er placeret i erhvervsskoleregi. DE-L var ikke enig i den endelige løsningsmodel, men arbejder nu i overensstemmelse med den besluttede struktur og bakker op om den koordinerende opgave, som VEU-centrene har. DE-L vil i 2010 arbejde for at sikre, at erhvervsskolerne fastholder deres stærke funktion som VEU-udbydere, og at skolerne får etablerede frugtbare samarbejder med hinanden.

Sideløbende med reformarbejdet blev der gennemført en ny udbudsrunde på AMU-området. Udgangspunktet var et ønske fra arbejdsmarkedets parters side om færre men større og mere robuste udbydere. DE-L mente ikke, at det burde være et mål i sig selv, at der skulle være færre udbydere med større volumen. Tværtimod pegede DE-L på, at det måtte være efterspørgslen på uddannelse i en given region og ansøgernes mobilitet, der måtte være styrende for antallet af udbudssteder. DE-L fik i høringsfasen gennemført, at erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, som ikke var blevet godkendt til at udbyde AMU, fik den mulighed at kunne gennemføre AMU mål som udlagt undervisning.

I forbindelse med udbudsrunden medio 2009 lancerede Undervisningsministeriet det såkaldte nultoleranceprincip, uden at indholdet specifikt blev præsenteret. Tanken om nultoleranceprincippet skal ses i lyset af et stigende antal tilsynssager i AMU-udbuddet med udgangspunkt i brud på lovgivningen og lovgivningens intentioner. De mange tilsynssager, som Undervisningsministeriet af tidsmæssige årsager havde svært ved at håndtere, har således medført, at ministeriet indledte et samarbejde med arbejdsmarkedets parter og skolelederforeningerne om en analyse af problemstillingen med efterfølgende fastlæggelse af grænser for AMU-udbuddet, som ikke må overskrides. Sideløbende hermed var skolelederforeningerne og bestyrelsesforeningen allerede i gang med at udarbejde et sæt etiske regler (Code of Conduct), som havde til formål at sikre, at AMU-udbyderne havde en fælles forståelse af grundlaget og formen for AMU-udbud.

Nultoleranceprincippet blev udmøntet primo 2010 i form af en vejledning, som skal spille sammen med Code of Conduct, men som anvendes på hver deres måde. Mens Code of Conduct er retningsgivende og vejledende på et etisk niveau i overensstemmelse med vejledningen, så vil en overtrædelse af lovgivningen og lovgivningens intentioner formuleret i vejledningen føre til en tilsynssag med fare for tilbagebetaling af udbetalt takst og godtgørelse. Vejledningen blev i foråret 2010 gennemgået af repræsentanter fra Undervisningsministeriet og skolelederforeningerne på fire bilaterale møder rundt omkring i landet. DE-L har sammen med ministeriet og de andre lederforeninger dannet et partnerskab for implementering af nultoleranceprincippet.

Et andet af de større indsatsområder på VEU- området i 2009 var det forberedende arbejde med digitalisering af AMU-administrationen. DE-L sad i referencegruppen og kunne følge projektet på tæt hold. Det blev relativt hurtigt klart for DE-L, at digitaliseringen var en meget stor opgave, som kunne skabe problemer i opstartsfasen. Sammenholdt med relative store besparelser allerede på 2010 budgettet, gav dette naturligvis anledning til betænkeligheder, men DE-L fik oplyst af Undervisningsministeriet og UNI-C, at planen ville holde. Projektet fik en meget dårlig start i januar 2010, hvor kun få virksomheder tilmeldte sig digitalt. Årsagen var dels baseret på tekniske vanskeligheder og dels på virksomhedernes manglende forberedelse til at kunne håndtere konceptet. De tekniske fejl er rettet og virksomhederne er sammen med deres organisationer i gang med at skifte fra et papirbaseret manuelt system til et digitalt system. DE-L følger op på resultaterne måned for måned.

Set i lyset af ovennævnte forsøg på at digitalisere AMU-administrationen, står det i en skærende kontrast, at ansvaret for lediges ret til 6 ugers selvvalgt undervisning blev flyttet fra Undervisningsministeriet til Beskæftigelsesministeriet, hvor ministeriet har pålagt skolerne et uantageligt bureaukratisk og tidsrøvende papirbaseret administrationssystem, som har krævet betydelige ekstra ressourcer. DE-L har været meget skarp i sine høringssvar og i sin øvrige korrespondance med arbejdsmarkedets parter m.fl. DE-L følger op i 2010 med kontakt til departementschefer og ministre i de to ressortministerier.

Særligt på VEU-området har medlemsskolerne udvist behov for rådgivning fra DE-L om etablering og fleksibel gennemførelse af VEU. Dette er bl.a. sket gennem individuel vejledning, nyhedsbreve og medlemsmøder. I 2010 vil denne rådgivning fortsætte på samme måde samt ved en øget anvendelse af hjemmesiden.

I 2010 vil VEU-udvalget bl.a. etablere et tættere samarbejde med EUD-udvalget for at sikre et bedre samspil mellem EUD og VEU.  Samtidig vil FVU fortsat være et strategisk indsatsområde for DE-L.

Tværgående områder

Forsknings- og udviklingsaktiviteter
Forsknings- og udviklingsudvalget (FUU) har udarbejdet en struktur for udvalgets arbejde, der skal sikre at de projekter, der sættes i gang understøtter arbejdet med interessevaretagelse og rådgivning i DE-L. Udvalget har fokus på pædagogik, fagligt indhold i de erhvervsrettede uddannelser og kompetence-udvikling af undervisere og ledere. Initiativer til nye projekter sker i tæt samarbejde med udvalgene i DE- L og tager afsæt i aktuelle strategier inden for DE-L’s uddannelsesudvalg eller aktuelle emner på den uddannelsespolitiske dagsorden. Udvalget har løbende fokus på implementering af projekterne for at sikre, at resultaterne fra projekterne bruges til at kvalificere arbejdet i DE-L.                                                           

Udvalget har tre igangværende projekter. Det ene er forskningsprojektet ”Kvaliteter og udfordringer på handelsgymnasiet, hhx”. I februar 2010 udgav projektgruppen en delrapport, der bl.a. viser, at hhx-eleverne er mest begejstrede for den anvendelsesorienterede undervisning. Undersøgelsen er designet ud fra samme struktur som en undersøgelse om htx, der blev afsluttet i 2008, i regi af FUU. De to under-søgelser er ved at blive implementeret i praksis, da de danner grundlag for strategiudviklingen i udvalget for de erhvervs-gymnasiale uddannelser.                                                                                                                                                                              

Del-resultater fra det andet forskningsprojekt "EUD - ind i undervisningsrummet" viser, at et stort flertal af eleverne på erhvervsskolerne, er tilfredse med deres uddannelse. Projektet afsluttes primo 2011.

Udviklingsprojektet ”Ledelse i praksis” er det tredje igangværende projekt. Der er udviklet og gennemført undervisningsforløb, der er skræddersyet til ledere på uddannelsesinstitutioner på tværs af sektorerne. Undervisningsforløbene er i gang, og der starter nye hold igen i 2010. Projektet afsluttes ultimo 2011.

Fremadrettet vil FUU sætte nye projekter i gang og arbejde målrettet på at skabe gode netværk til andre forsknings- og analysemiljøer inden for uddannelsesområdet. Der er vedtaget emner til en række projekter, der skal sættes i gang i løbet af 2010.

FUU vil i 2010 bl.a. sætte fokus på it i undervisningen. Pædagogisk it er et indsatsområde for regeringen i kraft af ideerne bag udspillet Ambitiøs It, og er ligeledes et indsatsområde i DE-L. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som forankres i FUU. Gruppen vil arbejde med fremme af brugen af it i undervisningen på de erhvervsrettede uddannelser.

Campusmodeller, som løsning på uddannelsespolitiske udfordringer, er ligeledes et aktuelt emne, som FUU vil beskæftige sig med i 2010. Målet er at gennemføre en analyse, der kan kvalificere diskussionerne om campus i en dansk uddannelseskontekst.

Overgang mellem forskellige uddannelsesniveauer er et indsatsområde for både Akademiudvalget, EUD- og GYM-udvalget. Ud fra dette grundlag vil FUU gennemføre et projekt, der har til formål at skabe en øget overgangsfrekvens og lette overgangen mellem de forskellige uddannelsesniveauer.

Udvalget har derudover besluttet, at de nye forløb med studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (EUX) skal være omdrejningspunkt for et projekt. EUX-forløbene giver nye muligheder for eleverne på erhvervsuddannelserne, men bryder også grænser mellem ungdomsuddannelserne. FUU mener derfor, det et vigtigt at følge udvikling og erfaringerne med EUX-forløbene.

Forsknings- og udviklingsudvalget vil løbende inddrage udvalgsmedlemmer og ressourcepersoner i arbejdet med at gennemføre de planlagte forsknings- og udviklingsaktiviteter. Derudover vil udvalget være i dialog med uddannelsesudvalgene i DE-L om emner til forsknings- og udviklingsprojekter, der kan have relevans for udvalgenes arbejde fremadrettet.

Kvalitet

I efteråret 2009 nedsatte DE-L et kvalitetsudvalg med henblik på at bidrage til læring om og udvikling af kvalitet på erhvervsskolerne. Udvalgets hovedopgave er at medvirke til at dreje den politiske detailstyring over mod outputstyring af driften og outcome-styring på sektorniveau via formulering af argumenter til den politiske interessevaretagelse. Desuden skal udvalget sikre en nationalt samordnet benchmarking via tæt samarbejde mellem de to eksisterende benchmarkingnetværk, og udvalget skal følge EVA’s arbejde og sikre udbredelse og forståelse på skolerne.

Med afsæt i DE-L’s indsatsområder for fremtidens EUD har kvalitetsudvalget udarbejdet et koncept for kvalitetsmål i erhvervsuddannelserne, som præsenteres på en årsmødesession. Målet er at flytte fokus fra central processtyring til styring via centralt formulerede kvalitetsmål for uddannelserne. Konceptet tager udgangspunkt i en række enkle kvalitetsmål, som retter sig mod kommunernes, skolernes og uddannelsernes evne til at levere resultater, der kan indfri de politiske målsætninger. Det gælder:

  • kommunernes evne til at levere elever med de nødvendige forudsætninger til at gennemføre en erhvervsuddannelse (input),
  • skolernes evne til at få flest mulige elever til at gennemføre en uddannelse med et tilfredsstillende resultat (output),
  • uddannelsernes evne til at levere unge med kvalifikationer, der kan imødekomme arbejdsmarkedets og samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft, unge der har lyst og kvalifikationer til at videreuddanne sig samt behovet for unge med lyst til at starte egen virksomhed (outcome).

 

På sigt skal kvalitetsudvalget udarbejdet kvalitetsmål inden for andre områder af DE-L bl.a. hhx og htx samt VEU.

Kvalitetsudvalget har også fået ansvaret for arbejdet med ressourceregnskabet, hvilket tidligere har ligget i regi af DE-L’s økonomiudvalg. Arbejdet omfatter blandt andet udvikling af elevtrivselsundersøgelser med henblik på ressourceregnskabets indikator 2 om brugertilfredshed. På henholdsvis erhvervs-akademiområdet og det gymnasiale område har DE-L samarbejdet med de øvrige lederforeninger om udvikling af et fælles koncept for studie-/elevtilfredshedsmålinger, hvilket er blevet finansieret af udviklingsmidler fra Undervisningsministeriet. Resultatet af arbejdet på det gymnasiale område blev fremlagt på to konferencer i marts 2010 med gennemgang af en fælles spørgeramme og præsentation af et rapporteringsværktøj. På erhvervsuddannelsesområdet er der igangsat et tilsvarende udviklingsarbejde i et samarbejde mellem leder-foreningerne. Det bliver en af kvalitetsudvalgets arbejdsopgaver i 2010.

En anden del af arbejdet med ressourceregnskabet vedrører måling af medarbejdertilfredshed (indikator 18), hvor der skal udarbejdes en fælles løsning mellem lederforeningerne inden udgangen af 2010/primo 2011. DE-L har i den forbindelse fået præsenteret Personalestyrelsens ”Trivselmeter” (værktøj til måling af trivsel på offentlige arbejdspladser), som stilles gratis til rådighed for skolerne som it-understøttelse. Det er DE-L’s umiddelbare holdning, at Trivselmeter ikke er brugbart for erhvervsskolerne, og DE-L vil derfor opfordre de øvrige lederforeninger til at gå med ind i udviklingen af en fælles spørgeramme om medarbejdertilfredshed.

Internationalisering

Internationaliseringsarbejdet har i 2009 været i en etableringsfase. Udvalget har udarbejdet et kommissorium, der skal danne rammen for det fremadrettede arbejde. Af kommissoriet fremgår:

  • at udvalget vil have meget fokus på, i tæt samspil med Styrelsen for International Uddannelse (SIU), at kunne oplyse skolerne om muligheder og betingelser for internationalt arbejde,
  • at udvalget koordinerer sine aktiviteter med akademiudvalgets internationale udvalg,
  • at gymnasie- og EUD-udvalget, og de internationalt orienterede folk i de pågældende uddannelser, løbende inddrages i udvalgets aktivitet,
  • at udvalget varetager kontakten til DE-L’s internationale samarbejdspartnere.

 

På den baggrund har udvalget:

  • besluttet og fået tilsagn fra Styrelsen for International Uddannelse om, at de sender en repræsentant til udvalgets møder og benytter årsmødets sessioner til at få en dialog mellem SIU og skolerne,
  • planlagt, at udvalget med baggrund i anbefalingerne i ”Erhvervsuddannelser med internationalt perspektiv” planlægger en dialog med skolerne på en årsmødesession til at få iværksat en plan for internationalisering af EUD og udbud af International Baccalaureate på erhvervsgymnasierne,
  • planlagt, at indkalde repræsentanter fra henholdsvis gymnasie- og EUD-området til at deltage i et udvalgsmøde.

 

DE-L har i det forgange år deltaget i et europæisk samarbejde med andre europæiske lederforeninger. Dette er sket i regi af EUproVET (European Providers of Vocational and Educational Training). Hensigten med EUproVET var at skabe en fælles europæisk platform for lederforeningerne i forhold til EU-politiske spørgsmål på erhvervsuddannelsesområdet. DE-L har bl.a. været vært for en konference om brugen af Virtual Mobility. Det har dog vist sig at være meget svært at opnå europæisk konsensus i forhold til politiske og strategiske spørgsmål pga. de meget forskelligartede EUD-systemer i de europæiske lande. Derfor kommer meget af dialogen til at handle om konkrete initiativer og samarbejder, som skolerne kan igangsætte. Dette arbejde dækkes allerede af de skoler, der er medlemmer af EfVET, og derfor har bestyrelsen i foråret 2010 besluttet at trække sig fra EUproVET arbejdet og i stedet indgå i tættere dialog med de danske EfVET repræsentanter for at sikre, at foreningens holdninger bliver hørt i politiske spørgsmål. Der ud over påtænker foreningen en tættere bilateral dialog med de danske parlamentarikere og organisationer i Bruxelles.

Markedsføring

2009 har på markedsføringsområdet været et mindre begivenhedsrigt år end tidligere. Meldingen fra en stor del af skolerne har været, at de ikke længere var interesseret i den fælles markedsføring. Derfor besluttede bestyrelsen, at markedsføringsudvalget kun skulle gennemføre de allerede planlagte aktiviteter i 2009, men ikke sætte nye tiltag i gang. Bestyrelsen besluttede ligeledes at diskutere den fælles markedsførings fremtid på direktørmøderne i oktober 2009 og februar 2010 med det resultat, at bestyrelsen indstiller til repræsentantskabsmøde 2010, at den fælles markedsføring ophører.

Undervisningsministeriet og DE-L’s kampagne ”Flere Fagfolk, tak” har kørt i hele 2009 med stor succes, og kampagnen er blevet forlænget ind i 2010 med yderligere 5 mio. kr. som del af praktikpladsaftalen fra maj 2009. Kampagnen kører videre med de samme seks tv-spots som tidligere, men speaket er ændret, således at fokus i højere grad er på praktikpladssituationen. Kampagnen fortsætter også på radio og web i 2010. Hjemmesiden har været særdeles velbesøgt og flere end 350.000 unikke besøgende havde i primo april 2010 været inde og kigge på siden.

Årets Læreplads blev kåret den 25. november 2009. Det var tiende gang DE-L (og FS tidligere) har fejret Årets Læreplads. I løbet af efteråret 2009 indstillede og argumenterede lærlinge og elever fra hele landet for at lige netop deres praktikvirksomhed skulle kåres til Årets Læreplads. De deltagende erhvervsskoler fandt hver en lokal vinder og blandt de lokale vindere kårede en dommerkomite de tre virksomheder, der gik videre til finalen om at blive Årets Læreplads 2009. Vinder blev Odense Zoo indstillet af dyrepasserelev Signe Kusk.

DE-L har derudover igen i 2009 produceret avisen HTXpress, ligesom fakta-arkene om erhvervs-uddannelserne løbende er blevet opdateret i forhold til bekendtgørelserne.

Markedsføringsudvalget forventer at blive nedlagt, idet bestyrelsen indstiller til repræsentantskabsmødet at den fælles markedsføring ophører.

I 2009/2010 blev der opkrævet 6,8 mio. kr. i markedsføringsbidrag. I alt er forbruget i 2009/2010 indtil videre på 5,04 mio. kr. De fordeler sig således:

Who is the boss 2009                                       2,65 mio. kr.

Hhx/htx facebookapplikation                             0,80 mio. kr.

Årets Læreplads 2010                                       0,16 mio. kr.

Generelt (materialeportal, Htxpress mm.)         0,75 mio. kr.

10 % til ad hoc indsats (web, politiske møder) 0,68 mio. kr.

Bestyrelsen har besluttet at anvende de uforbrugte midler på 1,76 mio. kr. således:

Opdatering og videreførelse af materialeportal i tre år 0,76 mio. kr.

Videreførelse af Årets Læreplads i tre år                       0,20 mio. kr.

Markedsføringskampagne af VVU                                  0,80 mio. kr.

Økonomi

Igen i 2009 har de mange konsulentrapporter fyldt meget. Rapporterne medfører en samlet besparelse på 350 mio. kr., når de er fuldt implementeret. Det svarer til 3 % af erhvervsskolernes omsætning, og kun få af rapporternes effektiviseringsanvisninger har relevans i praksis. Indtil nu har skolerne mærket ca. halvdelen af besparelserne, de sidste kommer i løbet af de næste par år. Økonomiudvalget følger løbende op på de foretagne og bebudede besparelser set i forhold til de realistiske besparelser. Det vil fortsat i de næste par år være nødvendigt at have fokus på dette område. I 2010 gælder det ikke mindst Ambitiøs it, hvor besparelserne på erhvervsskolerne fra 2011 er meget store. Ved fuld implementering i 2013 er det mere end 100 mio. kr. eller godt 1.000 kr. pr. årselev.

DE-L og økonomiudvalget har den holdning, at skolernes naturligvis skal arbejde for løbende effektiviseringer og dermed gå aktivt ind i undersøgelserne om effektiviseringspotentiale. Det har bl.a. medført, at DE-L har initieret fire indkøbsfællesskaber og et bygningsservicefællesskab. 2/3 af skolerne har vist interesse for at indgå i disse fællesskaber, som er under etablering i foråret 2010. For at opnå størst mulig synergi mellem de fem fællesskaber har økonomiudvalget besluttet at nedsætte et indkøbsudvalg som underudvalg til økonomi-udvalget. Hvert af de fem fællesskaber udpeger et medlem til udvalget.

DE-L foretager løbende undersøgelser af skolernes vurderinger vedr. projektet om administrative fællesskaber. Ved udgangen af 2009 tegnede der sig et billede af, at der er størst interesse for at danne it-driftsfællesskaber og ovennævnte indkøbsfællesskaber. Ved udgangen af 2009 var skolernes vurdering af besparelsespotentialet, at der i bedste fald kun kan spares 10 % af de 170 mio. kr. pr. år som Deloitte-rapporten anviser.

De fleste ”konsulentrapportbesparelser” bygger på øget it-anvendelse og i mange tilfælde udvikling af nye systemer. Et fælles træk er, at disse systemer ikke er klar til tiden og ikke grundigt testet forud for implementering. Det gælder fx SU- og VEU-digitaliseringen samt ressourceregnskaberne. DE-L har i den anledning haft en række møder med Undervisningsministeriet og UNI-C, lige som DE-L’s direkte kontakt med UNI-C er blevet styrket ved reetablering og udvidelse af UNI-C’s brugergrupper.

For løbende at have relevant og sagligt materiale til disposition ved politiske drøftelser udarbejder og reviderer økonomiudvalget løbende indeksberegninger og modelskoler. Der er nu udarbejdet modelskoler for hhx, htx og 78 EUD-indgange.

Endelig skal det nævnes, at DE-L har anvendt mange ressourcer på sagen omkring KVU’s overgang til akademierne. Til skolernes store overraskelse blev ”optjente” tilskud på erhvervsskolerne fjernet med et tab på 30 mio. kr. til følge. Ud over det økonomiske problem, lå der også et problem i de forskelle, der helt åbenlyst viste sig mellem tilskuds- og regnskabsreglerne. På disse baggrunde fik DE-L udarbejdet et notat fra advokatfirmaet Holst og revisionsfirmaet PWC. Resultatet blev dels udarbejdelsen af et aktstykke, der delvist kompenserede de hårdest ramte skoler, dels et notat fra ministeriet, der forsøger at klargøre tilskudsprincipperne.

HR

I forbindelse med Overenskomst 2011 har HR-udvalget samlet input fra udvalgets egne medlemmer og de øvrige udvalgt i DE-L med henblik på at udarbejde et katalog med konkrete ønsker og forslag. Kataloget blev færdiggjort i 2010 og indgivet til Undervisningsministeriet.

Erhvervsskolernes ønsker går primært i retning af at øge ledelsesretten på institutionerne, hvor centrale normer ønskes minimeret til fordel for mere ledelsesrum på den enkelte skole. Følgende elementer er bl.a. centrale for erhvervsskolerne i forhold til OK11:

  • tilstedeværelsespligten bør aftales mellem skolens ledelse og den enkelte medarbejder,
  • der skal være ens centrale aftaler på det gymnasiale område mellem stx, htx og hhx,
  • ledelsesretten skal ud på skolerne, der skal væk fra timetælleriet og i stedet måles på outputtet.

 

For så vidt angår eksamenafslønning ønskes regelsættet justeret, da der ikke er sammenhæng mellem udgifter og den reelle arbejdsbelastning. Der bør ske en omflytning af ressourcer fra eksamensafviklingen til undervisningen.

I august 2009 offentliggjorde Undervisningsministeriet Kompetenceportalen, som er en del af 2008-overenskomsterne indenfor OAO, CO 10 og AC. I alt ca. 50 mio. kr. forventes brugt i perioden frem til den 1. april 2011. Midlerne er fordelt i tre puljer, hvor 1/3 del bruges til køb af allerede eksisterende kurser og uddannelser, 1/3 del bruges til udviklingsprojekter og 1/3 til bl.a. drift og fast finansiering af visse store institutioner. Der udbydes cirka 500 kurser på kompetenceportalen. Institutionerne får refunderet 66 % af udgiften til kurserne på portalen. DE-L har øget informationen omkring kompetenceportalen med henblik på at få skolerne til at bruge muligheden for billig kompetenceudvikling af sektoren.

Med hensyn til udviklingsprojekter der behandles i Dialogforum, indsendte erhvervsskolerne i 2009 seks ansøgninger, hvoraf en blev godkendt og to skulle genfremsendes efter korrektioner. DE-L har på baggrund heraf iværksat en kampagne for at få flere skoler til at søge ind på udviklingsmidlerne blandt andet i forhold til indsatsområdet vedrørende styrkelse af lærernes undervisningskompetencer. Det har afstedkommet en stor interesse i 2010 fra erhvervsskolerne omkring projekter vedrørende differentieret undervisning med henblik på bekæmpelse af frafald, pædagogisk it, internationalisering og udvikling af kompetencer i forhold til konflikthåndtering. Udvalget vil i 2010 arbejde målrettet for, at erhvervsskoleområdet bliver tilgodeset mest muligt i forhold til at få del i puljemidlerne på området via information og kampagner, samt via råd og vejledning omkring udfyldelse af ansøgninger.

HR udvalget vil til hvert andet udvalgsmøde i 2010 invitere repræsentanter fra Undervisningsministeriets Forhandlingskontor med henblik på at få en status på forløbet omkring OK11. Derudover vil spørgsmål vedrørende den nye Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) blive taget op og behandlet.

Udvalget vil endvidere arbejde for mere lokal selvforvaltning på lønområdet i forhold til stillingsindplaceringer. Det betyder blandt andet at arbejde for en mere tidssvarende og hensigtsmæssig ledelsesstruktur på erhvervsskolerne med udgangspunkt i de krav som en moderne virksomhed stiller. I den henseende modsvarer klassificeringscirkulæret fra 1995 ikke en moderne organisation, som den ser ud i dag.

Organisationsarbejdet i øvrigt

Bestyrelsesarbejdet

Bestyrelsen fortsætter linjen med at arbejde på et strategisk, politisk og principielt niveau, mens udvalgene arbejder på et operationel og praktisk niveau.

Bestyrelsen arbejder for at synliggøre DE-L som en vigtig spiller på det uddannelsespolitiske område. Dette gøres bl.a. ved en øget kommunikation af foreningens holdninger til aktuelle emner. I foråret 2010 lancerede DE-L sammen med DE-B www.danskeerhvervsskoler.dk. Hjemmesiden skal varetage en rådgivningsfunktion i forhold til medlemmerne samt fungere som en platform for dialogen med medier, beslutningstagere og offentligheden. DE-L er glade for hjemmesiden, som dog fortsat skal udvikles.

DE-L er i løbende dialog med DE-B om mulighederne for optimering af ressourceanvendelsen og en yderligere koordineret indsats. DE-L vil holde medlemmerne løbende orienteret om udviklingen.

Bestyrelsen har også stået for to direktørmøder henholdsvis i oktober 2009 og februar 2010. Det er hensigten at fortsætte denne møderække i de samme måneder fremover. Møderne giver bestyrelsen mulighed for at vende overordnede problemstillinger med direktørgruppen, og derved sikre sig, at foreningen følger det spor medlemmerne ønsker.

DE-L er repræsenteret i mange forskellige råd, nævn, arbejdsgrupper mv. For at sikre at repræsentanterne ved, hvad de kan forvente af sekretariatet, og at repræsentanter er bevidste om deres ansvar i at promovere foreningens holdning og afrapportere tilbage til sekretariatet, har DE-L udformet en ”kontrakt”, som synliggør forventningerne til såvel sekretariatet og repræsentanten. 

Sekretariatet

Sekretariatet i Ny Vestergade har i 2009/2010 sagt både farvel og goddag til en række medarbejdere. I sommer/efteråret 2009 stoppede henholdsvis Søren Clemmensen, Christa Susanne Madsen og Ulla Eriksen, mens Peter Sørensen drog til Grønland i maj 2010.

Charlotte Lundsgaard kom efter endt barsel tilbage i november 2009, mens to helt nye medarbejdere startede i januar 2010. Det er Stine Sund Christensen, som varetager GYM-området og FUU samt Søren J. Jessen, som er konsulent for økonomi- og HR-udvalgene. Den 3. maj startede Mie Poulsen, som ny VEU-konsulent. Nina Olsen går på barsel i september 2010 og Mads Klostergaard Pedersen går på barsel primo 2011. Der ansættes ikke barselsvikarer.

Sekretariatet tilstræber en varieret medarbejderprofil med forskellige kompetencer, der kan anvendes i opgaveløsningen. Sekretariatet vil i 2010 arbejde målrettet på at styrke samarbejdet mellem de forskellige områder i DE-L regi og sikre vidensdeling mellem medarbejdere og udvalg. Konsulenterne skal i højere grad end tidligere samarbejde om projekter på tværs af uddannelserne.

Sekretariatet arbejder kontinuerligt med at leve op til medlemmernes forventninger om god medlemspleje og vil frem til efteråret 2010 besøge alle skoler med henblik på rundvisning på skolen, dialog med skolens ledelse om de lokale udfordringer samt en snak om medlemmernes forventninger til foreningens virke.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K