Del
 | Nyhed

Skaber sundhedstiltag større fastholdelse?

Af Ditte Heering Holt, cand.scient.soc. fra RUC i fagene Sundhedsfremme &  Sundhedsstrategier, og Kommunikation.

Projektet arbejder for at støtte frafaldstruede elever i at gennemføre en ungdomsuddannelse gennem en lokal sundhedsindsats, men hvordan er det lige, at sundhed og fastholdelse hænger sammen? Og er det overhovedet muligt for erhvervsskolerne at ændre frafaldsprocenten ved at fokusere på elevernes sundhed? Det er spørgsmål, som besvares i specialet ”Ung og sund i uddannelse – en undersøgelse af settingbaseret sundhedsfremme på erhvervsskoler”.  

Sundhed og fastholdelse, hvad har det lige med hinanden at gøre?

Mange tænker nok på rygning, kost og motion, når de hører ordet sundhed, og det er måske ikke indlysende at sætte ind her, for at få flere unge igennem en ungdomsuddannelse. Slet ikke når erhvervsuddannelserne er hårdt presset økonomisk og skal fokusere på ”kerneydelserne”.

Men mange af de unges ”sundhedsproblemer” som overvægt, rygning og rusmiddelbrug hænger tæt sammen med sociale og psykiske problemer som ensomhed, stress og psykisk sårbarhed. Og det hænger i høj grad sammen med elevernes evne til at gennemføre en uddannelse. Når der arbejdes med sundhed, er det altså ikke kun fysisk sundhed, men i høj grad også sociale relationer, selvtillid og trivsel, som er vigtigt. Derfor taler man om et bredt sundhedsbegreb. Det kræver, at man arbejder helhedsorienteret med skolens miljø, undervisning og sociale relationer.  

En strategi der skaber forandring
En strategi til helhedsorienterede indsatser er den såkaldte setting-strategi, som er udviklet i WHO (verdenssundhedsorganisationen). Det hedder ”setting”, fordi man arbejder med skolen som socialt og fysisk miljø og ramme om undervisningen. Derfor udvikler man gennem sin sundhedsindsats ”settinget” frem for at fokusere på elevernes livsstil og adfærd.

Det er vigtigt, at indsatser tilpasses skolens lokale behov og drives af brugerne (dvs. elever og lærere). Det sikrer, at man arbejder med konkrete problemer, som har betydning for elever og lærere. Samtidig er det teoretiske ideal, som strategien baserer sig på, at man gennem deltagelsen styrker elevernes selvtillid og konkrete handlekompetencer. Det er altså også en pædagogisk metode til at skabe forandring. Med setting-tilgangen betragtes læring ikke som begrænset til den planlagte undervisning. Derimod er både skolens uformelle pensum, såvel som det skjulte pensum, med til at forme elevernes læring. Derfor må man tænke i, hvilken læring der ligger i både de planlagte aktiviteter, såvel som i pauser, lærer-elev relationer og skolens liv.

På Niels Brock er der nedsat en lokal projektgruppe, hvor ledelses- og lærerrepræsentanter sammen med medarbejdere fra Folkesundhed København planlægger aktiviteterne og indsatsområder for det 3-årige projekt. Det skaber stor entusiasme for projektet, at det er lokalt forankret. Specialet viser dog, at det ikke i sig selv er nok til at skabe et bæredygtigt projekt, der kan forandre elevernes sundhed.  

Store udfordringer
Det er svært at gøre sundhed til andet end appendiks. Men med det brede sundhedsbegreb er det nødvendigt at integrere sundhedsindsatsen i skolens liv. Ambitionen er, at det skal indgå i både langsigtede udviklingsplaner, såvel som at være en naturlig del af dagligdagen på skolen. Der er mange udfordringer, som gør det svært at arbejde målrettet med skolen som en sund ramme om elevernes læring. Et eksempel er skolernes afhængighed af projektmidler, som gør at de hele tiden må skifte fokus med nye projekter. Et andet problem er, at nok synes mange, at sundhed er vigtigt og nødvendigt, for at eleverne trives og kan lære, men det hænger ikke logisk sammen med skolens undervisning og fag, dvs. ”kerneydelsen”. Det er ikke indlysende, hvad sundhed fx har med erhvervsøkonomi at gøre. Dermed bliver det altid noget man gør ekstra, udover den undervisning man skal lave. Og dermed bliver det også noget man vælger fra, når der skal sparres, gøres plads til andre temaer eller man blot har lyst til forandring. Endelig er fokus på erhvervsskolerne - naturligvis - på erhvervslivets krav. Det er naturligt pga. den historiske og praktiske tilknytning mellem erhvervsuddannelserne og det omkringliggende erhvervsliv, men specialet tegner et billede af, at der dermed er en forventning om at forandringer kommer ude fra. Det kan indebære en risiko for manglende nytænkning og udvikling på uddannelserne pga. manglende visioner eller tro på mulighederne for forandring.  

Konkrete bud på en strategi

På trods af de store udfordringer, viser undersøgelsen, at en vellykket indsats potentielt kan skabe større fastholdelse. Det er dog vigtigt at arbejde strategisk, for at en sundhedsindsats skaber forandring. Undersøgelsens peger på en række konkrete råd:

  • Lav konkrete målsætninger og arbejd bevidst med sammenhæng mellem enkeltaktiviteter og overordnede mål
  • Specificer sammenhæng mellem sundhedstiltagene og fastholdelse: hvordan er de konkrete indsatser del af en overordnet plan?
  • Tænk i sammenhæng med skolens kerneydelse. Det er meget forskelligt fra skole til skole, og kan derfor kræve en del udviklingsarbejde lokalt, men oplagte områder er fx arbejdsmiljø (både fysisk og socialt), fokus på elevernes evner til at varetage serviceopgaver (personlige kompetencer som er relevante såvel professionelt som privat), skolens trivselspolitik og mange andre områder. Det er fantasien der sætter grænser, men det er vigtigt, at eleverne oplever det som meningsfuldt og relevant for den fagidentitet, de uddanner sig til.
  • Det kræver opbakning fra ledelsen både i form af legitimitet til at tænke anderledes og prøve nyt, men også i form af bevilling af økonomi, planlægning af skemaaktiviteter m.m.
  • Man skal fokusere på skolen som en ramme og hvordan den påvirker eleverne, deres læring og sundhed. Det handler altså ikke alene om, at lave indsatser som målrettes elevernes adfærd, vaner og livsstil. Man opnår størst forandring ved at ændre på skolen som struktur, dvs. både det fysiske miljø og skolens kultur med dens rutiner og værdier. De elevrettede aktiviteter skal skabe synlighed og opbakning til projektet, og sammen med de strukturelle indsatser er ambitionen, at det skaber en synergi, som styrker enkeltindsatserne.
  • Kompetenceudvikling er ofte en central del af en forandringsstrategi, da det er en grundlæggende udfordring, at man ikke kan støtte og arbejde med ting man ikke forstår.  

Sundhedsindsats som del af skolens hverdagspraksis
Det er altså ikke en lille opgave at lave en sundhedsindsats, som kan skabe fastholdelse. Et rygestopkursus eller en alkoholpolitik kan ikke stå alene. Til gengæld kan de bruges som afsæt til at snakke om trivsel, sætte sundhed på dagsordnen og arbejde med forandring. Det er derfor ikke noget man gør med et lille 3-årigt projekt. Derimod er det en langvarig proces, hvor man tænker skolemiljø, undervisning og skolens liv på en ny måde. Det kræver et syn på skolen som andet og mere end en banegård, som eleverne blot passerer igennem for at nå næste destination. Hvis ikke skolen betragtes som et væsentligt setting er forandring ligegyldig. Derfor må ledelsen være visionær og ambitiøs.

En sundhedsindsats kan betragtes som pædagogisk oprustning, og der ligger derfor et stort potentiale i efteruddannelse og kompetenceudvikling. Den udfordring som en helhedsorienteret og langsigtet sundhedsindsats er, kan og bør derfor ikke ses som en isoleret ting ved siden af skolens hverdagspraksis, men derimod som en mulighed for at opruste pædagogiske kompetencer og adressere sammenhængende problemer, for at arbejde samlet med udvikling af skolen. På den måde er det et led i at skabe et andet skolemiljø, som giver mulighed for at mindske frafaldsprocenten.

Efter afprøvning af en masse forskelligartede tiltag i projektets første år, arbejder Niels Brock nu målrettet med udvikling af en trivselspolitik, som skal støtte op om skolens store arbejde med trivselsundersøgelser. Dermed støtter projekt ”Ung og sund i uddannelse” skolens langsigtede udviklingsarbejde på trivselsområdet og giver herigennem mulighed for at styrke indsatsen for elevernes velbefindende og dermed fastholdelse.

Note: det er ikke Niels Brock som samlet institution der deltager i projektet, men grundforløbet på skolens erhvervsuddannelse.

Læs mere:


Viden om unges sundhed og sammenhæng med uddannelse:


Igangværende undersøgelser og forskning:


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K