Del
 | Pressemeddelelse

Danmarks bedste lærlinge og elever kåret

Det var 23 meget stolte erhvervsuddannelseselever, der lørdag eftermiddag blev kåret som Danmarks bedste ved DM i Skills.

Nationalbankdirektør Nils Bernstein overrakte præmierne ved DM i Skills. Han havde set frem til at være med og kom allerede om formiddagen for at opleve de mange elever i aktion.

- Jeg interesserer mig for godt håndværk og vil meget gerne være med til at skubbe på, så vi får flere gennem en erhvervsuddannelse og dermed flere dygtige håndværkere i Danmark. Det er noget af det, vi skal leve af. Det gælder uanset, om man vil fortsætte med sit håndværk, om man vil læse videre, eller man har drømme om at blive selvstændig, sagde Nils Bernstein til de mange forventningsfulde deltagere.

DM i Skills 2011 er det allerførste fælles Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser. Knap 200 deltagere fra 36 fag har deltaget – 23 som konkurrencefag og resten som demonstrationsfag. Og både konkurrencemæssigt og i forhold til antallet af besøgende er DM i Skills en stor succes.

- Deltagerne har vist et meget højt fagligt niveau, og de har repræsenteret deres fag rigtig, rigtig flot. Derudover har en stor del af de besøgende været folkeskoleelever, og det har været et helt afgørende succeskriterium, så de har kunnet få en inspirerende oplevelse af, hvor mange muligheder erhvervsuddannelserne rummer, siger SkillsDenmarks formand, Jesper Juul Sørensen.

Cirka 14.500 mennesker besøgte DM i Skills fra den 27.-29. januar i Odense Congress Center.

Danmarksmestrene ved DM i Skills 2011:

Anlægsstruktør: Bjørn Dalsgaard Larsen Dalsgaard Have- og Anlæg og Patrick Vanggaard Andersen JA Entreprise Aps, AMU Fyn.

Bager: Natasja Tornbjerg, Den helt rigtige bager, ZBC Ringsted.

Bygningsmaler: Jesper Guld, Dover Malerfirma, Uddannelsescenter Holstebro.

Bygningssnedker: Mads Groth, Sydfyns Byggefirma Aps, Svendborg Erhvervsskole.

Bygningsstruktør: Poul Nolsøe Kjølbro Linklett, Enkon A/S, Aarhus TECH.

Detailslagter: Dagný Björk Örlygsdóttir, Bilka, Tilst, Aarhus TECH.

Ernæringsassistent: Stine Humlebæk Kure, Dansk Elforbund, Hotel-og restaurantskolen.

Herrefrisør: Birgitte Schjødt Nielsen, Salon De Luxe, Syddansk Erhvervsskole.

Damefrisør: Berita Lilija Simonsen, Hårklip Aps, Aalborg Style &Wellness College.

Glarmester: Mikkel Læssøe Gyde Thomsen, Jyderup Glarmester, EUC Nordvestsjælland/Glarmesterskolen.

Grafisk Tekniker: Mads Aaby Nielsen, ReklameTryk Herning, Hansenberg.

Gulvlægger: Zlatan Kurtovic, Hammelsvang A/S, Mercantec.

Industritekniker: Nick Grundvad Madsen, Ipm Produktion A/S, Herningsholm Erhvervsskole.

Teknisk Isolering: Jimmie Olsen, Persolit-Munkebo, EUC Nordvestsjælland.

Klejnsmed: Henrik Birch, Houe Smede og Maskinforretning, Herningsholm Erhvervsskole.

Konditor: Camilla Winther, udlært, ZBC Ringsted.

Kosmetiker: Isabel Hoqfner Madsen, Skolepraktik, CPH West.

Mediegrafiker: Malene Boel Kronborg, Reklamehuset, Media College Aalborg. 

Mekaniker: Palle Lund Schmidt, Årre Truck- og Traktorservice, EUC Vest.

Murer: Nicolai Munksgaard Asmussen, Murermester Jens Kirk, Herningsholm Erhvervsskole.

Møbelsnedker: Max Malcho Olsen, Gesten Bådaptering Aps, Syddansk Erhvervsskole.

Social- og sundhedsassistent: Louise Sørensen, Elim Plejecenter, og Ida Ajken Jensen, Hovergaarden, Social- og sundhedsskolen Fredericia-Horsens.

Tømrer: Mikkel Faigh Razt, Tømrer- og Snedkermester Morten Lisberg Aps, Københavns Tekniske Skole.

Vvs: Caspar Christiansen, Jerslev VVS Aps, CC Aalborg.

For flere oplysninger og fotos fra DM kontakt formand for SkillsDenmark, Jesper Juul Sørensen, mobil: 21 66 50 20 eller SkillsDenmarks journalist Annika Yderstræde mobil: 51 94 70 02. Se også www.skillsdenmark.

 

Bag DM i Skills står nonprofit organisationen SkillsDenmark. DM i Skills er desuden støttet af Undervisningsministeriet, Region Syddanmark, Odense Kommune, Den A.P. Møllerske Støttefond, Kansas, Tuborgfondet, DA, LO, Erhvervsskolernes Forlag, Danske Fagmedier, Exponent Stougaard, Arbejdernes Landsbank, Syddansk Erhvervsskole og Kold College.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K