Del
 | Nyhed

Mangfoldighed på erhvervsskoler stiller store krav til læreren

Forskere fra Center for Ungdomsforskning, ved DPU, Aarhus Universitet, har spurgt 7.000 elever på landets erhvervsuddannelser (eud), hvordan de oplevede det at vælge uddannelse. De har også spurgt ind til, hvilke forventninger de unge havde til uddannelsen, da de startede, samt hvordan de oplever læringsmiljøet og mødet med lærerne.

Billedet er klart: Læreren kan gøre en forskel for elevernes læringsoplevelse, som i høj grad afhænger af lærerens evne til at kommunikere klart og møde eleverne, hvor de er. Det handler om at afstemme forventninger og organisere undervisningen ud fra elevernes forudsætninger.

Læreren kan gøre en forskel
Eleverne efterlyser netop flere gode læringsoplevelser og engagerede lærere, konkluderer forskerne i rapporten. Men hvordan skal lærerne gribe udfordringen an?

”Når eleverne oplever engagement og nærhed fra lærernes side, finder langt de fleste også, at undervisningen er interessant og meningsfuld. Det er det vigtigt, at læreren gør sine anvisninger forståelige ud fra den enkelte elevs forudsætninger, og det kræver især opmærksomhed på de elever, for hvem fagsproget kan være en barriere. At få disse elever til at føles sig ’hjemme’ på deres erhvervsuddannelse kræver en ekstra indsats,” siger Rikke Brown, der er videnskabelig assistent og del af forskerteamet bag projektet.

Men det er ingen let opgave at være lærer på erhvervsuddannelserne, for eleverne kommer med meget forskellige forudsætninger, og det stiller krav til lærerens evne til at organisere undervisningen.

”Vores forskning peger på, at de unge ofte er usikre på, hvad der forventes af dem fra skolens side. Derfor er vores anbefaling til lærerne på erhvervsuddannelserne, at de skal gøre eleverne bevidste om deres rolle i læringsaktiviteter og klart kommunikere, hvad der forventes af dem – det vil sige, gøre klart hvad de skal præstere og producere,” siger Rikke Brown.

Erhvervsuddannelsen vælges i sidste øjeblik   
Undersøgelsen viser, at ca. en tredjedel af eleverne på erhvervsuddannelserne var i tvivl, da de skulle vælge uddannelse. Størstedelen var endda i tvivl indtil relativt kort tid før, de senest skulle træffe et valg og begynde på en uddannelse. Kun hver sjette vidste inden 9. klasse, hvad de ville. Det tyder på en vis uafklarethed blandt de unge, der vælger erhvervsuddannelserne.

”Det er ikke de mest målrettede elever, der vælger erhvervsuddannelserne, i og med de udskyder beslutningen om uddannelsesvalg så længe. Men når det er sagt, så giver rigtig mange elever på erhvervsuddannelsernes tekniske forløb udtryk for, at de har valgt deres uddannelse ud fra interesse, ” siger Ph.d.-studerende Arnt Louw Vestergaard, der er med i forskerteamet bag undersøgelsen.

 

HG-elever bliver tilfredse med deres uddannelse
Hele 89 procent af eleverne på det merkantile grundforløb (HG) giver udtryk for, at de er tilfredse med deres uddannelse. Dette til trods for at motivationen langt fra var i top, da de startede på uddannelsen - 37 procent af HG-eleverne giver udtryk for, at de valgte HG af mangel på bedre tilbud, og 48 procent valgte HG, fordi de ikke mente, de kunne klare gymnasiet. Men billedet ændrer sig betydeligt, når de først er i gang med deres uddannelse, understreger forskerne.

”Det er positivt, at så stor en del af eleverne er tilfredse med deres uddannelse. Det tyder på, at mange af lærerne på erhvervsskolerne allerede gør et rigtig godt job i forhold til at motivere deres elever. Men lærerne har svære vilkår, i og med at de skal undervise så forskellige elevprofiler. Derfor er det mit håb, at vores rapport kan tjene som inspiration og give nogle anvisninger til, hvordan lærerne på landets erhvervsskoler fremover kan organisere undervisningen endnu bedre, ” siger Arnt Louw Vestergaard.

Fakta om undersøgelsen
Eud består af 12 brede erhvervsfaglige indgange, som efterfølges af specificerede hovedforløb. Følgende fire grundforløb indgår i undersøgelsen: Mad til mennesker, Bygge & anlæg, Medieproduktion og Det merkantile grundforløb (HG).

Undersøgelsen bygger på et spørgeskema besvaret af i alt 7.000 elever på erhvervsskoler fordelt i hele landet og talrige interviews med elever, lærere og ledere samt observationer fra konkrete undervisningssammenhænge.

 

Download : Ungdom på erhvervsuddannelserne. 1. delrapport. 

 

Fakta om elevprofiler:

Forskerne identificerer fire elevprofiler:

·         Deafklarede, som er aktive og engagerede i undervisningen og har høj selvtillid i forhold til deres faglige formåen.

·         De kritiske, som forholder sig meget kritisk til den erhvervsuddannelse, de har valgt.

·         Defraværende, som ofte er fraværende enten mentalt eller fysisk i forhold til deres uddannelse.

·         De usikre, som på en gang gerne vil uddannelsen og samtidig er meget usikre på deres egen formåen.

 

Kontakt

Videnskabelig assistent, Rikke Brown: 8888 9989/ 2390 0305, rbr@dpu.dk

Ph.d.-studerende, Arnt Louw Vestergaard: 8888 9920/ 3195 4530, alv@dpu.dk

Projektleder, Noemi Katznelson: 8888 9982/2068 6680, nka@dpu.dk

 

 

 

 


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K