Del
 | Nyhed

Milliardtilskud til erhvervsskoler har slået fejl

Af Emil Rottbøll, Mette Klingsey, Kristian Villesen, Dagbladet Information

 

Næsten hver anden elev stopper før tid på landets erhvervsuddannelser, og sådan har det været de sidste ti år. I et nyt folketingssvar vurderer Undervisningsministeriet, at 46 pct. af alle nye elever ender med at springe fra igen.

Siden 2006 har regeringen ellers afsat 2,1 milliarder kroner til at højne kvaliteten og mindske frafaldet, men der skal andre midler til at vende udviklingen, konstaterer Peter Amstrup, der er formand for Danske Erhvervsskoler og direktør for EUC Vest.

"Der er brugt rigtig mange penge og kræfter på at nedbringe frafaldet, og det er ikke lykkedes. Så vi skal holde op med at gøre det, vi gør, og gøre noget andet. Jo før, jo bedre," siger Peter Amstrup.

I dag begynder undervisningsministerens årlige Sorømøde med uddannelsesverdenen, og her er hovedfokus netop på erhvervsuddannelserne som optakt til regeringens kommende eftersyn af samme. Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at der er brug for øget opmærksomhed på området:

"Der hænger nogle sorte skyer over erhvervsuddannelserne, som vi er nødt til at gøre noget ved," siger Troels Lund Poulsen, som i løbet af det næste halve år »vil have kortlagt« problemerne, så systemet på sigt kan blive gjort bedre.

Men det er blot at udskyde problemerne i stedet for at gøre noget ved dem, mener Socialdemokraternes uddannelsesordfører, Christine Antorini:

"Det her er meget velafdækket. Da Anders Fogh Rasmussen nedsatte Globaliseringsrådet (som barslede i 2006, red.), var det et særskilt tema, hvad problemerne var, og hvordan man skulle få gjort noget ved dem. Så det, der er brug for nu, er handling," siger hun.

Også DI’s direktør, Lars B. Goldschmidt, mener, der er rigelig viden om problemerne på erhvervsuddannelserne. Nu skal der tales løsninger, siger han om Sorømødet.

"Der er sket for lidt i forhold til at gøre noget ved frafaldet," konstaterer Lars B. Goldschmidt.

Troels Lund Poulsens forgængere har i løbet af de seneste ti år talrige gange sagt, at der skal gøres noget ved frafaldet på erhvervsuddannelserne. Og der er ud over tilførelsen af globaliseringsmidlerne også taget initiativer til blandt andet mentorordninger og øget forældreinddragelse. Undervisningsministeren mener, at der er sket meget på området, men erkender, at indsatsen ikke har været en succes:

"Jeg synes, at vi løbende har taget mange gode initiativer. Men vi må konstatere, at når vi gør regnebrættet op, så er det ikke lykkedes at få løftet erhvervsuddannelserne i den retning, som vi gerne vil. Og det er derfor, jeg nu inviterer til en drøftelse af det på Sorømødet," siger han.

Det går helt galt’

Socialdemokraterne har selv været med til at fordele pengene til erhvervsuddannelser i globaliseringspuljen, men ifølge Christine Antorini har der ikke været enighed om løsningen på de grundlæggende problemer med eksempelvis at skaffe praktikpladser til alle.

Desuden er der samtidig blevet skåret ned på de almindelige midler til erhvervsskolerne i de årlige finanslove, siger hun.

"Så man har givet lidt med den ene hånd i globaliseringspuljen og taget endnu mere med den anden hånd. Så samlet set har der været besparelser på uddannelserne," siger Christine Antorini.

Det har blandt andet betydet flere elever i klasserne, fordi de ekstra penge blev øremærket til psykologer og mentorer, der skulle bekæmpe fraværet, siger formand for Danske Erhvervsskoler Peter Amstrup.

"Der er lidt politisk mismanagement i det. Min oplevelse er, at vi har trukket lærere ud af lærerværelser og gjort dem til mentorer i stedet for. Det er en mærkelig overvejelse," siger Peter Amstrup.

Men han mener, at det er udmærket at få diskuteret problemerne igennem på Sorømødet. Han mener nemlig, at frafaldsproblemet vil sprede sig til de øvrige ungdomsuddannelser, hvis man ikke grundlæggende laver om på systemet.

"Erkendelsen af, at det går helt galt det her, den er vigtig, og den oplever jeg ikke, der er i systemet. Der er ikke nogen, der gør noget ved det," siger Peter Amstrup.

Brug for flere

Mens de unge bliver ved med at falde fra de faglærte uddannelser i stor stil, forventer 85 pct. af virksomhederne, at der enten vil være uændret eller større behov for faglærte fremover, viser en rundspørge fra Dansk Industri.

DI-direktør Lars B. Goldschmidt foreslår, at man gør op med erhvervsskolerne som et sted, hvor stort set alle kan blive optaget, også selv om de mangler de grundlæggende læse- og regnefærdigheder. I stedet skal erhvervsskolerne have indflydelse på, hvilke elever de optager, og dernæst skal de måles på deres evne til at få eleverne til at fuldføre.

"De, der kommer ind, skal have en rimelig chance for at fuldføre. Derfor skal der laves en vurdering af både kommunen og erhvervsskolen af elever, hvor man på forhånd er i tvivl," siger DI-direktøren.

Han peger på, at såvel sociale som økonomiske og faglige aspekter kan stå i vejen for et godt forløb, hvorfor skolerne må rette fokus på elevens forudsætninger forud for optagelsen.

"Også for at undgå det nederlag det er ikke at komme igennem uddannelsen," siger Lars B. Goldschmidt.

Christine Antorini (S) vil ikke afvise, at erhvervsskolerne skal være med til at vurdere de unge på forhånd.

"For vi ved, at der er nogle unge, der ikke kan klare den lige vej,« siger hun. Også undervisningsministeren mener, at der »er brug for nye tiltag." Hvad der konkret skal ske, vil han dog først løfte sløret for på dagens Sorømøde.

Brug for flere faglærte

Der bliver brug for flere og bedre faglærte, viser en rundspørge, som DI har foretaget blandt 2.100 virksomheder. 85 pct. af virksomhederne forventer, at der enten vil være uændret eller større behov for faglærte fremover, mens kun knap en ud af ti forventer at få behov for færre faglærte.

Samtidig forventer 61 pct. stigende krav til de faglærtes kompetencer, mens 28 pct. forventer uændrede krav.

Kilde: DI’s virksomhedspanel


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K