Del
 | Pressemeddelelse

Landets bedste unge håndværkere er kåret

Tre dage med excellent håndværk og passionerede unge mennesker sluttede lørdag. DM i Skills - Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser – holdt præmieoverrækkelse og kårede 30 danmarksmestre fra i alt 27 fag.

Blandt andre LO-formand Harald Børsting talte til de unge i en fyldt Arena i Odense Congress Center:

- I sætter ansigt på unge, der er stolte af deres fag, og som har det som mål at være blandt de bedste til det, de laver, sagde Harald Børsting og tilføjede senere direkte henvendt til de knap 200 deltagere, der har været med til DM i Skills 2012:

- I er med til at inspirere andre unge til at tage en faglig uddannelse, og det har vi brug for. Vi har brug for de dygtigste medarbejdere i verden for at sikre vækst og udvikling.

Aarhus næste års vært

Det er anden gang, at DM i Skills bliver afholdt. I år besøgte alt i alt 20.800 mennesker – særligt unge elever fra grundskolen – mesterskabet i Odense. Næste års vært bliver Århus Kommune, og rådmand Hans Halvorsen var til stede for at overtage værtsrollen. Derudover var tidligere undervisningsminister Bertel Haarder på talerstolen for at overrække en særpris til murer Nicolai Munksgaard Asmussen, der vandt guld ved WorldSkills i efteråret.

SkillsDenmark, organisationen bag DM i Skills, vil gerne takke alle sponsorer og samarbejdspartnere. Der er billeder fra DM i Skills frit tilgængeligt på www.flickr.com/Skillsdenmark - foto-byline: DM i Skills / Kasper Kamuk.  For kontaktoplysninger på vinderne kontakt SkillsDenmark.

Sideløbende med DM i Skills blev afholdt DM i Arbejdsmiljø på bygge- og anlægsområdet. Vinderne herfra kan ses på www.skillsdenmark.dk.

 

Vinderne af DM i Skills 2012 – navn (hjemby) - praktiksted og skole:

Anlægsstruktør: Kent Grantoft Madsen (Bogense) - Søndersø Entreprenør og Vognmandsforretning A/S  - AMU Fyn og Thomas Rene Hee Schou (Fredericia) - Din Entreprenørpartner A/S - AMU Fyn

Bager: Rasmus Hagelquist Pedersen (Hasselager) - Bagergården Hinnerup - Uddannelsescenter Holstebro

Bygningsmaler: Maria Steensgaard Hansen (Gadbjerg) - Malerfirmaet Jens Madsen ApS. Vandel - Syddansk Erhvervsskole

Bygningssnedker: Nicolai Dilsø (Jyllinge) - H.M. Hansen ApS, Hvidovre - Erhvervsskolen Nordsjælland

Bygningsstruktør: Simon Haahr Larsen (Harndrup) - Arkil Bro og Beton A/S - AMU Fyn

Detailslagter: Thomas Lund Petersen - Slagter Friis, Frederiksberg - Food College Aalborg

Elektriker: Magnus Lund Nielsen (Nibe) Step Tech ApS - Tech College Aalborg

Ernæringsassistent: Line Felthaus Ladegaard (Skive) Kantinen Skive Tekniske Skole - Mercantec

Flisemurer: Søren Hvidberg Henriksen (Vrå) Kaj Mølbjerg A/S – EUC Nord

Herrefrisør: Maria Christensen - Shape Intercoiffure - Syddansk Erhvervsskole

Damefrisør: Musette Annika Rasmussen – Quest – Syddansk Erhvervsskole

Glarmester: Tobias Snoer Pedersen (Humlebæk) Glarmestre Carl Pedersen & Søn A/S - EUC Nordvestsjælland

Gul vlægger: Lars Lindberg Andersen (Brøndby Strand) Lund Gulve - Københavns Tekniske Skole

Industritekniker: Frederik Bjerregaard Jensen (Rask Mølle) RM Spåntagning A/S – Learnmark Horsens

Klejnsmed: Tommy Haastrup Jørgensen (St. Velling - Fredericia) ECM Industries A/S – Syddansk Erhvervsskole

Konditor: Chalotte Nielsen (Odense) Bæks Konditori Odense - ZBC Ringsted

Kosmetiker: Mille Petersen Hjortshøj - Comwell Kellers Park - Syddansk Erhvervsskole

Maskinsnedker: Jimmi Simonsen (Allingåbro) Brd. Andersen Møbelsnedkeri A/S – Herningsholm Erhvervsskole

Murer: Mathias Nielsen (Holstebro) DD Huse – Herningsholm Erhvervsskole

Møbelpolstrer: Sjoukje Van der Veen (Hillerød) Buhl’s møbelpolstring, Hillerød - Skive Tekniske Skole

Møbelsnedker: Thor August Arnild Peitersen (Århus N) Gert Kjeldtoft Brabrandt - Københavns Tekniske Skole

Personvognsmekaniker: Mads Mortensen (Galten) Nellemann Århus - Aarhus Tech

Social- og sundhedsassistent: Jeanette Bønke (Brøndby) Albertslund Kommune, Reg. Hovedstaden - SOCU C og Christina V. Delf (Brøndby) Rødovre Kommune, Reg. Hovedstaden - SOCU C

Tagdækker: Benjamin Meyer Heitmann (Tilst) Skantag A/ S – Learnmark Horsens

Teknisk Isolatør: Frederik Møller Hauge -  Danisol Teknisk Isolering Aps. - EUC Nordvestsjælland

Tækkemand: Egon Egholm Thomasen (København N) - Den Jydske Haandværkerskole

Tømrer: Tobias Skov Pedersen (Skovlunde) - N.A. Nielsen & Søn – Københavns Tekniske Skole

VVS- og energispecialist: Tobias Brøndergaard (Sunds) - Herning VVS – Herningsholm Erhvervsskole

 

Flere oplysninger om DM i Skills findes på www.skillsdenmark.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Annika Yderstræde, m: 51 94 70 02 - e: ay@danskeerhvervsskoler.dk, eller projektleder Ulla Groth, m: 40 87 33 74 - e: ug@remove-this.danskeerhvervsskoler.dk 

 

 

 

 

 


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K