Del
 | Nyhed

Erhvervsskolerne - rekrutteringscenter til fremtidens jobmarked

Af Peter AmstrupFormand for Danske Erhvervsskoler - Lederne

I disse uger mødes undervisningsminister Bertel Haarder ugentligt til tidlige morgenmøder med repræsentanter for dansk erhvervsliv. Dagsordenen er - manglen på praktikpladser.

Årsagen er forventningen om, at Danmark om få år står med en voldsom mangel på faglært arbejdskraft. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kommer Danmark om 8-10 år til at mangle i omegnen af 100.000 faglærte - måske endda flere grundet afvandringen fra arbejdsmarkedet.

Omvendt vil vi stå med ca. 120.000 ufaglærte, som vil have svært ved at finde arbejde. Så med mindre de danske virksomheder vil acceptere at stå med en arbejdsstyrke, der har et markant lavere uddannelsesniveau end tidligere, så er tiden ikke inde til at spare på uddannelsesaftalerne.

Den igangværende finanskrise gør ikke sagen bedre. Tværtimod kan vi se, at flere og flere virksomheder undlader at tage elever og lærlinge med henvisning til de dårlige konjunkturer. Dette er i sig selv forståeligt.

Ønsker ikke lærlinge i krisetider
Virksomheder ønsker ikke at tage lærlinge i en tid, hvor de er usikre på, om de kan gennemføre uddannelsesforløbet, og hvor ordrehorisonten måske er ganske få dage. På den anden side er det set fra et langsigtet uddannelsespolitisk synspunkt stærkt uheldigt, at fremtidens behov for arbejdskraft og dermed grundlaget for den fremtidige danske velfærd defineres af en kendt og anerkendt asynkronitet i vekseluddannelsesuddannelseskonceptet. De unge, arbejdsmarkedet skal bruge om 4 år, starter deres uddannelse til sommer.

Vi er dermed på vej ind i en negativ spiral, der truer med ikke kun at destabilisere vores vekseluddannelsessystem, men også grundlaget for videreførelsen af vort velfærdssamfund.

Et skisma, der ikke kun medfører problemer i dag, men med sikkerhed vil medføre problemer - blot af en anden karakter, men ikke mindre uheldige - når konjunkturerne vender.

Politisk handling er derfor påkrævet. Politisk handling synkroniseret med uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedets parter og meget gerne med en betydelig nedtoning af ideologiske holdninger. Her står mere på spil, og vi må alle pragmatisk erkende, at samfundet udviser en betydelig dynamik og foranderlighed, der efterhånden langt overgår politikernes muligheder for dag-til-dag tilretninger.

Ikke råd til at lade årgange i stikken
Danmark har som samfund ikke råd til at står med en manko på måske 100.000 faglærte om blot 10 år. Ej heller har vi råd til at lade et par ungdomsårgange eller tre i stikken ved ikke at kunne tilbyde dem at kunne færdiggøre deres valgte uddannelser. Og slet ikke i en tid, hvor resten af verden markant og målrettet lægger ressourcer i uddannelsessystemerne og særdeles fokuseret er optaget af at hæve befolkningernes kompetencer.

Vi må også i Danmark vise, at vi er i stand til at udvikle erhvervsskolesystemet, ikke blot fastholde det kendte.

Danmark har i en årrække som mål haft at ligge i verdensklasse på uddannelsesområdet samt sikre, at 95 procent af en ungdomsårgang får en uddannelse. Denne ambition er stærk og vigtig, men ganske vanskelig at få til at hænge sammen med en forståelse af den daglige politiske tilgang til uddannelsessystemet, der næppe kan anklages for at være i verdensklasse, visionær eller i det hele taget markant fremmende for målsætningerne.

Man kan frygte, at vi i Danmark stadig har ambitionerne, men ikke viljen og kraften til at gennemføre dem. Og det vil virkelig skabe et fremtidigt problem.

Derfor er det også netop nu helt afgørende, at der handles politisk i forhold til faldet i lærepladser og dermed til den fremtidige funktionalitet i erhvervsuddannelserne.

Dels fordi det gælder uddannelsessystemets troværdighed i forhold til ungdommen. Der skal naturligvis være en reel uddannelsesgaranti, som de unge kan forstå og acceptere. Dels fordi vor fremtidige velfærd afhænger af kollektiv handling og ansvarlighed nu.

Uddannelsesgaranti
Som organisation er Danske Erhvervsskoler - Lederne derfor og naturligvis indstillede på at støtte initiativer, der på såvel det korte som det lange sigt med rimelighed sikrer, at de unge på erhvervsuddannelserne faktisk har en uddannelsesgaranti.

I de i indledningen nævnte drøftelser tegner der sig nu et billede af en række handlemuligheder. I hovedsagen lyder det til, at der skal drejes på de kendte håndtag - flere præmier til virksomhederne for at tage lærlinge. Flere penge til erhvervsskolerne til opsøgende arbejde for at skaffe flere praktikpladser. Og genindførelse af skolepraktik i flere brancheområder.

Som organisation står Danske erhvervsskoler - Lederne naturligvis bag de tiltag, som Folketinget måtte beslutte, og erhvervsskolerne vil også i fremtiden lægge betydelige kræfter bag sikringen af de unges mulighed for at gennemføre en uddannelse. Et fokus, der allerede fylder meget i vor dagligdag.

Men vi vil henlede den politiske opmærksomhed på, at indførelse af skolepraktik ikke er et ønske fremført fra vor side. Vi mener stadig, at det er i en praktikperiode i virksomhederne, hvor de unge bedst lærer virksomhedskultur og den virkelighedstro håndtering af deres færdigheder. Danske Erhvervsskoler bakker derfor fortsat stærkt op bag principperne i vekseluddannelsessystemet.

Vi skal ikke finde praktikpladserne
Ligeledes finder vi ikke, at det er en tilfredsstillende løsning at tilføre erhvervsskolerne et antal millioner for at finde nye lærepladser. Vi gør - som altid - gerne forsøget, men tvivler ærligt talt på, at det vil lykkes. Vi vil kunne sænke det procentvise fald i antallet af praktikpladser en smule, men næppe markant.

Vi vil gerne fastholde den ansvarsfordeling, der altid har ligget i erhvervsuddannelsessystemet: Det er grundlæggende skolernes opgave at sikre uddannelse på det højst mulige faglige niveau, mens det er arbejdsmarkedets parter, der har ansvaret for at sikre det fornødne antal praktikpladser og kvaliteten af disse. Husk på at langt det meste af en erhvervsuddannelse foregår i virksomheden.

At skaffe praktikpladserne hjælper vi naturligvis gerne med til. Men ansvaret ligger hos parterne om end vi erfaringsbaseret må erkende, at disse ikke altid løfter denne opgave lige godt. En ny undersøgelse fra LO peger på, at et alt for ringe antal virksomheder faktisk tager lærlinge, selvom de gerne efterfølgende ansætter de faglærte. Især den offentlige sektor, må det er erkendes, løfter slet ikke denne opgave.

Den konkrete opbakning til vekseluddannelsessystemet forekommer dermed mere at være en myte og genstand for festtaler end en realitet, hvilket i sig selv er et væsentligt problem.

I det lange perspektiv ønsker Danske Erhvervsskoler derfor et system, der er uafhængigt af økonomiske konjunkturer således, at vekseluddannelsessystemet kan fungere både i opgangs- og nedgangstider.

Nyt system for praktikpladser
Vi skal have indbygget en fleksibilitet hvad praktikpladser angår, der betyder, at det ikke konstant kræver politisk regulering.

Netop i uddannelsessystemer er kontinuitet, overskuelighed, logik og forståelighed af væsentlig betydning. De unge og mor hjemme ved køkkenbordet skal kunne forstå systemet - se vejene igennem det og opfatte, at uddannelsen fører til social tryghed, arbejde etc. De jævnlige katastrofemeldinger og ændringer i erhvervsskolesystemet medfører udelukkende, at unge skræmmes væk. Derfor må der på praktikområdet findes nye løsninger.

Danske Erhvervsskoler erkender og er ganske tilfredse med, at de lokale erhvervsskoler i dag udfører et stort opsøgende arbejde for at skabe nye praktikpladser, ligesom skolerne hver især har et massivt virksomhedskontaktnetværk, hvilket gør disse til en naturlig del af en ny løsning, og netop denne lokale forankring bør parterne respektere og indtænke i Vekseluddannelsessystem 2.0.

En løsning kunne være at indføre et intelligent kvotesystem, der konkret forholder sig til antallet af praktikpladser i danske virksomheder. Med andre ord er kvoterne mindre, når der er mange "normale" praktikpladser og større, når der er færre. Derudover skal det selvfølgelig være en mulighed for forlagt praktik, kombinationsaftaler, kortere eller ingen praktik mellem grundforløbet og 1. Hovedforløb og tilsvarende pragmatiske løsninger. Men først og fremmeste må flere virksomheder have lettere ved og tilskyndes til at uddanne den fremtidige arbejdskraft. Løsningen må ligge i udvikling af eksisterende muligheder, pragmatiske løsninger der fjerner eksisterende ulemper for alle parter - ikke mindst virksomheder og lærlinge - og en gradvis nytænkning af systemet.

Hvis vi anlægger et bredere perspektiv på arbejdet med at skaffe praktikpladser, så giver vi os selv muligheden for at løse en helt anden problemstilling og i virkeligheden tage de første skridt mod erhvervsskolerne som rekrutteringscenter til fremtidens arbejdsmarked!

For det er ikke nok blot at se på de kommende årgange, idet der findes en stor målgruppe, som i de gode tider for ikke så langt tid siden tog ufaglært arbejde og i dag står uden job og uden uddannelse. Det er i sig selv dybt foruroligende, at rigtig mange studenter, der hidtil har arbejdet som ufaglærte især i servicesektoren, nu skal sluses tilbage ind i uddannelsessystemet igen for at færdiggøre en uddannelse, men ikke nødvendigvis finder en erhvervsuddannelse attraktiv. Her er det væsentligt, at der etableres forløb, der for dem giver mening og er attraktive.

Fodfæste på arbejdsmarkedet
I et nytænkt erhvervsuddannelsessystem kan man hurtigt tilrettelægge nogle forløb, hvor disse mennesker bliver realkompetencevurderet og sidenhen vejledt videre i uddannelsessystemet til de kortere og mellemlange videregående uddannelser, hvis evner og vilje i øvrigt er til det. Det handler på sigt om at give disse unge muligheden for et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet i stedet for at lade dem gennemføre korte, ikke-kompetencegivende kurser.

Lad os derfor nytænke en model, der udover at være uafhængig af økonomiske konjunkturudsving, giver os muligheden for få afværget den trussel, der venter om kun 10 år i form af dårligere uddannet arbejdskraft og få videre- og efteruddannet især den ufaglærte del af arbejdsstyrken.

Danske Erhvervsskoler stiller sig selvfølgelig til rådighed i udarbejdelsen af en sådan langsigtet model - det er jo på vores skoler, at løsningen skal findes og skabes.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K