Del
 | Nyhed

Høringssvar: Lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse

Danske Erhvervsskoler – Lederne ser ikke EUX som en alternativ vej til en HHX eller HTX, men som en uddannelse hvor synergien mellem erhvervsuddannelsen og studiekompetencen giver eleven nogle særlige karriereperspektiver.

Muligheden for at tilbyde generel studiekompetence er klart en væsentlig parameter i bestræbelserne på at forøge erhvervsuddannelserne almindelige status, muligheder for at rekruttere bredt, herunder at tilbyde tilpasse udfordringer til elever med stærke faglige og personlige kompetencer, samt at sikre erhvervsuddannelserne den centrale rolle som hovedleverandør af kvalificerede elever til private såvel som offentlige virksomheder.

Lovforslaget lægger op til fleksible modeller for kombination af erhvervsuddannelse og studierettet undervisning. Det anbefales, at denne intention fastholdes således, at de forskelligheder, der forefindes i strukturen på erhvervsuddannelsesområdet kan videreføres. I forlængelse af dette anbefaler vi, at den mål- og rammestyring, der kendetegner erhvervsuddannelsesområdet også bibeholdes i udmøntningen af denne lov. Konkret drejer det sig om at sikre skolerne tilpas frihed til at tilpasse udbuddet til lokale og regionale forhold. Da lovforslaget tager afsæt i opnåelse af både studie- og erhvervskompetence anses stor fleksibilitet for en hovedhjørnesten for en succesfuld implementering og udbredelse.

Danske Erhvervsskoler – Lederne anbefaler i forlængelse heraf, at implementeringen sker i henhold til lovudkastet og at muligheden for at iværksætte forsøg i skoleåret 2010-2011 udnyttes. Hertil vurderer vi, at der er behov for en hurtig, smidig og fornuftig overgangsordning for elever, der allerede er i en erhvervsuddannelse og som måtte ønske en eux. Danske Erhvervsskoler – Lederne  ønsker således, at det skal være muligt for elever, der er i gang med en erhvervsuddannelse at kunne få merit for deres opnåede kompetencer og kvalifikationer i relation til at kunne fortsætte på en eux fra august 2010.

Med lovforslaget skabes der mulighed for at opnå en generel studiekompetence ved gennemførelse af en erhvervsuddannelse. Det er væsentligt, at denne tankegang følges til dørs. Derfor foreslår Danske Erhvervsskoler – Lederne, at der i revisionen i forlængelse af høringen arbejdes på at tydeliggøre ligeværdigheden mellem faglighed opnået gennem fag og mål fra erhvervsuddannelsesområdet og fag og mål fra det gymnasiale område. Her tænkes i særdeleshed på, at der tilgår vejledningssystemet systematiske informationer om loven, dens intentioner og muligheder. Erhvervsskolerne bidrager naturligvis gerne i dette arbejde.

Ny eksamen (eux)

I den foreslåede ordning tales der for, at eux-forløb alene skal udvikles på uddannelsesområder hvor der er en reel efterspørgsel og hvor der kan opnås tilstrækkelig synergi mellem erhvervsuddannelse fagene og de nødvendige fag på gymnasialt niveau. Danske Erhvervsskoler – Lederne støtter ubetinget dette, men anbefaler samtidigt, at man i forbindelse med vurderingen af synergien og beregningen af den omtalte afkortning af undervisningstiden til visse fag ikke på forhånd lægger sig fast på bestemte timetal. Det må komme an på en konkret vurdering af synergien mellem fagene på erhvervsuddannelserne og de nødvendige gymnasiale fag. Fag og anden obligatorisk undervisning fra erhvervsuddannelsen bør indgå i en helhedsbetragtning i forhold til elevernes opnåelse af den generelle studiekompetence, herunder i vurderingen af synergien og dermed afkortningen af undervisningstiden. Modellen for beregning af synergi og afkortelse må være mere fleksibel end den foreslåede.

Danske Erhvervsskoler – Lederne hilser det mere end velkommen, at fag fra erhvervsuddannelserne på C-niveau sidestilles med fag fra den gymnasiale fagrække på samme niveau, som del af et eux-forløb og med henblik på eventuelle løft til fag på B- og A-niveau. Dette kan medvirke til opnåelse af den ønskede synergi og hindre, at eux-forløbene ikke bliver længere end nødvendigt. Danske Erhvervsskoler – Lederne forventer i øvrigt, at de nuværende fag på hovedforløb i de respektive erhvervsuddannelser skal vurderes i forhold til at kunne indgå eksempelvis som fag på gymnasialt niveau.

Med hensyn til udprøvningen i seks fag suppleret med en skriftlig opgave og et eksamensprojekt har Danske Erhvervsskoler – Lederne et stort forbehold. Da der skal afgives standpunktskarakter i samtlige fag, finder Danske Erhvervsskoler – Lederne det samlede antal eksaminer er for stort. Erhvervsskolerne har gennem de senere år generelt fået indført færre udprøvninger i form af eksaminer i de fleste uddannelsesforløb uden nogen har anfægtet kvaliteten i hverken fagene eller uddannelserne. Senest er der indført en indskrænkning af eksaminer i de 3-årige gymnasiale uddannelser, hvor man ydermere drøfter muligheder og behov for yderligere begrænsninger. Antallet af eksaminer bør kunne mindskes i forhold til høringsudkastet.  Det er vigtigt for realiseringen af eux, at der indtænkes flere eksamensterminer.

I bemærkningerne til loven står der, at for hvert eux-forløb, der bliver udviklet, vil det blive præciseret på bekendtgørelsesniveau, hvilke fag og niveauer der skal indgå i forløbet udover de obligatoriske. Dertil kommer, at Undervisningsministeriet vil sikre, at der forekommer undervisning på gymnasialt niveau i forbindelse med såvel grundforløbet som hovedforløbet på erhvervsuddannelserne. Begrundelse herfor er en sikring af tilpas faglig udfordring af eleverne. Danske Erhvervsskoler – Lederne finder denne passus om gymnasialt niveau på såvel grundforløb som hovedforløb alt for rigid i forhold til den ønskede fleksibilitet og tilpasning til den enkelte erhvervsuddannelse. Som det fremgår af bemærkningerne i øvrigt, er der væsentlig forskel på de enkelte erhvervsuddannelser, herunder vægtningen af uddannelsestiden og skoleophold på henholdsvis grund- og hovedforløb (ikke mindst mellem de merkantile erhvervsuddannelser og de tekniske erhvervsuddannelser). Dertil kommer, at der i en sådan argumentation skabes generel tvivl om niveauet på hovedforløbene i erhvervsuddannelserne, hvor der indenfor mange uddannelser allerede i dag uddannes mange elever med en gymnasial baggrund. Danske Erhvervsskoler – Lederne anbefaler klart, at sådanne forhold klares på bekendtgørelsesniveau på de områder, hvor dette er nødvendigt. Det må derfor også her bero på en konkret vurdering indenfor de enkelte eux-forløb, hvorledes undervisningen i de gymnasiale niveauer fordeles mellem grundforløb og hovedforløb.

Det bedste ville være, om bekendtgørelserne kunne laves som mål- og rammebeskrivelse således, at skolerne kunne tilpasse fordelingen mellem grundforløb og hovedforløb efter ikke mindst uddannelsesspecifikke men også lokale og regionale forhold, herunder muligheden for specifikke samarbejder mellem den enkelte skole og aktørerne på det lokale og regionale arbejdsmarked.

Etablere nye fag
I loven er der indskrevet mulighed for, at der kan udvikles og beskrives nye fag med henblik på eux-forløb. Det er en naturlig følge af lovens sigte og muligheden hilses velkommen. Med de nye muligheder og de gode erfaringer fra forsøgsordningen er der al mulig god grund til at tro på, at erhvervsskolerne i fremtiden kan udvikle gode og relevante fag således, at erhvervs- og studiekompetence kommer til at komplimentere hinanden helt i overensstemmelse med lovens hensigt.

Danske Erhvervsskoler – Lederne vil advare imod en modulisering af fagene, da det derved alt andet lige vanskeliggør den ønskede synergi indenfor fagene og mellem fagene – specielt mellem de studie- og erhvervsrettede fag. Det er vigtigt at fastholde, at både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne (inkl. eux) er sammenhængende uddannelsesforløb, hvis sigte er både dybere og bredere end de enkelte fag og eller moduler. Dette sigte skal også sikres i eux.

Gymnasial supplering
Danske Erhvervsskoler – Lederne ser det som meget positivt, at der i loven er indarbejdet mulighed for, at personer, som har afsluttet en erhvervsuddannelse gives adgang til gymnasial supplering. Da det sikrer eleverne mulighed for at opfylde eventuelle specifikke optagelseskrav til videregående uddannelser, hvortil den pågældende erhvervsuddannelse er adgangsgivende. Med sidestillingen af fag fra erhvervsuddannelser med fag fra den gymnasiale fagrække vil dette fremover også gælde enhver erhvervsuddannelseselev, der opfylder betingelserne i loven, herunder personer som har afsluttet mindst ét studierettet fag på mindst C-niveau.

Erhvervsskolerne forventer som følge af loven, at udbudsretten til den gymnasiale supplering tildeles de institutioner, der besidder kompetente faglige miljøer, har de fornødne, relevante underviserkompetencer indenfor de erhvervsfaglige fag og har kontakten til elever og brancher. Det betyder med andre ord, at erhvervsskolerne forventer at få udbudsretten til de fag som falder indenfor det eux-forløb, hvortil skolen er godkendt, men også til fag som naturligt følger af erhvervsskolernes udbud generelt i relation til de typiske videreuddannelser, som eleverne vil ønske at søge videre på.

Danske Erhvervsskoler – Lederne anbefaler, at det nuværende system med en koordinerings- og vejledningsenhed nedlægges og erstattes med, at skolerne selv skal kunne styre udbud, vejledning, optagelse, oprettelse af hold samt gennemførelse. Danske Erhvervsskoler – Lederne kan frygte, at såfremt erhvervsskolerne ikke selv kan få mulighed for at være ansvarlige for udbud, styring og gennemførelse af disse gymnasiale suppleringskurser, vil målsætningen om flere med studiekompetence ikke blive realiseret i tilstrækkelig grad.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K