Del
 | Debatindlæg

Magtforhold på skolerne under pres

Bragt i Jyllands-Posten 29. november 2016

Af Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

Fyns politidirektør har haft en alvorlig konflikt med sine medarbejdere, fordi hun efter medarbejdernes mening ikke har inddraget dem og det har ført til mistillid mellem parterne. For nylig var professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen og professor Peter Bjerre Mortensen fremme og konkludere, at det nok mere handlede om magt og interesser. Hvem bestemmer på de offentlige arbejdspladser? Som de retorisk spurgte. Desværre er billedet fra politiet genkendeligt i uddannelsessektoren. Magtforholdet på de offentlige arbejdspladser er i disse år under pres.

Det startede for alvor, da lærerne på erhvervsuddannelserne ligesom folkeskolelærerne fik en lov, mens gymnasielærerne indgik en overenskomst. I begge tilfælde afskaffede man de centralt aftalte arbejdstidsaftaler. Afskaffelsen var et stærkt politisk ønske, fordi aftalerne spændte ben for en hensigtsmæssig måde at udnytte ressourcerne på. I Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier bakkede vi politikerne op, da mere fleksibilitet til at tilrettelægge lærernes arbejdstid er en forudsætning for at drive en moderne skole.

Da man traf de politiske beslutninger i 2013, som blev stadfæstet ved overenskomstindgåelsen i 2015, vidste man godt, at man gjorde op med velerhvervede rettigheder blandt lærerne. Formentlig er det derfor, at vi i stedet for konstruktivt samarbejde ser en række eksempler på, at medarbejderne på en del skoler vælger en mere traditionel og konfronterende, nogen vil sige gammeldags måde at kommunikere med ledelsen på.

Lærernes organisationer forsøger tilsyneladende ikke at dæmpe gemytterne og appellere til samarbejde, selv om man ved, hvad der foregår. Disse lokale konflikter medfører i nogle tilfælde ligefrem, at den direktør, der med dødsforagt har givet sig i kast med opgaven, bliver fyret. Det er sket i flere tilfælde på erhvervsskolerne.

Ligesom de fynske politibetjente føler lærerne sig tydeligvis pressede af de nye forhold. Det er forståeligt, at man fra fagforeningernes side bakker sine medlemmer op, men den aktuelle måde er ikke konstruktiv.

Samtidig retter man efter vores opfattelse skytset det forkerte sted hen, når man som medarbejdere vælger at skyde mod direktøren på den lokale erhvervsskole og arbejde for at få bestyrelsen til at skille sig af med ham eller hende. Det er jo ikke den lokale ledelse, som har sat rammerne, men derimod en aftale, der er indgået mellem staten/Moderniseringsstyrelsen som arbejdsgiver og medarbejdernes centrale forhandlingsorganer.

Derfor har de lokale ledelser brug for, at Moderniseringsstyrelsen er langt mere tydelig i sin kommunikation og tydeliggør, at begge parter har et ansvar for at leve op til de centralt aftalte overenskomster. Både Moderniseringsstyrelsen og de ansattes organisationer bør sende et tydeligt signal til det lokale niveau om, at både ledelse og medarbejdere har et fælles ansvar for at få hverdagen og samarbejdet til at fungere af hensyn til elever og aftagere. Der er ingen anden vej frem.

 

 


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K