Del
 | Debatindlæg

Vidensamfundet forudsætter faglærte

 

REPLIK: Relativt mange med en erhvervsuddannelse forlader arbejdsmarkedet de kommende år, mens færre i de årgange, der træder ind, har en erhvervsuddannelse. Derfor er der behov for flere, skriver René van Laer, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers gymnasieudvalg.

Af René van Laer, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers gymnasieudvalg

Man kan undre sig over, hvorfor rektor Peter Kuhlmann fra Frederiksborg Gymnasium med flere I Altinget har sat sig for at sætte spørgsmålstegn ved behovet for faglærte de kommende år. Da et bredt flertal i Folketinget blev enige om erhvervsuddannelsesreformen i 2014, satte politikerne samtidig et mål om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025.

Dette mål satte de jo ikke for sjov, men fordi en række velunderbyggede fremskrivninger og prognoser viste, at der ellers vil blive alvorlig mangel på faglærte. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd siger 72.000, mens Danmarks Vækstråd fornylig har sagt, at der bliver 85.000 for få i 2025.

Og mangel på faglærte betyder som bekendt blandt andet, at vi vil skulle undvære folk til at bygge og reparere vores huse, sygehuse og veje, stå for produktionen i vores eksportvirksomheder, passe vores ældre og levere en lang række serviceopgaver, som samfundet er afhængig af bliver udført. De er altså en forudsætning for videnssamfundets drift.

Derfor er prognoserne jo ikke bare noget, kloge folk sidder og opfinder i deres statistik-kamre. De kan konstatere, at relativt mange med en erhvervsuddannelse forlader arbejdsmarkedet de kommende år, mens færre i de årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet, har en erhvervsuddannelse.

For mange er overbevist
Udbuddet af faglært arbejdskraft vil derfor falde med 50.000 personer, mens efterspørgslen samtidig stiger med 35.000. Derfor mener vækstrådet, at i alt 85.000 flere unge og voksne skal motiveres til at tage en erhvervsuddannelse.

Men vi får da også behov for flere med videregående uddannelser. Flere skal tage korte og mellemlange uddannelser fra erhvervsakademier og professionshøjskoler, og vi skal også have flere ingeniører, læger og jurister. Efterspørgslen efter kandidater med en lang videregående uddannelse vil ifølge vækstrådet stige med 85.000.

Udfordringen er bare, at det i den grad er lykkedes at overbevise alt for mange unge om, at de skal satse på en lang videregående uddannelse. De er blevet tudet ørerne fulde om, at nu længere teoretisk uddannelse, desto bedre. Derfor ventes der at blive et overudbud på 52.000 kandidater oveni de 85.000 i 2025. Det er da uhyre bekymrende udsigter både menneskeligt og samfundsøkonomisk.

Heldigvis er der jo lige nu tale om fremskrivninger og forventninger, så vi kan jo forsøge at nå at få nogen af dem til at ændre uddannelsesplaner. Hvis bare nogen af de 52.000 i stedet valgte en erhvervsuddannelse, eksempelvis med EUX, så ville det både gavne virksomhederne og samfundsøkonomien og øge de unges muligheder for at få et job, fordi de umiddelbart kan arbejde med deres erhvervsuddannelse, men heller ikke fraskriver sig mulighed for at læse videre.

Hvis man afviser ovenstående som en sandsynlig udvikling af det danske arbejdsmarked, betyder det så også, at man ikke bakker op om den politiske målsætning om de unges valg af ungdomsuddannelse?


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K