Del
 | Nyhed

Seneste nyt vedrørende SU-digitaliseringen


Digitaliseringen er planlagt gennemført i tre faser fra 2009 - 2011. Første fase indledtes den 1. juli 2009 med, at det blev obligatorisk for alle studerende at benytte selvbetjening i SU-styrelsens selvbetjeningssystem (minSU).

I fase to, som starter 1. juli 2010 og løber til 1. januar 2011, gennemføres dataintegration mellem de studieadministrative systemer på skolerne og SU-styrelsens it-system (US 2000).

I fase tre der starter fra 1. januar 2011 skal studieaktivitetskontrollen på skolerne it-understøttes.  

For så vidt angår fase to med start 1. juli 2010 forlyder det nu fra UNI-C, at der ultimo april vil blive indkaldt til en række informationsmøder for erhvervsskolerne. Møderne afholdes i maj og juni måned og vil have udgangspunkt i de ændringer som starter pr. 1. juli 2010.

UNI-C vil stå for informationsmøderne, hvor SU styrelsen også vil deltage. Der vil derudover blive lagt vejledninger på UNI-C/Easy’s hjemmeside (www.admsys.uni-c.dk).  

Kontaktpersonen hos UNI-C er Mads Helweg Harpsøe.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K