Del
 | Nyhed

Kommentar til trepartsaftalen

Trepartsaftalen mellem regeringen, DA, FH, KL og Danske Regioner, der blev indgået den 21. november, skal sikre, at flere elever får en læreplads. Aftalen indeholder nye opgaver, mål og vidtrækkende ansvar til erhvervsskolerne, som desværre ikke er finansieret i aftalen. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) opfordrer politikerne til at finde pengene på finansloven.

En ny trepartsaftale mellem regeringen, DA, FH, KL og Danske Regioner skal gøre det lettere for elever på erhvervsuddannelserne at få en læreplads. Aftalen indebærer, at der afsættes 500 mio. kroner årligt fra 2021 til blandt andet nye lærepladsunderstøttende initiativer. Pengene kommer fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

Ingen nye penge til erhvervsskolerne
”Det er positivt, at det er lykkedes arbejdsmarkedets parter, Regeringen, KL og Regionerne at lande en trepartsaftale på lærepladsområdet. Det er afgørende for erhvervsuddannelserne, at alle gode kræfter spiller sammen om at sikre, at eleverne får en læreplads”, siger Ole Heinager, formand for DEG-L. 

”Vi er glade for, at virksomhederne fortsat er forpligtiget til at finde 8-10.000 flere lærepladser i 2025 end i 2016. Det er afgørende for at komme i mål. Og så er det positivt, at der er fundet penge til at fortsætte noget af lønkompensationen i skoleforløbene på hovedforløbet, som kan afhjælpe den nuværende Covid-19-situation”, siger Ole Heinager. 

Med trepartsaftalen får erhvervsskolerne betragteligt med nye opgaver, selvom skolerne ikke har været en del af forhandlingerne. De opgaver løfter erhvervsskolerne gerne, men det er problematisk, at der ikke følger midler med.

”Flere medier har fejlagtigt fået det indtryk, at erhvervsskolerne får tilført 500 mio. kr. årligt. Det er desværre ikke tilfældet. Som vi læser aftalen, er alle midler gået til de faglige udvalg, ministeriet og virksomhederne. Det er såmænd rimeligt nok, hvis ikke det var fordi, at erhvervsskolerne blev pålagt en betydelig mængde nye opgaver, mål og ansvar. Det er der ikke afsat finansiering til”, siger Ole Heinager.

I trepartsaftalen ønsker Regeringen desuden at søge Folketingets tilslutning til at omlægge tilskuddene til erhvervsskolerne, så de understøtter, at flere elever har en læreplads ved grundforløbets afslutning. Denne idé er tidligere luftet og er kun rimelig, hvis erhvervsskolerne ikke tages til indtægt for forhold, skolerne ikke er herre over. DEG-L kan i den forbindelse være bekymrede for, at en større del af skolernes økonomi gøres aktivitetsafhængige. Det vil skabe øget konkurrence mellem erhvervsskolerne, hvilket ikke harmonerer ikke med det generelle ønske fra Regeringen om at mindske den usunde konkurrence mellem skolerne.

”Erhvervsskolerne lider stadig under konsekvenserne af den politik, der blev ført op igennem 2010’erne, hvor konsulentundersøgelser og omprioriteringsbidrag udhulede skolernes økonomi. Selvom omprioriteringsbidraget er fjernet, så udestår en egentlig genopretning fortsat. Nu pålægges erhvervsskolerne nye opgaver uden at tilføre ekstra midler. Derfor opfordrer DEG-L Regeringen og Folketingets partier til at øremærke de manglende ressourcer på den kommende finanslov”, siger Ole Heinager. 

Ansvaret for at finde en læreplads flyttes til erhvervsskolerne
Med aftalen kommer en ny ansvarsfordeling for det lærepladsopsøgende arbejde. Ansvaret flyttes fra den enkelte elev over til erhvervsskolerne, som får det entydige ansvar at hjælpe elever, der ikke finder en læreplads selv.

”Ansvaret for at tage presset af de unge, løfter vi gerne”, siger Ole Heinager og fastholder, at langt de fleste elever selv finder en læreplads i dag og at det fortsat bør være sådan. ”Det er en del af den dannelse, der finder sted på en erhvervsuddannelse, at man selv finder sin læreplads”, vurderer Ole Heinager.

I trepartsaftalen anerkendes det også, at det er tilfældet på langt størstedelen af de 43.000 årlige aftaler. Til at styrke dette arbejde, får erhvervsskolerne nu adgang til data over virksomhedernes mulighed for at oprette lærepladser. Det er vigtigt for at kunne identificere, hvor der er mulige potentialer at hente. Samtidig forpligtes de faglige udvalg til at vurdere, om andre relevante uddannelsers grundforløb kan være adgangsgivende til deres uddannelsers hovedforløb. De forpligtes også til at vurdere muligheden for at anvende den eksisterende mulighed for at fastsætte ens overgangskrav på to eller flere uddannelser således, at elever med afsluttet grundforløb har let adgang til at skifte uddannelse. Endelig får de faglige udvalg mulighed for at lade øvrige grundforløb være adgangsgivende til deres uddannelse uden at fastsætte ens overgangskrav.

DEG-L har længe ønsket, at der skal ses på, hvilke hovedforløb eleverne har mulighed for efter endt grundforløb. Det er vigtigt, at der åbnes for flere veje efter grundforløbet, da erhvervsskolerne i trepartsaftalen forpligtes til at hjælpe eleverne til at skifte til en beslægtet uddannelse, hvis eleven ønsker dette, og hvis overgangskravene tillader det.

Atter nye måltal for erhvervsskolerne 
Med trepartsaftalen indføres der nye lovbundne måltal for erhvervsskolerne. Der skal ved 15. undervisningsuge i grundforløbets 2. del (det studieforberedende år på merkantile eux) være indgået lærepladsaftaler for 60 pct. af eleverne og 80 pct. ved 20. undervisningsuge.

Arbejdsmarkedets parter i skolernes bestyrelser forpligtes til at bidrage til indfrielsen af målsætningen. Der vil være en indfasningsperiode på de forskellige uddannelser. Børne- og Undervisningsministeriet fører et årligt risikobaseret tilsyn med udbydernes indfrielse af målsætningen. Rådet for Erhvervsrettede Uddannelser kan efter indstilling fra de faglige udvalg dimensionere en erhvervsskoles udbud på specifikke uddannelser ved vedvarende skævhed, og i sidste ende helt fratage skolen udbuddet. Det slås her fast, at erhvervsskolerne ikke kan pålægges sanktioner for forhold, der ligger uden for skolernes kontrol.

DEG-L mener, at tiden på grundforløb 2 i forvejen er meget knap. Derfor kan DEG-L været bekymrede for, at det vil medføre endnu et øget pres på eleverne i de første 15 uger af grundforløbet. De skal både finde en læreplads samtidig med, at de skal finde sig til rette i faget, skolen og kulturen. Derudover skal de danne relationer med kammerater og lærere, og det bekymrer Ole Heinager:

”Der er 20 uger – et halvt skoleår – på grundforløb 2 til at lande fagligt og socialt. Det er i forvejen meget komprimeret. Selvom skolen hjælper med at finde en læreplads, så vil de nye mål lægge et ekstra pres på de unge, og vi skal være meget opmærksomme på, hvad det kan gøre for gennemførelsen",. 

"Ministeren mener, at det vil øge gennemførelsen. Skolerne er dog urolige for, at det vil have den modsatte effekt, hvis der ikke afsættes tid hertil. Så det kalder på, at vi kigger på en forlængelse af grundforløb 2. Det ligger også i trepartsaftalen, at Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med de faglige udvalg skal identificere barrierer og muligheder for en mere fleksibel tilrettelæggelse af uddannelserne bl.a. med to ugers forlængelse. Her bør erhvervsskolerne inviteres med, så man ikke spiller med blind makker, når det nu er skolerne, der skal løfte opgaven”, forklarer Ole Heinager. 

Synliggørelse af ledige lærepladser
DEG-L mener, at en forudsætning for at nå måltallene er, at virksomhederne faktisk stiller lærepladser til rådighed. Trepartsaftalen forpligter erhvervsskolerne til inden for hver enkelt erhvervsuddannelse at sikre, at godkendte offentlige og private virksomheders lærepladser enten optages af en elev, eller bliver slået op som en ledig læreplads med henblik på formidling.

Erhvervsskolerne har også ansvaret for tidstro opdatering af portalen praktikplads.dk. Det er et vigtigt vindue til eleverne, som kan se, hvor der er ledige lærepladser. DEG-L mener, at det bør være muligt for erhvervsskolerne at sanktionere virksomheder, der ikke lægger deres lærepladser op, da portalen ellers ikke vil give et retvisende billede. 

Hvem har ansvaret for hvad?
Med trepartsaftalen intensiveres erhvervsskolernes lærepladsopsøgende arbejde ift. virksomhederne, og skolerne skal formidle og matche ledige lærepladser til elever med henblik på, at elever søger disse. Der skal være en særlig intensiveret indsats i forhold til frafaldstruede elever, som i slutningen af grundforløb 2 ikke har fået en læreplads.

Der følger ikke ekstra midler med til denne opgave til skolerne, og parterne og Regeringen forventer, at dette gøres inden for det eksisterende praktikpladstaxameter, hvilket er problematisk, ifølge DEG-L.

De faglige udvalg får med trepartsaftalen en betragtelig del af de 500 mio. kr. og et ansvar for at indgå flerårige aftaler om anvendelse af midler til lærepladsunderstøttende arbejde i regi af de faglige udvalg og erhvervsskolerne.

”Vi håber naturligvis, at de faglige udvalg kan løfte denne store opgave, og at de kan se på tværs af deres uddannelsesområder og skaffe lærepladser på tilstødende uddannelser, når de taler med virksomhederne. Det kunne i den forbindelse være hensigtsmæssigt med måltal for, hvor mange lærepladser de faglige udvalg skal sikre, så man kan følge op på, om konstruktionen giver den ønskede effekt”, siger Ole Heinager, som opfordrer de faglige udvalg til at samarbejde tæt med erhvervsskolerne om opgaven, som der også står i trepartsaftalen. 

DEG-L leder i aftalen efter en helt tydelig definition på, hvad lærepladsunderstøttende og lærepladsopsøgende arbejde omfatter. Det er der brug for ift. at sikre det bedst mulige samarbejde om opgaven. 

Skolepraktik
I trepartsaftalen er der fokus på kvaliteten i skolepraktik, som fremadrettet kommer til at hedde noget andet, da terminologien omlægges til læreplads fra praktikplads.

”Vi er super optagede af kvaliteten i skolepraktik. Vi undrer os dog over initiativet med at få gæstelærere fra erhvervslivet ind i skolepraktikken. Skolepraktik skal netop simulere virksomhed for eleverne og ikke undervisning, så størsteparten af vores praktikinstruktører kommer fra erhvervslivet i forvejen. Praktikcentrene efterspørger bedre muligheder og derved kompetencer hos instruktørerne til at understøtte de unge med deres personlige og sociale problemer. Så her er indsatsen skudt forbi”, slutter Ole Heinager.


 


  • Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K