Del
 | Nyhed

Tina Nedergaards tale ved Danske Erhvervsskolers årsmøde

 

Tak for invitationen til at tale på DE’s årsmøde.  

Jeg er glad for, at I har valgt overgange som det overordnede tema for dagen – det er der god brug for. Overgange symboliserer starten på noget nyt. Ofte er det en stor udfordring for unge mennesker at bevæge sig rundt i uddannelsessystemet – for eksempel fra grundskolen til en ungdomsuddannelse og fra ungdomsuddannelsen til en videregående uddannelse.  

Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er særligt følsom for nogle unge mennesker. For mange unge kommer ikke på den rette hylde i første hug. For mange unge falder stadig fra vores ungdomsuddannelser. Og for mange unge formår ikke at gøre frafald til omvalg.  

Sammenhængende overgange i uddannelsessystemet er afgørende, når frafaldet skal reduceres, og 95-procent-målsætningen skal opfyldes. 95-procent-målsætningen er et signal om, at vi hverken kan eller vil acceptere, at unge tabes på gulvet.  

Jeg vil i dag fremhæve tre udfordringer i arbejdet med at sikre gode overgange i uddannelsessystemet:  

Den første udfordring er vejledning af unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.  

Den anden udfordring handler om at sikre og forbedre fleksibiliteten i vores uddannelsessystem.  

Og den tredje udfordring er forankret hos jer og omhandler det ansvar, I har som erhvervsskoleledere for at få tingene til at gå op i en højere enhed.  

Vejledning er vejen frem
Ikke alle unge er modne til at gå direkte fra grundskolen til en ungdomsuddannelse. En lille del skal måske en mindre omvej, før de begynder på en ungdomsuddannelse. Men det er vigtigt, at denne omvej sker på baggrund af kyndig vejledning.  

Jeg kan konstatere, at der i ungdomsuddannelserne er et betydeligt frafald, som er forårsaget af, at de unge ikke har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre den valgte uddannelse.  

Og jeg kan konstatere, at tendensen til, at de unge ikke vælger erhvervsuddannelsen som deres førsteprioritet, fortsætter. De nyeste tal viser, at blot cirka 37 procent af eleverne fra grundskolen søger direkte ind i en erhvervsuddannelse. De gymnasiale uddannelser er fortsat de unges førsteprioritet efter grundskolen. Næsten 60 procent går fra grundskolen til gymnasiet.  

Alt for mange unge vælger gymnasiet som deres førsteprioritet – for efterfølgende at skifte over til en erhvervsuddannelse. Godt 17 procent af de unge søger fra gymnasiet over i en erhvervsuddannelse. Søgningen den anden vej – fra en erhvervsuddannelse til gymnasiet – ligger på fire procent.  

De unge, der af forskellige årsager kan være i risikogruppen, skal holdes til ilden i den svære overgang og følges tæt af Ungdommens Uddannelsesvejledning og uddannelsesinstitutionen. Unge skal vejledes og hjælpes til at vælge den ungdomsuddannelse, der passer til dem. Vi skal åbne flere unges øjne for de mange gode muligheder, der ligger i erhvervsuddannelserne. Unødige omveje skal så vidt muligt undgås. Flere unge skal vælge rigtigt første gang.  

Skulle det ske, at en ung alligevel finder ud af, at den valgte uddannelse ikke er den rette, skal skolen og UU’erne sætte ind med vejledning og hjælpe den unge til at komme over i en anden uddannelse. Frafald skal gøres til omvalg.  

Den lov om vejledning og uddannelsesparathedsvurdering, der ventes vedtaget inden sommerferien, sætter fokus på overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Vejledning af de unge, inden de begynder på en ungdomsuddannelse, bliver styrket.  

Loven skal sikre, at de unges uddannelsesparathed bliver vurderet i forhold til de gymnasiale uddannelser og i forhold til erhvervsuddannelserne. De unge, der ikke har de nødvendige sociale, faglige og personlige kompetencer til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, får af kommunerne tilrettelagt forløb, der kan forberede de unge til det.  

Praktikpladssituationen i erhvervsuddannelserne er en udfordring, hvor vejledning også spiller ind. På trods af at der i år ses en lille fremgang i antallet af indgåede uddannelsesaftaler, er der alt for mange unge, som ikke kan færdiggøre deres uddannelse i praktik.  

Når de unge skal vælge uddannelse, er det vigtigt, at de ser virkeligheden i øjnene. Er der ikke nogen praktikpladser inden for en uddannelse, hjælper det ikke, at den unge stirre sig blind på en bestemt uddannelse. Både UU’erne og skolerne har til opgave at bidrage til, at der sker en forventningsafstemning. Disse unge skal udfordres på deres uddannelsesvalg.  

Overgange i uddannelsessystemet handler ikke alene om overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. I erhvervsuddannelserne er der desværre alt for få af de færdiguddannede elever, der fortsætter i de videregående uddannelser. Det er rigtig ærgerligt, for erhvervslivet sukker efter dimittender med videregående uddannelse og faglært baggrund. Vi ved, at den faglærte baggrund er rigtig værdifuld for mange virksomheder.  

Vi skal hele tiden arbejde for at fjerne de barrierer, der er for overgangen mellem en erhvervsuddannelse og en videregående uddannelse. Loven om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser skabte en direkte adgang fra erhvervsuddannelser på minimum tre år til en relevant erhvervsakademiuddannelse. Det er vigtigt, at de unge kender denne mulighed. Men en lov gør det ikke alene. Skolerne skal opdyrke en kultur, hvor det er naturligt, at også unge med praktiske evner opmuntres til at læse videre, hvis de har lysten til det.  

Fleksibilitet i uddannelsessystemet
En anden udfordring i at skabe sammenhængende overgange ligger i at sikre et fleksibelt uddannelsessystem. Det danske uddannelsessystem er rigtig fleksibelt – både i de enkelte ungdomsuddannelser og i selve uddannelsessystemet. Men der er stadig plads til forbedring! De enkelte uddannelser skal kunne rumme elever med forskellige forudsætninger. Gennem de seneste par år er der iværksat en række initiativer, der styrker fleksibiliteten i erhvervsuddannelserne, for eksempel særlige grundforløbspakker og trin- og niveaudeling af uddannelserne. Initiativer som disse motiverer, udfordrer og fastholder både uddannelsesmæssigt stærke og svage elever i erhvervsuddannelserne. Med den netop vedtagne eux-lov har jeg taget et yderligere skridt i arbejdet med at minimere unødige barrierer i uddannelsessystemet.  

Eux er en ny gymnasial eksamen, som de unge kan tage i sammenhæng med en erhvervsuddannelse ved at kombinere fag på gymnasialt niveau med erhvervsuddannelsesfag.  

Vi har også gjort overgangen til erhvervsakademiuddannelserne lettere. Det er blandt andet sket ved, at der nu er mulighed for, at undervisningen i erhvervsakademiuddannelserne kan tilrettelægges differentieret, afhængigt af de studerendes adgangsgivende uddannelse.  

Denne indsats giver studerende mulighed for at mødes, lære af hinandens baggrund og skabe et inspirerende og unikt uddannelsesmiljø.   Det sidste skud på stammen i indsatsen for et mere fleksibelt uddannelsessystem er de nye overbygningsuddannelser på erhvervsakademiuddannelserne. Med dem sikrer vi sammenhæng mellem erhvervsuddannelserne og professionsbachelorniveauet.  

De mange uddannelsesmuligheder stiller krav til jer som skoleledere. De unge har ofte svært ved at navigere mellem de mange tilbud, og skolerne har en vigtig opgave med at synliggøre de muligheder, der eksisterer, for at sammensætte og bygge videre på de forskellige uddannelser.  

Jeg vil gerne benytte anledningen til at kvittere for den partnerskabsaftale, som Skoleforeningerne har indgået med Undervisningsministeriet om implementering af de nye nultoleranceprincipper i forhold til de aktører, der ikke overholder spillereglerne på AMU-området.  

Genopretningspakke/VEU Danmark har i dag et meget veludbygget voksen- og efteruddannelsessystem. Ansatte i de danske virksomheder deltager mere i efteruddannelse end i resten af EU. Samtidig er Danmark et af de lande i verden, hvor det offentlige anvender flest penge på voksen- og efteruddannelse. De seneste to år er udgifterne til voksen- og efteruddannelse steget med mere end en tredjedel. I 2009 brugte staten således 4,7 milliarder kroner på voksen- og efteruddannelse.  

  • Øget deltagerbetaling for personer med en videregående uddannelse Personer, der i forvejen har en videregående uddannelse, kan ikke få statslig støtte til uddannelser, der er rettet mod kortuddannede.
  • Øget deltagerbetaling på almen VEU Deltagerbetalingen hæves på de fag, der ikke er kernefag, for eksempel fag som spansk, billedkunst og idræt.
  • Reduktion af satser på SVU og VEU-godtgørelse Satserne for godtgørelse på voksen- og efteruddannelse reduceres, så satsen svarer til 80 procent af højeste dagpengesats.
  • Forenkling af tilskud til kost og logi Tilskudsordningerne til kost, logi og befordring på det erhvervsrettede område forenkles, så de forskellige typer tilskud til institutioner afskaffes. Fremover ydes et tilskud på cirka 450 kroner per kursist per dag samt et tilskud per kilometer på 0,95 kroner, hvis der er mere end 60 kilometer til kursusstedet.
  • Afkortning af støtteperiode for SVU Den periode, der gives støtte i, afkortes til 40 uger – det svarer til et års fuldtidsuddannelse.
  • Forhøjelse af AER-bidraget til VEU-godtgørelse AER-bidraget skal reguleres fremadrettet. Det betyder, at virksomhederne næste år skal betale 538 kroner i stedet for 530 kroner per fuldtidsansat.  


Som jeg nævnte indledningsvis, har formålet med beslutningerne om ændringer af vilkår for voksen- og efteruddannelse været at dæmpe udgifterne og at sikre, at de mange ressourcer i voksen- og efteruddannelsessystemet anvendes der, hvor de gør mest nytte.  

Fuldt indfaset i 2012 vil de nævnte beslutninger forbedre de offentlige finanser med 0,8 milliarder kroner årligt. Og allerede i 2011 vil initiativerne give et bidrag på 0,5 milliarder kroner.  

Genopretningspakke/Skolepraktik
I dag er ydelserne til skolepraktikelever og produktionsskoleelever højere end SU. Især ydelsessatsen for de hjemmeboende over 18 år er op til fem gange højere end SU-satsen for den tilsvarende gruppe af unge. For at sikre en øget ligestilling mellem de offentlige ydelser til unge i ungdomsuddannelser foretager vi derfor en tilnærmelse af niveauet for skolepraktikydelsen og produktionsskoleydelsen for de hjemmeboende over 18 år, så ydelsen svarer til mindste SU-sats for udeboende over 18 år. Skolepraktik- og produktionsskoleydelserne er i 2010 på 6.409 kroner per måned og reduceres dermed til 3.453 kroner per måned.  

Det er således kun for de hjemmeboende over 18 år, at vi reducerer ydelserne, og ydelserne vil fortsat være højere end de tilsvarende SU-satser for samme gruppe af unge hjemmeboende over 18 år, som for eksempel går i gymnasiet. Disse satser ligger kun på mellem 1.192 og 2.677 kroner per måned, alt afhængig af forældreindkomsten. Til sidst vil jeg gerne takke for, at jeg måtte komme i dag. Jeg håber, at I har haft en rigtig god konference.


  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K