Del

Vision og mission

De danske erhvervsskoler leverer verdens bedste erhvervsrettede uddannelser. Sådan skal det også være i fremtiden.

Det danske samfund har store forventninger til fremtidens arbejdskraft og uddannelsernes kvalitet. Erhvervsskolerne bakker op om ambitionerne og målsætningerne om, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse og 50% en videregående uddannelse. De mål kræver et solidt økonomisk grundlag på skolerne. 

Hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) vil vi helst tale kvalitet, fremdrift og visioner. Men vi bliver også nødt til at tale økonomi, for det koster penge at leve op til målsætningerne om gode erhvervsuddannelser.

Skolerne ønsker at bidrage konstruktivt til, at skolernes administrative arbejdsgange, it-håndtering, pædagogiske læringsværktøjer mv. bliver så rationelle som mulig. Vi vil nemlig hellere bruge pengene på uddannelsernes kvalitet.

Hovedindsatsområder:
I 2019-2020 arbejder Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier med nedenstående fem hovedindsatsområder.

1. Rekruttering og fastholdelse på eud

Danmark vil i 2025 mangle 60.000-85.000 faglærte. Det er både et problem for virksomhederne, der kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft, og for samfundet, der kan miste milliarder af kroner i tabt fortjeneste og vækst.

De senere år har der derfor også været fokus på erhvervsuddannelserne. Og fra politisk hold er der blevet fremlagt forskellige udspil med en række initiativer, som bl.a. skal få flere unge til at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse direkte fra grundskolen.

Initiativerne har imidlertid ikke haft den ønskede effekt. I 2019 var det kun ca. 20 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse, der fortsatte på en erhvervsuddannelse. Det er langt fra målet om, at mindst 30 procent af de unge i 2025 skal vælge en erhvervsrettet uddannelse. Samtidig er der siden 2015 sket et markant fald i antallet af unge over 18 år, som begynder på en erhvervsuddannelse.

Sideløbende med rekrutteringsudfordringerne er det et problem at fastholde eleverne i uddannelse. Alt for få gennemfører en erhvervsuddannelse, og frafaldet er især stort i elevernes overgang mellem grundforløbene og hovedforløbet. I 2018 var det hele 37 procent, som forlod uddannelsen ved overgangen.

En af vejene til flere faglærte går via EUX. Uddannelsen, der både giver eleverne et svendebrev og adgang til videregående uddannelser, vælges i dag af omkring en tredjedel af ansøgerne til erhvervsuddannelserne. Det antal skal gerne vokse, og det kræver en ekstra indsats fra skolernes side.

Hvis det skal lykkes at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, er det også nødvendigt, at der bliver skabt flere praktikpladser, og at eleverne gennem deres skoleforløb bliver rustet bedst muligt til at komme ud i virksomhederne.

Det er altså behov for en massiv indsats for at vende udviklingen. Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier vil derfor bl.a. understøtte medlemsskolerne i arbejdet med at styrke rekruttering og fastholdelse af både de unge og voksne elever over 18 år gennem fælles projekter, analyser og vidensdelingsaktiviteter. Det er også et mål for DEG gennem sit politiske arbejde at fjerne barrierer for skolernes arbejde og komme med input til, hvad der skal til for at tiltrække og fastholde flere elever.

2. Øget kendskab til erhvervsgymnasiale udd.

Næsten 13.000 unge gennemførte i 2018 en erhvervsgymnasial uddannelse. Det er ca. en tredjedel af alle studenter. Alligevel er HTX- og HHX-uddannelserne ikke i samme grad som STX kendte i befolkningen og synlige i medierne.

Det skal ændres. For den manglende synlighed betyder bl.a., at de erhvervsgymnasiale uddannelser ofte overses i den uformelle vejledning af børn og unge, som foregår via medier og i grundskolen. Og at den politiske bevågenhed samler sig om STX, hvilket bl.a. betyder, at nye nationale og lokale tiltag ofte tager udgangspunkt i de almene gymnasier.

HTX- og HHX-uddannelserne har ellers masser at byde på. Det faglige indhold og de praksisrettede undervisningsformer giver eleverne kompetencer, som er meget efterspurgte. Og uddannelsesmiljøerne er også ofte mangfoldige, i og med at flere af HTX- og HHX-skolerne også udbyder andre ungdomsuddannelser.

DEG vil i samarbejde med skolerne arbejde for at udbrede kendskabet til de erhvervsgymnasiale uddannelser, bl.a. i grundskolen, befolkningen og blandt meningsdannere. Samtidig skal DEG blive en mere tydelig aktør på det gymnasiale område, så foreningen i højere grad bliver inddraget i den offentlige – og politiske – debat om udviklingen af de gymnasiale uddannelser.

3. Styrkelse af VEU

Arbejdsmarkedet er under hastig udvikling i disse år. Ny teknologi vinder frem, og jobfunktioner forandrer sig. Det stiller krav til virksomhederne og ikke mindst til medarbejderne, som løbende skal vedligeholde deres faglige kvalifikationer og bygge ovenpå med viden og nye kompetencer.

Dette gælder blandt andet inden for digitaliseringsområdet, hvor AMU både kan anvendes som redskab til at styrke befolkningens basale digitale færdigheder på den ene side og på den anden side være leverandør at kurser til brancher, hvor der er brug for højt specialiserede digitale færdigheder.

Alligevel er antallet af kursister på fx AMU halveret de sidste 10 år. Med trepartsaftalen om styrket VEU fra 2017 lægges der derfor op til at øge kursusaktiviteten. Det skal bl.a. ske ved at give erhvervsskolerne nye muligheder i forbindelse med udbud og afvikling. DEG bakker op om de igangsatte initiativer og vil fortsat understøtte implementeringen af trepartsaftalen.

Der er bred enighed om, at der er behov for aktuelle, fleksible og relevant efteruddannelsestilbud i AMU. Medlemsskolerne har imidlertid svære betingelser for at udbyde AMU af høj kvlitet, bl.a. fordi der er færre og færre kursister på holdene, samtidig med at både virksomheder og kursister stiller store krav til kursernes indhold og fleksibilitet. Det gør det vanskeligt for skolerne at være økonomisk bæredygtig.

Der er derfor behov for, at DEG understøtter medlemsskolernes arbejde med at levere AMU-kurser af høj kvalitet gennem fælles projekter og videndelingsaktiviteter. DEG vil arbejde for at udbrede de gode erfaringer og identificere de udfordringer i rammer og vilkår, som spænder ben for, at beskæftigede og ledige har adgang til AMU-kurser nu og i fremtiden.

DEG vil desuden arbejde for at skabe politisk opmærksomhed på, hvordan og hvorfor det er vigtigt at styrke kvaliteten af VEU.

4. Økonomisk bæredygtige uddannelsestilbud

Flere unge søger mod de større byer, og ungdomsårgangene falder de kommende år. I 2030 vil der være ca. 25.000 færre unge mellem 16 og 19 år.

Samtidig er der et politisk ønske om, at der skal være en bred geografisk spredning af uddannelser, og at skolerne skal være rummelige og tilbyde undervisning af høj kvalitet. Flere politikere ønsker desuden at ændre på uddannelsesinstitutionernes selveje. Og elever og virksomheder stiller krav om højere kvalitet og mere fleksible og individuelle løsninger.

Udviklingen presser de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner, og flere skoler vil i fremtiden få endnu sværere ved at få økonomien til at hænge sammen. Der er derfor behov for, at DEG bidrager med faglige input til, hvordan erhvervsskolerne skaber høj kvalitet, sikker drift og uddannelsestilbud tæt på borgerne i hele landet.

Det er et mål, at DEG udarbejder analyser og løsningsmodeller vedr. økonomistyring og institutionsdrift. Analyserne skal bidrage til at nuancere debatten om, hvordan der kan sikres et bredt geografisk udbud af uddannelsestilbud i hele landet, samtidig med at uddannelsesinstitutionerne har en bæredygtig økonomi og fortsat kan udbyde uddannelser af høj kvalitet.

5. Fremtidsholdbare uddannelser

For at kunne klæde eleverne bedst muligt på til nutidens og fremtidens arbejdsmarked skal ungdomsuddannelserne løbende udvikles.

Den teknologiske og digitale udvikling medfører fx, at eleverne skal lære nye digitale færdigheder. Og samtidig giver digitale værktøjer mulighed for nye læringsformer, der kan være med til at ændre underviserrollen og giver mulighed for individualiseret læring.

Globale udfordringer skaber også et behov for at se på, hvilke kompetencer eleverne skal tilegne sig. Det gælder fx kompetencer som demokratisk dannelse og bevidsthed om ressourceforbrug. For at være på forkant med fremtidens kompetencebehov er der derfor brug for at se visionært på uddannelsestilbuddene til både unge og voksne.

Uddannelsessystemet er imidlertid ikke i tilstrækkelig grad gearet til udviklingen. Det kan fx være svært at se på kompetencebehov på tværs, fordi systemet er søjleopdelt inden for det almene og erhvervsrettede område.

Der er derfor behov for, at DEG sammen med skolerne og arbejdsmarkedets parter undersøger og drøfter, hvordan uddannelsessystemet bedst honorerer de fremtidige behov. Det er et mål, at DEG tager initiativ til aktiviteter, der sætter fremtidens uddannelser og uddannelsesbehov til debat.

  • Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier
  • Ny Vestergade 17, 2. sal
  • 1471 København K